Som jeg ser det, så er der to overordnede positioner i forho,d til ten Hag:
1. EtH har ikke formået at få implementeret en klar spillestil, og resultaterne i sæson to har været dårlige. Han har lavet nogle elendige (læs: alt for dyre indkøb), og man skal ikke betro ham med mere tid og flere penge.
2. "The jury is still out" i forhold til EtH. Argumenterne her er (hvis jeg skal forsøge at samle dem), at vi har haft adskillige trænere under dette sportslige setup, der alle er blevet udsat for den samme kritik, og som kun har skaffet sporadiske resultater. Det tyder på, at træneren/manageren ikke er den afgørende variabel. Så hvis ten Hag skal have en reel chance, så skal det være under den nye sportslige ledelse.
Jeg forstår sådan set godt begge synspunkter, men da jeg hælder mest til synspunkt nummer- to, vil jeg prøve at uddybe.
EtH overtog en temmelig dysfunktionel trup, som var samlet under førnævnte adskillige managere, og som netop var imploderet under Rangnick sæsonen inden. EtH kom ind med to overordnede programpunkter. 1) Installere disciplin og harmoni i truppen. 2) indføre en ny og mere sammenhængende spillestil.
Ad 1): Han håndterede Ronaldo-situationen fint, satte Rashford på bænken, da han kom for sent til en udebanetur, og det man hørte på de interne linjer i forhold til trupharmoni, var positivt. Her synes jeg faktisk, at han har gjort et godt stykke arbejde væk fra player power, selvom der har været bump på vejen.
Ad 2 (som også er det væsentligste kritikpunkt)): De første kampe i forrige sæson viste tydeligt, at den brogede og sammensatte trup havde mere end svært ved at håndtere en voldsomt forandret spillestil (inklusiv en meget lidt pres-resistent målmand).
Ten Hag gik mere pragmatisk til værks, stod lavere med bagkæden, pressede mindre og lavere med mere end acceptable resultater til følge, og med en plan (er min opfattelse/analyse) om at ændre spillestilen gradvist med et større skridt i den nye sæson efter sommerens transfervindue. Altså hen imod en langt højere bagkæde og et sammenhængende, højere pres.
Hvorfor er det ikke lykkedes bedre? Man kan simpelthen ikke komme udenom skaderne. Jeg er med på, at der folk, der gerne poster statistikker om, at andre hold har været værre ramt af skader end os. Men man bliver også nødt til at se, hvem der har haft de skader, og hvor vigtige de er for ud den ændrede spillestil.
Her er især Martinez, Shaw og Varane samt - i ten Hags hoved - nok også Mount afgørende for at få implementeret den spillestil, hvor man spiller den op nedefra, genpresser hårdt og står højt med bagkæden.
Skaderne til nøglespillere (samt reserver som Wan-B og Malacia) har gjort, at ten Hag står tilbage med spillere, som ikke egner sig forfærdeligt godt til en ændret spillestil. Maguire, Lindelöf og Evans forsvarer alle bedre i en lav blok, hvor de ikke skal løbe om kap med modstanderne, når de spiller gennem presset.
Det udstiller helt klart, at Uniteds trup ikke er sammensat med denne spillestil for øje, men snarere er et sammensurium af spillere, der samlet set nok passer bedst til at stå lavt og slå kontra. Det er dog den stil, man gerne vil væk fra, og hvis det her projekt skal være bæredygtigt på længere sigt, skal væk fra.
Skulle ten Hag så gå fuldt pragmatisk? Det ville nok give bedre resultater, men også udsætte omstillingen af en ny spillestil endnu mere. Er han landet et sted midt i mellem? Muligvis, men hvordan havde fanbasen mon taget imod, hvis Johnny Evans Maguire og Lindelöf blev løbet over ende gang på gang i idealismens navn?
Som jeg ser det, er omstillingen af spillestil blevet vædret af lange skader til nogle af de spillere, som er allermest centrale for omstillingen. Og lige meget, hvor meget man træner mønstre spillestil, så kan man bare ikke få Evans og Maguire til at blive komfortable i en høj bagkæde, og ingen af dem magter pasninger gennem modstandernes linjer som Martinez.
Derfor er målet jo også at opbygge en trup, hvor der på hver position er spillere af samme type, som kan tage over i tilfælde af skader, og der kommer man bare ikke hen i løbet af to transfervinduer, når udgangspunktet var, som det var.
I forhold til indkøb, som klart er et diskussionspunkt i forhold til ten Hag, så vil jeg betegne Martinez som en ubetinget succes (bortset fra skaderne, som ikke har karakter af forudsigelige muskelskader).
Malacia ok til prisen, Eriksen, pragmatisk overgangsfigur uden overgangssum, Højlund og Onana, hvor mere og mere tyder på, at de indfrier potentialet. Mount, som vi ikke kan vurdere fodboldmæssigt, men hvor man kan være bange for, at det er taget en skidt vurdering i forhold til skader.
Casemiro, som er et vanvittigt desperationskøb i forhold til alder og FFP , og som oplysninger peger på mere var klubben end ten Hag. Og så er der Antony, som vi vist alle er enige om blev indkøbt alt alt for dyrt. Her har ten Hag naturligvis et ansvar, men i en rigtig fodboldklub var dette indkøb til den pris jo aldrig blevet sanktioneret. Det skyldes i lige så høj grad elendig planlægning og desperation, nøjagtigt som med Casemiro. Altså skal ten Hag ikke fritages for ansvar, men jeg kan heller ikke se, hvordan han kan lastes 100 procent for prisen på Antony.
Betyder det så, at jeg ikke har nogen betænkeligheder ved ten Hag? Nej, naturligvis ikke. Spillet har til tider været rædselsfuldt, og holdet virker meget lidt sammenhængende og kompakt. Mit bud er, at det i høj grad skyldes, at vi er i et vadested hen mod en anden spillestil. Min påstand er, at hvis vi stillede os kompakt og lavt som mod City i de fleste kampe, så ville vi også vinde en hel del af dem på kontrabold, men ikke have flyttet os en millimeter i forhold til udviklingen.
Jeg vil ikke afvise, at en ny træner kan komme ind og gøre det bedre, men jeg tror, at de fleste ville løbe ind i nogenlunde de samme problemer som ten Hag.
Jeg er tilhænger af først at se, hvordan det går, når man piller ved de variabler, som har være mere eller mindre konstante siden Ferguson, altså den sportslige ledelsesmæssige struktur, i stedet for endnu engang at pille ved den variabel, som vi rent faktisk har set en ret markant variation i over årene, nemlig managerposten.
Det er det, jeg mener med the jury is out, for hvordan udvikler holdet sig, når truppen suppleres med de rette spillere, og nøglespillerne er skadesfri? Det er jeg villig til at give ten Hag et skud på, og hvis det så ikke går i den rigtige retning hurtigt nok, så har man i det mindste arbejdet sig hen mod en mere homogen trup, hvilket giver bedre betingelser for en ny manager, som også kommer ind med den spillestil.
Jeg er helt med på, at man kan mene, at det er spildt tid, hvis man ikke tror på ten Hag, men ligesom man kan fremhæve, at United-holdet ikke har udviklet en spillestil og også har betænkelige resultater, så kan man også fremhæve, at han overpræsterede med et Ajax-hold i Europa, og vel at mærke også i anden omgang efter stor udskiftning i truppen, mens det både før og efter ham ikke lykkedes at opnå lignende resultater. Helt tosset kan han nok ikke være.
Om det er godt nok til at løfte United, er for mig fortsat et åbent spørgsmål, men det ville det være med alle managere, måske minus Pep og Klopp.