Snak

Mere indhold efter annoncen
Selvfølgelig skal Mount prøves på den plads, hvor BF spiller.

Eriksen bør stadig have masse at tilbyde holdet med +50 kamp i United pr sæson.

I princippet bør man jo også træne i en plan A og en plan B. Her burde Eriksen være berettiget.

Men kan man få mange penge for ham, så kan man snildt sælge ham.
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Den her snak om passikkerhed mm. illustrerer jo meget godt hvorfor jeg er så påholdende med at læne mig op ad personlige statistikker på et fodboldhold.

For hvad er det egentlig der føres statistik over?
Hvor meget (eller lidt) indkalkuleres en given afleverings sværhedsgrad og dermed også den større risiko for at misse?

Der er jo pokker til forskel på at lægge en bold af enten bagud eller til siden og på at smide en aflevering, der enten passerer gennem kæder eller er til en medspiller, der ikke er helt fri.
Svaret står vist hen i det uvisse, gør det ikke?


Generelt synes jeg jo de personlige stats har en tendens til at skævvride billedet, fordi man IKKE kan udelukke andre spilleres medvirken i langt de fleste situationer.
Vi her i tråden forsøger at indkalkulere den medvirken fra andre, når vi eksempelvis taler om Højlunds løb og manglende leverancer.
I den situation er billedet altså ikke helt ligetil og det samme gør sig gældende i snart sagt alle andre situationer også.

Er med på at man bl.a. forsøger at belyse og forstå, når man bruger den slags statistikker og især når man vægter dem højt.
Men i realiteten ender man ofte med at begrænse egen indsigt, hvis ikke man har min reservation for øje.

Fodbold er et holdspil og relationer betyder mindst lige så meget som den enkelte spiller.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
"Vi bør gå efter yngre kræfter med væsentlig større lunger til gardering på de pladser og med tanke på udskiftning af Casemiro på sigt."

Bryan, tror du ikke "på sigt" kan oversættes til næste sæson?
Jeg gør, hvorfor den 6´er/8´er må stå allerøverst på blokken for næste vindue.

Lungerne hos vedkommende skal fungere, det skal teknik, overblik og gerne hurtighed også.
Fordi det ideelle må være at ha´ 2 8´ere i boldbesiddelse og 2 6´ere, når de andre har den.
Er den ene 8´er kommet lidt langt frem i banen ved boldbesiddelsen, skal vedkommende gerne kunne returnere med mere fart, end f.eks. Eriksen kan tilbyde.

Det helt store spørgsmål i den eksisterende trup må være om Mason Mount kan finde en plads i den ideelle holdopbygning.
Viden om det udestår, men jeg er sikker på at han IKKE vil finde den plads på højre fløj.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg har fået mit Pindhunden-profilnavn tilbage. Det er ikke pænt, men har meget historik og er bedre en talkombinationer 😀.
Det skærer lidt i dansker og United hjertet, men kan vi få en god sum for Erikssen nu her ala 25 mio £ så var det måske ikke den mest tossede ide at sælge ham med tanke på hans alder og at vi har fundet den foretrukne midtbane konstellation nu her på 6/8 postionerne i Casemiro/Mainoo.


@Bryan: 25 mio £??

Altså jeg er vild med Eriksen, og jeg synes faktisk, at det han gav holdet sidste sæson i form af kontrol og produktiv boldomgang, ofte blev undervurderet, og så er han oven i hatten dansker.

Men hvis vi kan få 25 mio £, så vil jeg personligt cykle ham til Tyrkiet i en rickshaw, samtidig med at jeg ville huske at takke ham mange gange for hans altid professionelle indsats og tilgang (og et enkelt damn you, Carroll, er vel også på sin plads).

Med andre ord, jeg tror desværre ikke, at vi kommer i nærheden af sådan en pris for en spiller, der ikke længere får ret meget spilletid.

In other business, så rygtes Barca inde i overvejelser om at sælge de Jong, hvis ikke han vil forlænge. Han kunne virkelig pynte på vores midtbane med sin presresistente stil.

Jeg ved godt, at der var en transfersaga tidligere, men situationen kan jo være en ganske anden, hvis en forlængelse af kontrakten ikke er på bordet, men det skal selvfølgelig passe med lønstruktur osv., og det går lige an med alderen, selvom han trods sit navn ikke er helt ung længere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Meget enig Pally

De Jong og Mainoo vil gi´ holdet den ballast og fremdrift, der er brug for.
Men jeg synes heller ikke man skal gå på kompromis med den udvikling nedad, der har været vedr. ugelønningerne.
60 mill. + 200.000 om ugen vil være et kæmpe ja tak herfra.

Så kan scouts bruge tiden på at finde en afløser for Varane også
Kun døde fisk flyder med strømmen!
"Men hvis vi kan få 25 mio £, så vil jeg personligt cykle ham til Tyrkiet i en rickshaw"

Pally måske du kan nøjes med at køre ham til Nørreskoven? :)
Kun døde fisk flyder med strømmen!
@Fynbo: Jeg lader mig ikke lokke ind i endnu en frugtesløs diskussion om statistik, og slet ikke uden Deebo i ryggen :-), men jeg vil dog tillade mig at påpege, at det er sjovt/paradoksalt, hvordan du i din retorik selv forenkler den tilgængelige statistik (procenter for pasningssucces f.eks., når der faktisk også er statistik på, hvor stor en andel der er fremadrettet, hvor mange der er linebreaking osv., som er med til at gøre grundlaget for fortolkning meget mere nuanceret), mens du så samtidig beskylder statistik for at være forenklet.

Så mens de fleste er helt med på, at statistik altid skal fortolkes i kontekst og sammen med det, øjnene ser, så afviser du på den anden side, at statistik på nogen måde kan understøtter den forståelse, man får fra øjetesten. Jeg forstår ikke den kategoriske afvisning af noget, der kan fungere som et supplement i en analyse.

Det kan i hvert fald forekomme mærkeligt, at klubber, som er meget optagede af at optimere på deres performance i højere og højere grad inkluderer analyser, der også er baseret på statistik, og som anvendes i et samspil med øjetesten og andre tilgange.
@Fynbo: Så mange penge er der sgu ikke i Nørreskoven (i hvert fald ikke nu, hvor vi ikke fik den velpolstrede og ærligt arbejdende ejer, der både havde ph.d. i filosofi og stærkt erhvervserfaring fra Deutsche Bank)...
"@Fynbo: Jeg lader mig ikke lokke ind i endnu en frugtesløs diskussion om statistik, og slet ikke uden Deebo i ryggen :-), men jeg vil dog tillade mig at påpege, at det er sjovt/paradoksalt, hvordan du i din retorik selv forenkler den tilgængelige statistik (procenter for pasningssucces f.eks., når der faktisk også er statistik på, hvor stor en andel der er fremadrettet, hvor mange der er linebreaking osv., som er med til at gøre grundlaget for fortolkning meget mere nuanceret), mens du så samtidig beskylder statistik for at være forenklet."

Pally, jeg synes du her forenkler min tilgang også.

Lad mig gerne en gang for alle slå fast. Har ikke noget mod statistik som sådan. Kun hvad den somme tider bruges til.
Meget af den viden mennéskeheden har, ville aldrig være kommet til, var det ikke for statistik.
Men må man ikke, hvis man vel at mærke ikke er meget snæversynet, erkende at er ALLE forhold ikke medregnet, så bliver udkommet derefter?

Sådan synes jeg det er i fodbold. Fordi kompleksiteten er enorm i det simple spil.
Du nævner at der findes stats, der forsøger også at implementere eksempelvis sværhedsgrad i pasninger, hvad er fuldstændig rigtigt.
Men alle som én ta´r de kun spillerens perspektiv med i ligningen.
Hvor er de stats, der indkalkulerer andre spilleres løb, med- som modspilleres? Jeg er ikke stødt på dem, det må jeg bare sige.
Hvorfor jeg naturligvis hælder til at ingen kendt statistik indeholder alle nødvendige elementer, hvad så igen fortæller mig at skal jeg finde forståelse for SPILLET og ikke kun for nicher i det, må jeg nødvendigvis finde en bredere vidvinkel.
Ja, øjestesten er ofte fejlbehæftet også og selvfølgelig også min.
Fordi kompleksiteten er så stor som den er.

Overordnet, så tag endelig ikke fejl.
Jeg benytter mig bestemt også af statistik.
Gør det eksempelvis, når jeg vurderer Antony.
Behøver ikke procentuel angivelse af manglende dybdeløb, manglende forståelse for sidemanden, manglende output og ja, manglende fornuftige beslutninger, for at se han OFFENSIVT er en katastrofe.
Men jeg kan også, kunne især i sidste sæson, se hans positive impact defensivt i forhold til at beholde kuglen i holdet, når det er trængt.
Bl.a. Eriksen benyttede ham flittigt, når en mulighed for en gennemborende aflevering ikke forelå.
Selv Antony er altså ikke helt nem at pinpointe.

Men igen statistik har bestemt sin berettigelse. Mest dog hvis alle ender er inkluderede. Og læner man sig det til trods helhjertet op af den slags, ja, så ender man med at føre sig selv bag lyset.
Næppe meningen. Bliver det aldrig for mig.
Fair hvis man mener at jeg med disse ord virker som en noksagt, halvdoven forboldfan, der forlængst er holdt op at udvikle mig.
Er ikke enig og måske nogen kunne drage nytte af ord som disse?

PS!
Hvad nu hvis Christian Eriksen beslutter sig for igen at slå sig ned i Middlespeed og ikke forventer hverken høj løn eller stor overgangssum?
Mig bekendt udløber hans kontrakt til sommer, selv om klubben har option på yderligere et år. En eventuel overgangssum vil derfor blive på hans helt egne præmisser.
Så jo, jeg kan sagtens se ham spille for VB i næste sæson. Hvem ved måske han derved kan forlænge landsholdskarrieren?
Som tidligere fortalt mener jeg også at de rø´e holder en varm plads i mange fynske fodboldhjerter over en given alder. I hvert fald også i mit.
Christians sikkert også.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Annonce