Tvivlsomme straffespark eller ej, så er holdets attention span jo være end Donald Trumps.
Det gav sgu lige dagens grin trods nederlaget.
Det er simpelthen rystende, for man er jo lige ved at give et mål væk til 4-3 inden hjørnesparket, og så den manglende opdækning af den eneste spiller, der har leveret noget for dem gennem hele kampen.
Det bliver så ikke mindre frustrerende af, at de får de to ultratynde straffespark, uden at dommeren må ud at se sine pinligheder i øjnene ved skærmen. Jeg troede, at politikken i denne sæson var, at man ville af med de der straffespark, som man man skal være fan af det angribende hold for at få øje på.
Men ellers er billedet jo det samme som sædvanligt. Jeg synes. at det så ud til, at vi fra kampens start stod højere end sædvanligt med bagkæden, men det blev også ret klart, at det store bagrum ikke er rart for vores forsvarsspillere og Casemiro.
Men det var sgu lidt komisk at høre på, hvordan Grønborg og Mølby mente, at Chelsea havde været i kontrol i en stor del af første halvleg. Ingen af de to hold havde det, der ligner kontrol over den kamp, og United var umiddelbart lige så gode, hvis ikke bedre end Chelsea i den første halvleg.
Men altså, når man ikke kan kontrollere bolden bedre til sidst, og man ikke kan sikre en kontrascoring mod et hold, som havde lige så lidt struktur som vores, så kan man jo heller ikke forvente at vinde kampen.
Det er godt, at CL alligevel var opgivet, for ellers så var mit hoved sgu eksploderet over de kendelser og den manglende kontrol.
Mount så god ud, da han kom ind, Antony var god (minus straffesparkssituationen og en eller to klassiske "stop løbet mod baglinje/mål, fordi den så kommer ned til højrebenet"-situationer) og Garnacho gjorde det godt.
Mount ser både stærk ud i presset og boldsikker i de situationer, hvor han er under pres. Han skal helt klart ind og have en rolle, når han kan spille en hel kamp.