Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå så er det nok bare definitionen af at dominere der er noget forskellig. Jeg ser det ikke som at dominere hvis man pakker sig foran eget felt og skaber farlige chancer på omstillinger og dødbolde må jeg indrømme. For mig er dominans de første 60 min mod Wolves eller anden halvleg mod Villa f. eks hvor man virkelig er ovenpå. Det sagt så er jeg da helt med på at United heller ikke dominerede i den omvendte kamp i London og tabte fortjent, men det synes jeg bestemt heller ikke West Ham gjorde, de var bare bedre i de afgørende situationer og jeg forventer nu stadig samme kampbillede som i torsdags.

I den omvendte kamp er det jo også vigtigt at pointere at man ift. Wolves kampen som de fleste er enige om var stærkeste opstilling manglede disse spillere:
Dalot, Varane, Martinez, Casemiro og Rashford som i London var erstattet med AWB, Kambwala, Evans, McT og Antony. Jeg håber da godt nok at det bliver tydeligt i morgen for kvalitetsforskellen på de 5 spillere målt op mod deres erstatninger er det vel kun AWB der nærmer sig Dalot, resten er milevidt efter.

Kampen efter Hammers er mod Villa på udebane hvor bag kæden 100% sikkert vil blive testet igennem en hel kamp i at spille sig ud af presset og jeg forventer vi endnu engang kommer til at se en kamp hvor vi ender med høje bolde op til Højlund efter at have tabt pres duellen imod Villas forreste 5-6 mand.
Er det bare fordi du er pessimistisk af sind at du forventer det eller er der noget du bygger det på? Den samme bagkæde tog fuldstændig brodden af Arsenals høje pres i starten af sæsonen, og man skal jo ikke lang tid tilbage for at se anden halvleg mod Villa hvor man fuldstændig smadrer deres alt for høje bagkæde. Enten stiller Villa sig helt naturligt lidt længere tilbage for at undgå et lignende kampbillede hvor Rashford, Højlund og Garnacho får masser sprinter i dybden eller også vil det være helt naturligt for United netop at sparke langt ofte fordi der er så meget plads at løbe i for så hurtige spillere.

Det er også værd at bemærke at Villa ligner et hold der har tabt pusten lidt (Villa trådens egne ord) så der bør være fine muligheder for at tage teten og spille sig ud af deres pres.
Manchester United Brøndby IF
@Bottle
Jeg tror nu stadig du kan få den gamle bruger tilbage hvis du kontakter dem. Det kunne jeg i hvert fald.

Og ja der er masser dygtige unge midtbanespillere der burde være bedre handler end en PEH vil være. Først skal man jo lige finde ud af om Mainoo i fremtiden er 6´er eller 8´er, men ellers må man da håbe at rekrutteringsafdelingen finder nogle gode alternativer til Neves som jeg tror bliver alt for dyr til at det giver mening.

Matts Wieffer hos Feyenoord er jeg selv blevet lun på, men den liga er nok no-go efterhånden.
Manchester United Brøndby IF
"Først skal man jo lige finde ud af om Mainoo i fremtiden er 6´er eller 8´er,"

Eller begge dele? Sammen med en ligesindet 8´er/6´er.
Skal vi spille fleksibelt, må det være bedste løsning.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Spændende alternativer. Ham Larsson vil jeg prøve at tjekke ud.

Og indrømmet PEH er nok lidt nationalromantisk - men tænker han er OK billig.

Omkring Mainoo læste jeg, at ETH åbenbart aktivt har arbejdet med hans spil for at gøre det mere dynamisk.
Han var eftersigende lidt for komfortabel Og ikke så afgørende, som hans evner rækker til.

Men hold op, han ser spændende ud.
@ Deebo

Du kan sagtens dominere kampe i boldbesiddelse uden at have kontrol over den - det er f.eks. det typiske billede når et hold der kommer foran trækker sig ned for at køre omstillinger/kontraer og derved overlader bolden til modstanderen.

Du kan også have decideret spillestil lagt an på andet end boldbesiddelse som eks. i Moyes tilfælde som uanset hvor uenig man kan være i den stil har givet ham masser af succes først efter mange år i Everton og nu her i Hammers. Mourinho er en topklasse træner der har vundet masser af titler med den stil. Kronen på værket heri må være da hans Inter slog Barca i Ch.L finalen for mange år siden på den slags anti fodbold - en kamp der i høj grad blev spillet på Mourinhos præmisser.

Brentford er et tredje eksempel der lever af at være skarpe og effektive i de 2 felter, på fysik og på dødbolde. Det er ikke just boldbesiddelse der er vigtigt i størstedelen af deres kampe.

Omvendt var LVG´ stil i overvejende grad lagt an på boldbesiddelse, men var hamrende ineffektivt og kedeligt at se på.

Da vi mødte WH sidst var det i høj grad en kamp på Moyes præmisser og ikke på vores, som jeg dermed mener havde kontrol på kampen da den blev spillet som de ønskede det og ikke som vi ønskede det.

Villa dummede sig mod os ved ikke at trække sig lidt tilbage da de var foran 2-0 og forærede oceaner af plads i deres bagrum uden at presse vores bagkæde. Det var iøvrigt i en kamp med både Evans og AWB på venstre back nede bag ved og uden hverken Martinez eller Shaw som du ellers mener der "er milevidt forskel på".

Som jeg husker Arsenal kampen var vi presset i bund det meste af kampen og levede i høj grad på kontraer, selvom jeg er enig i at organisatorisk var det en af vore bedre kampe i sæsonen på en meget svær udebane.

Jeg sidder bare ikke på noget som helst tidspunkt og er tryg ved at vi skal spille os ud af et højt velorganiseret pres oppe foran - ej heller med vores bedste spillere. Masser af kampe sidste sæson er det også gået galt med de bedste ned bag i. Det er bare at huske på hvor mange smæk vi har fået på udebane imod top 10 i sidste og denne sæson, både hvad angår mål men også spil for det har i højt grad at gøre med at vi hver gang har tabt pres kampen mod modstandernes høje pres.

Er det bare fordi du er pessimistisk af sind at du forventer det eller er der noget du bygger det på?


Jeg er generelt et positivt menneske, det synes jeg egentlig man er nødt til at være når man er fan af United set på de sidste 10 år og jeg har også givet ETH rigtig rigtig lang snor og tålmodighed.

Men når man gang på gang bliver skuffet så er man satme også nødt til at kalde en spade for en spade, hvilket jeg synes jeg gør herinde i min kritik af ham og holdet som derfor ender op i pessimismen nu her for jeg har svært ved at se hvad det lige er der gør vi kan være optimistiske bare fordi drengene har spillet en descent kamp, som de jo altså har gjort før.

1 descent kamp hver 5 kamp er sgu´ ikke nok til at man pludselig blomstrer ud som jubelglad optimist.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Pellestri starter iøvrigt inde for Granada nu her der foran 1-0 selv om de er nede med en mand.
kan sagtens dominere kampe i boldbesiddelse uden at have kontrol over den - det er f.eks. det typiske billede når et hold der kommer foran trækker sig ned for at køre omstillinger/kontraer og derved overlader bolden til modstanderen.
Nej det kan man ikke, men som sagt handler det om definition for i mit hoved dominerer man aldrig i fodbold ved at overlade initiativet til modstanderen. Man kan være i fuld kontrol som West Ham bestemt var det, men dominans er det sgu ikke imo og nok om det.

Findes der andre spillestile end Peps? Det vidste jeg sgu ikke men tak for lektionen :)

Så du efterspørger en tydelig spillestil, men vil samtidig ikke have man bygger op nedefra? Du kan da være nok så nervøs men mig bekendt har det været yderst sjældent at man har fejlet i det korte opbygningsspil og det er nu en gang en vigtig del af det at være et godt hold at man kan bygge op nedefra så det må du vænne dig til.

Man har netop haft det svært mod de gode hold fordi man ender i lossefodbold under det mindste pres og derfor aldrig får spillet flyttet væk fra eget felt så igen må jeg bare stille mig uforstående over hvad det egentlig er du kræver? Kan man holde fast i bolden og spille den op bagfra så er man langt på de svære udebaner.

Så din forventning om at man ender med at losse langt mod Villa bunder i at du er United fan og er træt af træneren? Du synes ikke min forklaring på hvorfor det netop kunne være en fordel for United hvis hold presser højt gav mening eller fik du ikke læst det? Jeg savner sgu lidt kød på dine indlæg når først du begynder med negativiteten uden at kunne argumentere hvorfor. Forstå mig ret, dine indlæg er rigeligt lange men der er alligevel ikke meget substans i dem.
Manchester United Brøndby IF
Ja okay.. jeg mente ikke antony spillede guddommeligt på venstre.. bare at det er rart der kom noget fra ham der 😉

Og iøvrigt uforskammet! United vinder over Liverpool og Arsenal U18. Der er krummer i knægtene!
@ Deebo

Du behøver ikke tale ned til folk herinde hvis du rent faktisk ønsker en lødig diskussion også selvom folk ikke er enig med dig. Jeg skal hilse og sige du ikke selv er kendt for korte indlæg iøvrigt - og også indlæg du efterfølgende "ikke gider forsvare" når man angriber dem efterfølgende.

Jeg har fået at vide herinde at jeg ikke læser folks indlæg grundigt nok og kan så vende den her, for hvor skriver jeg at jeg ikke ønsker vi bygger op nedefra? Du lægger ord i min mund jeg aldrig har skrevet Deebo.

Jeg mener at noget at det vigtigste i den spillestil vi bør spille er at vi kan spille den op nedefra, men at vi bare ikke ligner et hold der er sammenspillet og/eller er dygtige nok til at spille den op nedefra, som er et af vores store problemer hvorfor vi gang på gang taber den del af pres spillet. Vi har været langt bedre til pres spillet uden bold oppe foran når vi presser i modstandernes opbygning nedefra, men været elendige når vi selv skulle bygge op.

De gange hvor det har set let ud som eks. mod Wolves har været fordi Wolves ikke har presset os og derved overladt at vi kunne spille den op nede bagfra. Jeg har ikke set en eneste kamp hvor vi har vundet den duel over en hel kamp.

Villa kampen handlede i høj grad om et manglende pres fra Villa, som gjorde det nemt for os at finde vores angribere i dybden end det handlede om at vi udspillede Villas pres som jeg ser det og ja, det var endda med 2 spillere i forsvaret, heraf den ene ude af position som du mener er "milevidt" fra Martinez og Shaw.

Onana har netop været kritiseret for ikke at være den store målmands sweeper vi troede vi fik da vi købte ham, som jeg personligt mener er at manager issue mere end det er et spiller issue da det er manageren der bør træne spillerne i spillemønstre og hvordan man spiller sig ud af presset.

Min forventning til at vi nok engang taber den forventede pres duel der kommer mellem vores forsvar/målmand på efter målspark vs. Villas angrebs pres bunder i hvad jeg har set i 1 1/2 år under ETH - en manager jeg selv har troet på meget meget længe, men har smidt håndklædet på nu her. Det er muligt du er uenig, men det er vel ikke en mærkelig reaktion hvis nu du tænker dig lidt om?
Nå så blev det sgu min tur til at gøre et stort nummer ud af at jeg tager en pause fra bold.dk men det er nemmere at annoncere det sådan her end at folk undrer sig over hvor en så aktiv bruger er blevet af.

Der er ikke rigtig nogen forklaring udover at det desværre ikke længere er en berigelse for mig at debattere herinde og det har nok bare taget overhånd for mig. Jeg er kort sagt bare blevet træt af at skrive lange indlæg især under kampene, men måske vil jeg stadig læse med herinde fra tid til anden så der er ikke fri Onana beskydning nu!

Til de få der skulle savne mine alt for lange og mange indlæg når de ikke længere er der, så kan jeg nok glæde jer med at det bestemt ikke er et farvel. Jeg laver en Sancho og tager på mentalt helbreds ferie og vender lige så sløvt tilbage som han gjorde til FA Cup sejren, CL kvallen og det efterfølgende sommervindue som bliver rigtigt spændende med forhåbentlig en ny sportslig ledelse der ved hvad den laver.

På gensyn! :)
Manchester United Brøndby IF
Annonce