Snak

Mere indhold efter annoncen
Deebo

Ja, Rashford ER en kæmpe trussel i bagrummet, ingen tvivl om det.
Men altså, skal holdet spille possessionbaseret opspil (hvad jeg håber), hvis ikke den chanceskabende aflevering ligger lige for fra keeper eller forsvar, så har den egenskab begrænset betydning.
Så det har Rashford også.

Hans tilstedeværelse må ligeledes være en hæmsko for at ETH har kunnet etablere fornuftigt spil frem ad banen.
Ikke kun fravær af en dygtig 8´er, der betyder noget der.
Eller for den sags skyld fravær af boldfaste CBer.
Eller tilstedeværelsen af en type som Fernandes, der alt for tit lader sig styre af egne impulser.
"Det virker til at hvis ikke han scorer så har han været elendig som den vel nok eneste spiller på holdet der har det pres på sig."

Bryan, jeg mener ikke der er tale om bashing, i hvert fald ikke fra undertegnede.
Ej heller er det for mig vigtigt om han scorer kasser på samlebånd.
Nej, det det handler om er at kunne etablere et spil, der for det første gør de forreste farlige og for det andet at ALLE spillere på et hollandsk spillende hold skal være både angribere og forsvarere. Hele tiden.
Der er ikke råd til badebilletter, skal den type spil fungere.
Rashford har alle de begrænsninger, som folk nævner her, og derfor er det svært at se ham hjælpe holdet med at spille bedre, mere boldbesiddende fodbold.

Men jeg undrer mig alligevel over, hvad der lykkedes så godt for ham i sidste sæson, hvor han scorede en del mål. I sidste sæson viste han fornyet evne til at sætte tempoet ned og bruge sin bedre kropsstyrke til at holde modstanderne væk, når han skulle afslutte i og omkring feltet. Han blev farlig centralt på en måde, han hverken før eller siden har formået.

Så vidt jeg husker havde Rashford en god, lang og seriøs preseason op til sidste sæson, hvor han byggede kropsstyrke på. Måske har han bare mistet den fysiske fordel igen. Måske har han bare ikke kunnet holde motivationen til at gøre det, der er hårdt og gør ondt i fodbold.

Han bliver nødt til at udvikle sig, hvis han vil følge med, og evnen til at holde på bolden med ryggen til målet er så afgørende. I øjeblikket vinder han 1 ud 10 af den typiske fysiske dueller.
Rashford er ikke en ørn til det defensive, men får jo heller ikke ros de gange han rent faktisk laver noget defensivt, som i overhovedet ikke hvor der udelukkende fokuseres på en række situationer hvor en kant spiller nede omkring vores felt overløbes af angrebs spillere som om det er mandens primære opgave på banen.


Jeg har svært ved at huske sidst Rashford bidrog positivt defensivt. Om det så er at følge en mand til dørs eller sågar sætte en tackling ind. Jeg ved ikke hvor meget der skyldes taktikken, og såfremt ETH eksempelvis har sagt til Rashford at han skal bruge kræfterne offensivt. Jeg konstaterer bare at Højlund er 100 gange bedre til at hjælpe defensivt end Rashford. Igen det kan være taktisk, men uanset hvad, så er det et problem.

Rashford er en af verdens bedste kontraspillere, så det skal ikke lyde som om at det hele bare er skidt, men jeg er personligt frustreret over hvor lidt han bidrager defensivt. Måske endda endnu mere fordi at vi har været henvist til nødløsninger på venstre back. Min holdning er nok at med mindre man er Messi, så skal man arbejde defensivt, og der ser jeg ofte Rashford gå rundt på banen fremfor at komme i arbejdstøjet. Garnacho kan også forbedre sig på det defensive, hvorimod det faktisk er det jeg vil rose Antony mest for.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
"Men jeg undrer mig alligevel over, hvad der lykkedes så godt for ham i sidste sæson, hvor han scorede en del mål."

Pindhund, jeg tænker man skal søge svaret i flere forhold.
1. Vi havde ikke samme fokus på højt intensivt pres, hvorfor der oftere var bagrum at løbe i.
2. I indeværende sæson har flere hold indset at højt pres er en god idé. Fulham, Villa og Bournemouth bl.a. Hvorved vi selv er blevet presset længere tilbage
3. På banen var oftere spillere, der fra en position tilbage i banen kunne smide den gode pasning, som Rashford så kunne løbe på. Særligt Eriksen og Martinez var en faktor her.

I sidste sæson var dog også nogle af de forhold vi nu kritiserer tilstede.
Kun med Martial var der i enkelte situationer optræk til noget der lignede relationelt spil.
Ellers stod den på "nu-skal-jeg-drible(løbe)-forbi-2-3 mand- for-så-at-svinge-højrebenet.
Tilbageløb og generel positiv indstilling til at bolde skal erobres, når de andre har den, var lige så fraværende.
Det kan man vel ha´ en tendens til lidt at glemme, når han putter kasser ind med jævne mellemrum.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja og så tillader jeg mig lige igen at citere den kommentar jeg skrev herinde i går aftes som jeg synes rammer den meget godt:
He´s a player who only suits a counter-attacking style of play and he needs to be accommodated on the left side with a striker who drops deep to create space for him in behind.

Som Fynbo er inde på så er Martial (og Weghorst) en bedre angriber for Rashford end Højlund fordi de søgte langt ned i banen. Er det tilfældigt at Rashford har haft 3 "gode" sæsoner ud af seneste 5 og man ret hurtigt kan pinpointe i præcis hvilke sæsoner man spillede kontrabold og hvilke to sæsoner hvor Ole og Ten Hag prøvede at skubbe holdet længere frem med dårlige præstationer og resultater (og fyringer) til følge? Måske men det er da lidt interessant synes jeg at i Oles to første sæsoner og i Ten Hags første sæson går det godt for Rashford og holdet generelt mens det så kollapser fuldstændigt for holdet og Rashford når træneren prøver at tage det næste skridt fra en lav bagkæde til højere bagkæde og højt pres.

Det er ikke hans skyld alene, men det taler da for hvad jeg allerede skrev i slutningen af sidste sæson og under sommerens transfervindue, man har for mange spillere og endnu værre store profiler der kun fungerer i et omstillings setup der bare ikke er holdbart for en topklub. Man skulle have solgt ham i sommers, men det var jo selvfølgelig ikke en mulighed ovenpå hans flotte sæson og det udnyttede han så til at få en £300k om ugen kontrakt med en dårlig sæson som opfølgning og nu står man med en spiller der slet ikke har samme værdi. Hvad er løsningen så? Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke det bliver bedre med Rashford så længe United som klub har ambitioner om at spille mere som et tophold, og det er sgu noget lort at klubbens måske bedste offensive spiller er fejlcastet til den spillestil man ønsker. Det gælder også Bruno i øvrigt, men det er en anden snak hvor det mere handler om han har mentaliteten til at omstille sig for hans evner på bolden og arbejdsraseri burde jo egentlig passe godt ind.
Manchester United Brøndby IF
Ser vi over hele hans karriere hos os så vil jeg bare i al stilfærdighed igen nævne at manden altså har banket rigtig mange mål ind der trods alt er en rimelig vigtig del af spillet. Vi snakker om en mand der nu ligger på United´ all time scorings liste som nr. 15 og kan skimte ingen ringere end Ronaldo som nr. 14 nu her. Som United fan tænker jeg man bør bare have bare lidt respekt for spillere vi har på en all time scorings liste al den stund de dækker over samtlige spillere i klubbens lange historie.

Men er det virkelig så imponerende, at han er nr. 15 på jeres all-time scoringsliste, når han har spillet ca. 400 kampe for klubben og været den klart største stjerne, siden Ferugson forlod klubben? Når han samtidig også ofte har sparket straffespark og frispark? Og for en klub af United størrelse tænker jeg ikke, at 136 mål i 398 kampe er så imponerende med en personlig rekord på 17 Premier League-mål på én sæson. En personlig rekord, som mange på papiret ikke-verdensklassespillere som Watkins og Solanke har formået at overgå.

Hvis Rashford i det mindste konsekvent ramte de 15-17 mål i ligaen fra sæson til sæson, ville jeg kunne forstå din argumentation, men det gør han jo ikke. Han har netop vist sig som en meget ustabil spiller, hvor han i sidste sæson scorede 17 ligamål, mens han i denne sæson blot har ramt 7 ligamål. For to sæsoner siden scorede han hele 4 ligamål og for tre sæsoner siden var det 11 ligamål. Det er ikke godt nok, når man hæver 300.000 pund om ugen.

Jeg er af gode grunde tilfreds med, at United fortsat fumler uden Ferguson, men jeg ser også en del kampe, og jeg kan sagtens skrive under på, hvad de andre herinde ser; at Rashford er en stor del af årsagen til, at tingene ikke fungerer. Han arbejder ikke for sagen, og han er ikke en stabil spiller, som man kan regne med fra kamp til kamp eller fra sæson til sæson for den sags skyld. Man nævner nok også ham ofte, fordi han er en af dem, der arbejder mindst på banen, men samtidig en af de løntungeste i truppen og en af de lokale drenge, hvilket automatisk giver et ekstra pres.

Rashford har visse kvaliteter, men hans kvaliteter er meget specifikke, hvilket betyder, at man skal spille på én måde, før det fungerer for ham. Den måde at spille på er ikke længere en måde, som et tophold kan vinde titler på. Moderne fodbold har ikke plads til at parkere bussen og satse på kontra, som OGS gjorde så godt i sin første tid i klubben. Dagens fodbold afhænger af et hold, der kan arbejde sammen, og hvor alle arbejder stenhårdt, medmindre der er tale om et specielt talent som Mbappé, hvor man godt kan give ham pladsen til ikke at arbejde for meget tilbage på banen, så længe han præsterer på den sidste tredjedel og enemand vinder kampe for holdet.

United kommer som hold meget længere, hvis de giver slip på de spillere, der i så lang tid har været en del af den giftige kultur i klubben. Her tænker jeg primært på spillere som Rashford, Bruno, Martial, og det er måske også på tide at komme af med eller lade være med at satse på spillere som Lindelof, Shaw, Maguire og Wan Bissaka, der har været der igennem 3-4 forskellige trænere, men som man af diverse årsager bare ikke kan regne med.
"mens det så kollapser fuldstændigt for holdet og Rashford når træneren prøver at tage det næste skridt fra en lav bagkæde til højere bagkæde og højt pres."

Hehe Deebo, jeg tror man skal ha´ et par ting med, før man kan drage den kobling. Selv om det naturligvis er hvad er sket.
Ingen af d´herrer kan vel siges at være skyld i at bagkæden i størstedelen af sæsonen har savnet boldspillende CBs.
Rashford har heller ingen aktier i at holdet har savnet en dygtig 8´er.
Der har ETH haft større indflydelse. Eriksen sat af f.eks. Og det faktum at Mount har været skadet stort set hele sæsonen.
Svært kun at klandre ETH for Mounts fravær, men han kunne nu godt ha´ garderet sig med en kapabel 8´er alligevel, når nu Eriksen tydeligvis ikke kunne magte opgaven med højt pres og kvikke tilbageløb.

Vi har undret os over, at Fernandez fik lov at smutte og lejeopholdet med Reguilon ophørte, når nu Shaw var meget skadet og Malacia fraværende også.
På samme måde undrer det også mig at Gore fik et lejeophold, når Mejbri blev udlejet, samtidig med at Eriksen ikke duede og Mounts tilbagekomst trak ud.
Bestemt ikke sikkert den unge mand havde kunnet magte opgaven, men af de spillere der var til rådighed, må han ha´ været det bedste bud.
"Den måde at spille på er ikke længere en måde, som et tophold kan vinde titler på."

Amen Bobbymo!!!
Man skal relationelt og defensivt være på et ganske andet niveau end Rashford er.
Jeg ville sælge rashford 🙂
Annonce