Jeg synes at den næste træner skal være en med erfaring fra England. Nu har vi prøvet et hav af udenlandske managers uden succes. Der er forskel på hvordan holdene spiller og pres fra medierne i Premier League samt Bundesligaen eller Æresdivisionen.
Tja det er jeg ikke enig i, men man kan jo så også sige at United vel nærmest er den eneste klub der aldrig nogensinde har haft egentlig "succes" med en udenlandsk træner. Det betyder jo ikke en skid og det er et skide dårligt eksempel fordi SAF var der så lang tid, men det er vel kun britiske trænere (Busby og Fergie) der har gjort det godt i klubben. Glemmer jeg nogen?
Af dem du lister, så mener jeg jo så også at man kan tilføje Iraola til den liste nu som jeg skrev under kampen selvom det nok er en for stor hylde for tidligt med ham. Han er dog taktisk stærk, modig og så er der åbenbart bare et eller andet med de trænere fra Baskerlandet. The Athletic havde en artikel omkring det for et halvt års tid siden hvor de beskrev hvordan Arteta, Unai Emery og ham her Iraola alle fik deres fodboldopdragelse i det samme område.
Ellers er det nej tak til Howe, Frank og Southgate (hans seneste trænerjob i klubfodbold var Middlesbrough for 15 år siden) og så er jeg enig i at det kunne være interessant med McKenna, men nok også lige en kende for tidligt. Man kan sige at han har erfaring med store stjerner fra hans United tid og det er jo efterhånden tydeligt at han ikke var idiot som mange fejlagtigt gjorde ham til da han var en del af Oles trænerstab, men skal han være manden så er det vist kun hvis man går fuld Chelsea med et ungt projekt. Det lykkedes for Arsenal og Arteta men overlever en McKenna to 8. pladser i træk? For mig ja, hvis man ligesom med Arteta kunne se udvikling og at resultaterne ikke hang sammen med præstationerne, men jeg ved ikke om den brede fanbase vil købe den.
Potter og De Zerbi:
Njah jeg er ikke tilhænger af det og ser mere de to som Brendan Rodgers typer der kan ligge et taktisk fundament og bygge på til næste træner (Klopp), men ikke topklasse trænere der kan tage klubben hele vejen. Især Potter har bare et eller andet over sig hvor man tænker nej, og det er egentlig ikke så meget hans Chelsea tid, som ligesom med Nagelsmanns Bayern tid måske ikke er så skidt som først antaget når man kigger på efterfølgerne.