Omkring skaderne så jeg et interessant tweet i går kort efter kampen som jeg desværre ikke kan finde igen, men hovedessencen var at i de kampe hvor Ten Hag har været tvunget til at droppe “sin egen” spillestil med det høje pres og direkte spil er de kampe hvor balancen og kontrollen har været bedst (f. eks i går) hvilket jo for mig igen indikerer at han simpelthen har valgt et forkert og flawed system.
@Deebo:
Interessant, også i kontekst af noget Carl Anka sagde i Talk of the Devils efter Palace-kampen. Nu er det fra hukommelsen, men det var noget i retning af, at ten Hag har insisteret på at arbejde hen mod en spillestil med højere genpres, som skal føre til omstillinger højere oppe, og med opspil bagfra. Det har været udfordrende, og en del af nøglespillerne, som skulle få sådan et system til at virke (Shaw, Martinez, Mount), har været skadet det meste af sæsonen, og andre har været langt under standard (særligt Casemiro og Rashford).
Og som Anka sagde, i stedet for at gå tilbage til en mere kompakt stil, så gik han double down på at fortsætte, fordi ellers ville der ikke ske en nødvendig udvikling, og man ville "spilde" en sæson. Med det indikerer han jo, at ten Hag i stedet for at trække indsatsen og minimere risikoen, tog satsningen på at udvikle, for ikke at stå i stampe.
Det var derfor, jeg kom til at tænke på dig, da jeg hørte det, for det er jo ret meget det modsatte af den pragmatik, som har været et kritikpunkt, vi har diskuteret en hel del herinde.
Ud over at Onana jo igen sparker meget mere langt end ventet, og at det virker som et pragmatisk valg på baggrund af Martinez og Shaws fravær, så virker det jo netop til, at han stædigt har holdt ved at presse højere, velvidende at den nemmeste løsning ville være at stille sig lavere og mere kompakt med alle kæderne, og så ville vi aldrig tabe 14 kampe i PL, selv med det amputerede forsvar. Så måske har han faktisk været for stædig i sin insisteren på udvikling.
Man kan i hvert fald uden tvivl diskutere, om det er det rette valg, når man kan se, hvor store gab, det har efterladt på midtbanen, og at der tydeligvis er noget galt med systemet, for spillerne er jo ikke så dårlige, at man bør ende i den nederste fjerdel på xg imod, og at vi samtidig har meget lidt kontrol over kampen og modstanderne. Og man kan også spørge sig selv, om man så ikke skulle gå fuld kompromisløs og stille forsvarskæden højere op, og gøre det hele mere kompakt og måske lade backerne deltage i presset i højere grad.
Under alle omstændigheder tænker jeg, at det er godt, at han internt (formentlig) evalueres efter de målsætninger og snakke, der er sat i snakke bag murene, for det er jo utvivlsomt, at resultaterne er meget langt fra forvetningerne, og det må spillet jo helt sikkert også være. Om skader og en spillertrup, der endnu ikke er tilstrækkelig transformeret til en sådan spillestil er nok til, at der ikke har været flere tegn på, at stilen vil fungere fremadrettet, det er jeg som sagt selv meget i tvivl om.
Når man ser Arsenal på en dårlig dag (dog vel nærmest uden en skade - bortset fra Timber), så savner man jo virkelig den struktur, hvor man tænker, at modstanderne nok allerhøjst vil score en enkelt gang. Det er satme stressende at se fodbold, når man tænker, at alle modstandere potentielt kan score fire mål mod os.