Snak

Mere indhold efter annoncen
Alonso tager til Bayern eller Liverpool.
Kan virkelig ikke se nogle oplagte kandidater til trænersædet lige nu. Og ten hag er bestemt ikke umuligt at forestille sig bliver 🙂

Realistiske emner: nagelsmann, tuchel, De Zerbi, amorim (nævnes altid i forbindelse med de store klubber), Potter.
Af de mindre oplagte: carrick og maresca
Nogle glemt? Og nej jeg tror ikke på Zidane 🙂

Jeg har ikke umiddelbart nogen hvor jeg tænker “JAAA tak!!!” Faktisk tænker jeg “hellere ham end ten hag?”
Jeg mangler lidt en træner ala Alonso hvor alle bare slikker sig om munden fordi man ved han bliver the next thing.

Men måske ineos hiver noget stort op af hatten? Lige med Omar B? Noget vi ikke forventer i storhedsskala? Eller en ukendt? Eller en fra de mindre klubber? Lutons træner måske?
I dont know… synes ikke keg umiddelbart kan knække koden 🙂
Som en af dem der gentagne gange har forsvaret ETH, bl.a. som T nævner for at ha´ umulige forudsætninger pga. væsentlige spilleres fravær, må jeg erkende at lørdagens kamp gav mig tvivl.

Hvad jeg bare ikke kunne forstå var den stædige fastholdelse af kampens game-plan.
Casemiro spillede som en pose jord og Mainoo var ikke stort bedre.
Men var det deres egen skyld?

Der er for mig en lige linje mellem behovet for at stå lavere, end hvad højt pres kræver.
Behovet er der naturligvis, når man spiller med Maguire og Linde. Ingen af dem kan jo løbe en "udbryder" op og en simpel lang, høj bold kan være dræbende.
Samtidig fungerer det høje pres heller ikke, bl.a. fordi anføreren går egne veje og fordi Rashford åbenbart mener det er under hans standard at skulle arbejde for holdet.

Har flere gange nævnt hvor vigtigt det er at holdets kæder bevæger sig i længderetningen sammen og bevarer de der ca. 30 meter fra bagerste til forreste mand.
Mod Fulham var den afstand ofte snarere 60 meter, som i øvrigt også har været tilfældet i flere andre kampe.
Resultat af det, Andreas Pereira & co. fik oceaner af plads centralt og Casemiro/Mainoo en uløselig opgave.
Med andre ord et gigantisk taktisk selvmord.

Nuvel det er nok for let bare at klandre ETH for taktisk naivitet, for hvad skulle han ha´ gjort?
Havde han besluttet sig for at stå lavt og leve af omstillinger og lange violiner, ville den plads centralt, som Fulham dygtigt udnyttede, ikke ha´ eksisteret.
Til gengæld ville også det høje pres måtte aflyses. I hvert fald for en tid, til de så vigtige spillere, Martinez og Shaw især, er tilbage.
For mig havde det været det rette tiltag i den kamp. Men jeg kan også ganske let se for mig, hvad dommen over ETH efterfølgende havde været.
Manden har ingen plan og spillet har ikke udviklet sig en mm. siden Mou og OGS. Det havde været melodien alle havde sunget med på.

I stedet valgte ETH at blæse med mel i munden og det signal det sender, er ikke stort anderledes.

I min optik vil det ingenting hjælpe bare at hente en anden i stedet for ETH.
Uanset hvem det så måtte være.
I hvert fald ikke så længe truppen ikke er gearet til andet og mere end hvad vi ser.

De spørgsmål må og skal adresseres, før en ændring kan forventes. Hvad nødvendigvis må medføre at nogle skal væk og andre, de rigtige, skal ind i stedet.
Jeg var naiv og troede at vi måske var på vej. Det er vi ikke.
Ikke før truppen kan spille hvad træneren ønsker sig.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Man havde desværre set det komme med de præstationer de foregående kampe. En skade til Højlund og korthuset ramler.

Vi kan snakke om spillernes individuelle ansvar og præstationer fra nu af og til sommer, men det ændrer ikke på at de grundlæggende er træneren der står med aben når holdet ikke præsterer.

Jeg tror ikke på at ETH er manden der i fremtiden vinder trofæer. Det gjorde jeg egentlig heller ikke før kampen mod Fulham. Jeg er med på at det unægteligt ligner en gentagelse af cyklussen med træner fyringer, men man må også nå dertil at hvis det eneste argument der er for at holde på ham, er at vi har fyret andre tidligere, så bør han vel næsten være fortid.

Jeg er egentlig der hvor jeg helst ser at man enten går ud og bakker ham op med et statement om at ligegyldigt hvad starter han også sæsonen næste år eller får en ny mand ind hurtigst muligt som så kan bruge resten af sæsonen på at arbejde hen mod et system, evt. Med brug af talenterne plus de spillere som ledelsen vil holde på. Det er fløjtende ligegyldigt om vi bliver 6 eller 8.

Men klubben har brug for et statement for at få ro på alt arbejdet med udvikling af fremtidigt spilkoncept og struktur.

Angående evt. Afløsere findes der bare ikke nogle der er specielt sexede pt.

Måske Michel fra Girona? Flick, Nagelsmann eller Zerbi?

Men ETH havde jo også en fed profil og et godt CV inden han kom.
Jeg mindes også at der var flere inde fra Ajax tråden der påpegede at en stor del af hans taktiske succes i Ajax var grundlagt af hans assistent træner.

Jeg synes vi ser mange af de samme fejl som hos Ole.
Vi havde 3 mand ude i forhold til ETH´ ideelle startopstilling og så ramler korthuset fuldstændig? Det er jo ikke som at se Liverpool igår med et udpræget B hold der endte Liga Cup finalen endda med hele 4 akademi spillere og selv da kunne man tydelig se Klopp bold. Altså jeg køber den ikke Fynbo og har ikke gjort det længe.

Selv med ETH´ ideelle start opstilling er der jo ingen struktur. Det ser marginalt bedre ud, men det er synd at sige vi spiller champagne bold eller ikke modtager 20 attempt fra modstanderen selv de få gange hvor Martinez og Shaw har spillet.

Jeg er stærkt uenig i at Martinez og Shaw er forskellen på 30 meter i mellem kæderne for det har jeg ikke kunne se og det samme har statistikkerne heller ikke. Det er en skrøne at vi kun kan spille med en høj baglinie når Martinez og Shaw spiller, jeg er i hvertfald stærk uenig i at gøre det sort/hvid forskellen på 30 meter og kompakthed mellem kæderne når de spiller vs. andre spiller der.

Imodsætning til Liverpool så har vi en manager der ikke er i stand til at træne spillermaterialet i noget strukturelt der giver mening udover han i de fleste udekampe ligner at have givet fortabt og er gået tilbage til OGS kontra bold for at finde den kompakthed der alligevel kaster 20+ attempt afsted til modstanderen + pinlig boldbesiddelse.

Det kan ikke være rigtigt at når man har set Liverpool både mod Luton senest som vi direkte kunne sammenligne med da vi selv lige har spillet imod dem og nu mod Chelsea med et B hold spille den form for genpres og holde kæderne stramt, som spillede de derinde hver weekend at det er spillernes der er problemet i United når vi er ude med blot 3 mand?

Vi har en hel trup af landsholdsspillere der selvfølgelig burde kunne håndtere at vi er ude med 3 mand, men selvsagt bliver det et problem for resten af truppen når manageren ikke engang har en plan eller struktur med de bedste.

Ja vi var ude med skader igår, men det er en falliterklæring at smadre front trioen og sætte Rash på toppen og endda smide Bruno ud på højre kanten i 2. halvleg - det har vi haft prøvet masser af gange før uden succes. Hvorfor gå tilbage til noget der allerede har failed? Ikke en enkelt gang eller 2, men rigtig mange gange? Det er udelukkende ETH´ ansvar.

Jeg forstår ikke at det skulle være et problem at sætte vores Pr.L topscorer op på 9´eren for ja McT er selvfølgelig ingen Højlund, men han fylder sgu noget i boksen fysisk og i hovedspillet i modsætning til Rash og ja jeg er godt klar over Rash på venstre kanten ville have været alene uden Shaw sammenspillet, men hvorfor så ikke forsøge Antony som venstre back i 2. halvleg når vi alligevel var bagud? McT kunne ikke have gjort det værre end Rash på 9´eren igår i hvertfald og Linde var som forventet ikke at se offensivt.

Den falske 9´er i Forson så vi heller intet til da han blev spillet som udpræget højre kant og var total anonym. Skuffende for jeg havde glædet mig til at se hvad han kunne i den rolle, men i stedet valgte ETH blot at smadre front trioen med Rash på toppen vi ved på forhånd var en dødsejler.

Prøv dog noget nyt i stedet for gamle opsætninger vi har mange kampe der viser ikke virker.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"men man må også nå dertil at hvis det eneste argument der er for at holde på ham, er at vi har fyret andre tidligere, så bør han vel næsten være fortid."

Det kan man kun være enig i Bottle og som du siger kan man også være i tvivl om at Erik kan vinde trofæer ad libitum.
Synes jo bare at argumentet om at fyre træneren fordi det nok så skal blive bedre, er hentet i afdelingen for ønsketænkning.

Hvorfor det for logiske må være at bakke ham op for nu og melde ud at han også er træner i næste sæson. Plus at hente de spillere manden øjensynligt har brug. Hvad er forsvarspillere med fart nok til at kunne presse højt og en midtbanemand, der også med fart kan bringe kuglen hen over midten og desuden indgå i et fornuftigt defensivt makkerskab med Mainoo.
Skulle det så vise sig at det heller ikke bærer frugt, ja så er det nok tid at se sig om efter en anden træner.

Er jo fuldt og fast overbevist om at den høje bagkæde og ditto pres er et must, for at blande sig blandt de bedste. De spillere der skal hentes ind, må naturligvis passe til den profil/strategi. Hvad så vil stille en eventuel afløser for ETH noget bedre, end tilfældet har været for hollænderen.
Kan man se tegningen til at det strategiske mål kan nås inden for en sæson, så vil det efter min mening være bedre, som du også siger, at spille med rigtigt profilerede, men måske ikke dygtige nok spillere, for at få sat planen i værk.

Problemet er selvfølgelig at en del spillere skal udskiftes, hvad kan være svært nok. Ikke kun fordi de på kontrakt jo selv har noget at skulle ha´ sagt, men også fordi det handler om så mange pladser, der skal forstærkes.
Eriksen og Casemiro må være fortid til sommer. Det samme må også gerne gælde Fernandes og Mount, hvis ikke englænderen meget snart viser sig berettiget. Rashford er jeg mere i tvivl om, selv om presspillet er voldsomt handicappet med ham.
Derudover er der Varane, hvis fremtid må være af kortere varighed. Både Linde og Maguire er egentlig uegnede og det samme er Wan-B.
Der er altså nok at tage fat i.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg ændrede også mening omkring Ten Hags fremtid efter Fulham kampen, og det havde egentlig intet med resultatet at gøre. Det er jo ikke noget nyt at han famler rundt med startopstillinger, taktiske justeringer undervejs i kampe og værst af alt hans pragmatisme på nogle områder men ikke på andre områder som virkelig kom til udtryk imod Fulham hvor man stiller med et helt hold af spillere der er under middel til elendige uden bold men stadig prøver at presse højt og losse bolden frem hver gang man modtager den. En offensiv og midtbane bestående af Rashford, Forson, Garnacho, Bruno, Mainoo og Casemiro skal jo for fanden ikke presse højt og spille på omstillinger når ingen af dem er dygtige til at presse og forsvaret samtidig ikke tør gå frem…

Pindhunden har nævnt det fuldstændig håbløse i at skifte rundt på de tre forreste i stedet for bare at lade Forson gøre sit bedste på toppen. Derudover kan det nævnes at vi spiller med en Eriksen på 6’eren (efter Casemiros hovedskade) der har Rashfords intensitet i duellerne og samtidig er langsommere end en pølsevogn. Hvorfor ikke Mainoo som 6’er der i det mindste har noget ok topfart og kan takle? Hvorfor bliver Bruno smidt ud til højre efter en forfærdelig kamp når man har to højrekanter på bænken? Der findes vel ikke et hold i PL der spiller så mange spillere ude af position som United gør hver gang et par fra idealopstillingen er skadet eller tages ud.

Nå og så til den her evige træner vs spillere diskussion som altid kører. Hvorfor ikke begge dele? Ten Hag viste med et ungt Ajax hold at han sagtens kan spille flot underholdende fodbold, men virker desværre til at have gået med et helt andet pragmatisk approach for denne her trup. Hvad med at man konkluderer at Ten Hag nok desværre har tabt sutten taktisk MEN at spillerne og trupsammensætningen SAMTIDIG heller ikke gør noget som helst for at få lavet en egentlig retning. Det er stadig et misk mask af spillere fra forskellige trænere der render rundt, så hvorfor ikke for en gangs skyld lave det helt store reset hvor det er ny træner og nye spillere man bygger op omkring i stedet for Bruno, Rashford, Shaw osv?

Åh nej de er vores bedste individuelle spillere hvordan skal vi dog nogensinde kunne erstatte dem? Spurs solgte Kane og blev ikke dårligere selvom erstatningerne er det, City har solgt et hav af profiler endda til rivaliserende klubber og kører stadig fint mens Arsenal jo nærmest betalte for at komme af med vel næsten deres svar på Rashford og Bruno i Auba og Ozil. Var erstatningerne individuelt bedre end Kane, Ozil, Auba, Sterling osv. eller passede de bare bedre ind på holdet og taktikken? No shit så tog jeg hellere en Ji-Sung Park i stedet for Rashford til et hold der vil presse højt og dominere boldbesiddelsen og det samme med en Bernardo Silva i stedet for Bruno.

Vi var rigtig glade for Casemiro i sidste sæson (med rette), men det faktum at man gik fra Frenkie de Jong til Casemiro så hurtigt burde jo have været første tegn på at Ten Hag ikke troede på de spillere han havde i truppen kunne spille “ETH/Ajax bold” og det viser jo meget godt hvor vigtig Overmars var for Ten Hags Ajax for hvorfor fanden dropper man Frenkie til fordel for Casemiro for så sommeren efter at købe Onana og Mount som jo havde passet langt bedre i Frenkie de Jong udgaven af Ten Hags United end Casemiro udgaven? Det virker virkeligt som om at man har sat sig mellem to stole og håbet at man kunne kombinere det afventende og meget direkte individuelle kontraspil som Bruno, Casemiro og Rashford elsker med det mere boldfaste og højt pres spil som Onana og Mount (og Antony selvom han er pivelendig) bør excellere i. Nu har man så en halv trup der foretrækker det ene og en halv trup der foretrækker det andet anført af en træner der tror man kan kombinere det og sådan ender man med kæmpe ubalance og et hav af fans der ikke fatter hvad planen er.. Planen er helt simpelt at finde et eller andet der fungerer med så vidt forskellige spillertyper i truppen og det fungerer så bare sjovt nok ikke, især ikke når de mest definerende spillere (Martinez, Shaw, Højlund) er fraværende.
Manchester United Brøndby IF
Bottle
Og det er jo her jeg håber ineos kommer ind i billedet og måske har en holdning. Måske en træner vi ikke tænker over men som gøres interessant fordi han kommer ind i rette miljø? 🙂
Noget der ikke så tit nævnes herinde er også ETH´ udtalelser før og efter kampene der mere og mere lyder som sort snak og tegn på at han ikke aner sine vilde råd. Selvfølgelig kan han ikke bare i hver eneste kamp gå ud og sige at det sejler i United og at vi var heldige med at vinde og/eller Fulham fortjent vandt senest endda også med et decimeret hold uden eks. deres bedste midtbane spiller i Palhinha, men han kommer også til at virke ualmindelig utroværdig ved udtalelser der er helt hen i vejret som han har haft rigtig mange af denne sæson.

Eddie Howe var ude efter Newcastle var blevet smadret af Arsenal i weekenden og udtale at det ganske enkelt ikke var godt nok og at Arsenal var langt bedre - det er sådan en udtalelse som man som fan forstår og dermed opretholder Howe også troværdighed i stedet for at Howe enten havde kommet med nogle undskyldninger om skader eller endda udtalt at man burde havde fortjent bedre, som man ikke ville have været overrasket over længere hvis ETH havde fyret af hvis han var i Howe´ sko.

Jeg har hele tiden sagt at det handler om system/struktur over spillere, hvilket netop eksempler som udskiftning af Kane, Özil, Sterling osv. er eksempler på for det har hele tiden i de klubber ikke handlet om enkelte spillere, men om træneren og systemet. I alle de klubber har du managers der sætter holdet over individualisme og i nogle tilfælde er det lykkedes at få individualistiske klasse spillere til at blive hold spillere som i eks. Grealish og i andre tilfælde ikke.

Ange kom ind med en stil hvor han har fået reserve spillere som Skipp, Højlund og Betancour til at ligne verdens klasse midtbane spillere for Spurs, som da de totalt dominerede os på OT i januar. Alle spillere fra tidligere managers med en udpræget pragmatisk tankegang.

Liverpool har lige spillet et par kampe med et forstærket B hold der også har vist at struktur gør dårligere spillere bedre. Man kan åbenbart godt undvære det meste af sit A hold i Liverpool og alligevel spille Klopp bold med (gen)press der spiller en lige kamp mod et mia hold i Chelsea der endda har haft en helt uges optakt hvor man spillede midtuge i Liverpool i en sæson definerende finale for Chelsea.

I United er det kun den absolutte start 11´ver der kan spille nogenlunde fodbold under ETH og ellers er vi på røven. Det er åbenlyst ikke spillerne der er noget galt med, men manageren for der er ingen der skal bilde mig ind at reserverne i Spurs og Liverpool er bedre end vores A spillere? Forskellen er at struktur der er indarbejdet - ikke kun blandt de bedste 11, men i hele truppen og på akademiet.

Det handler i min verden ikke om at blive ved med at lede efter specifikke spillere til et system ETH tydeligvis ikke selv aner hvor han skal hen - for selv hans system udtalelser sejler jo også i øst og vest - det handler om at finde en manager først med en given spillestil og sammen med den sportslige ledelse at sætte sig ned og lave en plan med spillertruppen og herefter arbejde med denne.

For selvfølgelig skal der skiftes ud, men det giver jo ingen mening at starte med at smide spillere ud inden man har en ny manager for hvis manageren der kommer senere rent faktisk kunne bruge de spillere så har man lavet endnu et gigantisk ledelsesmæssig selvmål. Det er manageren der skal arbejde med spillerne og træne dem udi et specifikt system - det er ikke den sportslige ledelse. Derved er manageren selvsagt også absolut key når spillertruppen skal vurderes og derfor kommer han før man begynder at sælge det halve hold.

Jeg forventer vi får en manager der er i stand til at arbejde med det eksisterende spiller materiale og så løbende skifte spillere ud og ind. Det er og skal være systemet han skal have indarbejdet der er det vigtigste og ikke enkelte spillere.

Jeg nægter at tro at når det kan lade sig gøre i eks. Spurs på rekord tid at det ikke også kan lade sig gøre i United hvis vi finder den rette manager. Lad mig minde om at Ange ikke blev hentet i en klub der spiller i en top 5 liga og alligevel har han transformeret Spurs 180 grader på rekord tid og det endda uden Kane for jeg er ganske sikker på at kunne Ange vælge så havde han nok beholdt Kane der ganske givet fint ville trives i Ange´ system.
Helt kort så har Ange altså ikke fået Spurs til at spille drømmebold. De har faktisk mange af de samme problemer som Ten Hags United har med dårligt restforsvar, forskellen for mig er bare at de har købt bedre ind til hans spillestil, også allerede inden han kom til, hvor især forsvaret efter Van de Ven købet jo faktisk nærmest er på plads (uden skader) med Udogie, VdV, Romero og Porro. Skader i deres forsvar blev ligesom i United fulgt op med en dårlig stime. De bliver formentlig kun bedre fordi de ikke har samme elendige trupsammensætning som United har men det skal altså lige påpeges at de ligesom United har langt flere point end spillet har været til når man ser på xG, xGA og xPTS.

Nå og så til Ten Hag bashingen hvor spillerne igen igen bliver fredet fra alt ansvar. Der er to ting der ikke rigtig giver mening med at give ham skylden for alt:

1. Se Ajax før, under og efter han var træner for dem. Det passer simpelthen ikke at manden er taktisk uduelig og den her teori med at han ikke træner angrebsmønstre, presspil og andet til træning er godt nok svær at købe når man så hans Ajax hold. Var det en assistenttræner der var et taktisk geni i Ajax som han ikke kunne få med har vi noget af svaret på hvorfor han har det så svært med at få United til at spille et genkendeligt system, men modsat Ole så har han altså vist i sin karriere at han har en taktisk filosofi og evner at implementere den. Jeg har længe skudt efter hans taktiske formåen i United og jeg tror han har haft det forkerte approach efter den fejlede Frenkie saga og forfærdelige start på hans tid, men man kan ikke bare konkludere at han er taktisk idiot når han har vist det i andre klubber. Det er nu sket tilpas mange gange i netop denne klub at pilen bør pege på andre før træneren.

En noget mere logisk teori for mig er at han simpelthen ikke kan nå ind til spillerne fordi de enten nægter eller ikke magter at spille sådan og at han i stedet for at gå i krig med de store indflydelsesrige profiler er gået langt mere pragmatisk til værks og håbet at han kunne finde en balance. Det sker selvsagt ikke når man køber så dårligt ind og samtidig rammes så hårdt af skader for som Fynbo har pointeret mange gange så er det altså helt naturligt at baglinjen går længere tilbage med Maguire og co. i forsvaret uanset hvor mange gange Dan Burn nævnes som et modeksempel. Det samme skete med de Gea fordi man vidste han ikke sweepede, det er ikke noget træneren har indflydelse på.

2. Man har i United haft flere systemtrænere i klubben og kun en enkelt pragmatiker i Ole siden Moyes som spillede ud fra spillerne i truppen i stedet for at implementere egen spillestil og da han prøvede at bygge på ligesom Ten Hag har prøvet i denne sæson gik det sjovt nok hurtigt galt. Van Gaal var den eneste der formåede det en smule men magtede ikke at få det offensive på mens Rangnick jo slet ikke kunne nå ind til spillerne. Mange af de spillere som desværre stadig er i klubben i dag og er store profiler.

Min egen holdning er at det her er et spillerproblem/trupsammensætning blandet med en fejl approach fra Ten Hags side der alt for hurtigt gav op på det han ville indføre. Jeg kan ikke se nogen træner i verden få den her samling spillere til at spille god offensiv fodbold fordi halvdelen af dem ikke magter den spillestil som mange ønsker startende med Bruno, Rashford, Maguire, Casemiro, Maguire osv. Skifter man dem ud med dårligere spille som passer perfekt til det overordnede system vil man hurtigt kunne se tydelig spillestil, også under Ten Hag men så er faren jo at de ikke har kvalitet nok individuelt.

Ten Hag har så desværre også vist at han ikke magter at lave den transformation, i hvert fald alene som hidtil uden hjælp oppefra, og har famlet rundt taktisk hvor han har sat sig mellem to stole. Af den grund synes jeg også at en ny træner til sommer er oplagt (afhængig af ledige kandidater) men at fokus stadig bør rettes på spillerne og især profilerne på dette hold. De kan simpelthen ikke slippe udenom igen, uanset hvor dum Ten Hag så er.

Nagelsmann er min personlige favorit men hvis han også bygger holdet op om de samme profiler der gang på gang viser de ikke magter opgaven, så sidder vi her igen om 2 år. Heldigvis kan United åbenbart godt lege football manager modsat nogle brugeres påstande for alt tyder på at der kommer en kæmpe oprydning i truppen til sommer. Det helt store spørgsmål for mig er om de to stjerner også er med i den oprydning og hvis ikke så skal de have helt andre roller mens andre spillere er dem der skal bygges op omkring. Heldigvis har vi jo et par unge gutter der allerede nu viser højt niveau og villighed til at spille som et hold.
Manchester United Brøndby IF
Annonce