Snak

Mere indhold efter annoncen
Det ved jeg nu ikke TUW. Jeg tror at tvivlen omkring Ten Hag fra ledelsen er der fordi der trods alt er en del ting der taler for ham og at manglende gode alternativer kun er en meget lille del af det. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hvis de først vurderede at han ikke var den rette mand, at han ville ryge ud uanset hvad der ellers var derude hvilket jo muligvis er det der ender med at ske i sidste ende.

Det er trods alt en mand med en proven trackrecord i Ajax for at spille flot fodbold selvom han ikke har vist det i United. Han har majoriteten af spillernes opbakning, han har stadig noget kredit for hans første sæson og så har jeg tidligere argumenteret for at hans arbejde med kulturen mm. har været til UG for ikke at nævne de 3 finaler og 2 trofæer. Dertil har Pally jo fint argumenteret for hvorfor denne sæson måske ikke er den bedste til at analysere hans evner som træner. Til sidst har jeg nu set flere polls fra forskellige United online medier samt Andy Mitten som omtalte sin egen på Talk of the Devils podcasten og der ligger han konsekvent med omkring 70%+ opbakning fra fans, selvom der nok i fans tilfælde bestemt er noget recency bias og mangel på alternativer inde over. Det vigtigste er dog at hvis han ender med at blive at fansene ser ud til fortsat at støtte ham.

Alt det taler trods alt for at fortsætte med Ten Hag, mens den rædselsfulde sæson, hans dårlige rekruttering (som ledelsen jo vil tage fra ham og derfor ikke bør fylde det store i deres review tænker jeg) og måske hans kommunikation i pressen trækker den anden vej.

Jeg forstår sgu godt hvorfor det på trods af denne sæsons elendighed ikke er helt så ligetil at fyre Ten Hag som det har været med tidligere trænere som alle mistede omklædningsrummet og/eller fansene og det har egentlig ikke så meget med manglen på alternativer at gøre tror jeg.

Nå men vi er jo i bund og grund enige omkring det med forlængelsen selvom jeg jo egentlig var den første herinde for et par dage siden der nævnte at man nærmest var nødt til at give ham en ny kontrakt hvis man valgte ham. Jeg havde bare lidt tanker omkring det take med at hans eneste chance for at blive var fordi der ikke var nogen alternativer som jeg har set en del efter finalen og som jeg vist selv også tidligere har ytret, som jeg ikke helt længere tror på er tilfældet. Der er forhåbentlig langt flere overvejelser inde over end bare om man kan finde en erstatning.
Manchester United Brøndby IF
"Hvad er man desperat for at miste? De der +20 skud forsøg imod sig som modstander får i hver kamp?"

Hehe Inuk, hvem siger "man" er desperat?
Jeg ser ingen tegn på det.
Klart at ETH må tænke at klubben ikke 100% på ham, ellers havde man nok aflivet ethvert rygte forlængst og ikke haft snakke med andre.
Den gode ledelse sonderer dog selvfølgelig terrænet, ingen desperation i det. Bare et forsøg på at være på forkant.
Nej, desperationen skal nok findes andetsteds.
Som hos dem, der hellere ser hollænderens hæl end tå eksempelvis :)

I forhold til de +20 skudforsøg per kamp, så tror vel ingen at det cirkus fortsætter. Heller ikke med ETH. Der er det jo at fravær/ikke fravær af spillere gør forskellen.
Under alle omstændigheder ingen grund til panik af den grund.
Det tænker jeg ledelsen er helt på det rene med.
Ellers var han blevet fyret.
De har selvfølgelig haft snakke med manden. For at høre hvad han agter at gøre og for at bedømme hvor meget han selv tror på sit projekt.
De har naturligvis også monitoreret omklædningsrummet og er der ikke mangel på trænertiltro der, hvad intet tyder på der skulle være, så meget desto mindre grund til hverken panik eller desperation.
Nej man kan i ro mag finde den rigtige løsning og det er godt nok.

Bare det ikke varer for længe. Vinduet åbner lige om lidt og eventuelle tilgange skal vide hvad de går ind til.
Jeg er sådan set med på at se bort fra transfers hvis det er. Jeg vil stadig mene at sæsonen som helhed er dumpet, trods den flotte afslutning. Det som især trækker ned for mig er starten af sæsonen inklusiv det skuffende og pinlige CL exit. Så ved jeg godt at vi har været utroligt hårdt ramt af skader, og det taler tildels til ETH´s fordel. Men også kun tildels, for der er vel også noget galt med træningen når vi bliver ramt af SÅ mange af det jeg vil kalde overbelastningsskader? Opsummerende bliver konklusionen for mig at havde den oplagte afløser været der så tror jeg altså ETH ville blive fyret. Med de alternativer der er pt. tror jeg dog også på at han får en sidste chance. Det er ok for mig, hvis han så leverer fremgang i både en fast og tydelig spillestil, og resultater.

I øvrigt en fed relegationskamp live nu. Bochum har leveret noget af et comeback. De var bagud 0-3 fra første kamp, og nu står der 3-3 samlet. Den kan ses på TV3 Sport.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
" Men også kun tildels, for der er vel også noget galt med træningen når vi bliver ramt af SÅ mange af det jeg vil kalde overbelastningsskader?"

TUW forklarer den udlægning hvorfor Newcastle, Chelsea, Brentford m.fl. har været lige så hårdt ramt? Nej vel?
I så fald må det vrimle med dårlige trænere i PL.
Ingen af de andre har dog været ramt på så mange vitale pladser på samme tid som vi.
Men det skal velsagtens også klandres ETH.
Viasats såkaldte eksperter skeler ikke til den slags småting, men vi, vi ved vel bedre. Eller?
@TUW
Til de punkter der taler for Ten Hag glemte jeg også at nævne at det nok løber op i £10m+ at fyre ham og ansætte en ny træner. Ikke at det bør have en indflydelse i beslutningen som sådan men det er nu en pæn sjat at spare der også.

@Fynbo
Jeg ved godt du stædigt holder fast i det med skaderne og Ten Hags indflydelse på dem ikke passer, men det er sjovt nok lige præcis de klubber og trænere du nævner der som jeg ville bruge i mit argument for hvorfor hans spillestil forårsager flere skader. De spiller jo netop ret lig Ten Hag med stor intensitet de nævnte klubber og derfor ville det være langt mere oplagt at sammenligne med City og Arsenal der er de mest kontrollerende hold og slet ikke har været ramt på samme måde.

Faktisk er det netop Chelsea ledelsens konklusion at Poch havde et medansvar for de mange skader via hans spillestil og træningsmetoder i deres review. Der er helt klart en sammenhæng mellem intensiv fodbold og muskelskader + overbelastningsskader osv., det behøver man ikke være læge for at forstå umiddelbart. At der så også er andre faktorer som et mærkeligt placeret vm og flere kampe der varer længere og længere oveni gør det kun endnu værre at praktisere den spillestil. Ten Hag er tilmed heller ikke kendt for at rotere sit hold, hvilket heller ikke gør hans ansvar mindre imo.

Jeg orker ikke endnu en diskussion omkring det emne, så det var det fra mig omkring det, men nu hvor du lige fremhævede netop de klubber, så var jeg nødt til lige at få min pointe igennem.
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg konstaterer bare at City der har været med i langt flere kampe, har haft langt færre skader. Det virker til at de er væsentligt bedre til at dosere deres spillere.

Med visse spillere, eksempelvis Shaw og Varane, bør de kun spille en gang om ugen, og ikke hver tredje dag. Dog har der været drevet rovdrift på dem lige så snart at de har været fitte. Et andet eksempel er at både Martinez og Mount ad flere gange er blevet bragt på banen på tidspunkter hvor de var meldt klar, men hvor de så har fået tilbagefald med nye skader.

Hvis ikke man lærer af den slags, og bliver ved med at være dårlig til at dosere spillere, så er det i hvert fald et stort problem. Jeg siger i øvrigt ikke at det hele er ETH´s ansvar, kun delvist.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Jeg kom i tanke om noget, som I herinde nok kan give et svar på.

Nice endte jo som nr. 5 i den franske liga, og 5. pladsen i den franske liga giver direkte adgang til Europa League. I vandt jo FA Cuppen, som giver samme adgang til Europa League, og INEOS har jo en større andel i både Nice og Manchester United.

Siger UEFAs regler ikke noget med, at begge klubber så ikke må konkurrere i den samme turnering, eller husker jeg forkert?
"men det er sjovt nok lige præcis de klubber og trænere du nævner der som jeg ville bruge i mit argument for hvorfor hans spillestil forårsager flere skader. De spiller jo netop ret lig Ten Hag med stor intensitet de nævnte klubber og derfor ville det være langt mere oplagt at sammenligne med City og Arsenal der er de mest kontrollerende hold og slet ikke har været ramt på samme måde."

Deebo du har nævnt det før og der er givet noget om snakken.
Vil dog gerne supplere med et par detaljer.
Vores klub var i årevis kendt for at være det hold i PL der løb mindst. I hvert fald tilfældet under Mou og under OGS, nordmandens sidste sæson måske fraset.
Den går selvfølgelig ikke, hvis man agter at spille med høj bagkæde og højt pres. Vi har da også set at en pæn mængde af sæsonens skader har været hos spillere, der har skullet stå model til den omstilling, tilhører gruppen af spillere, der var i klubben under det gamle regime. Gælder for Shaw, McT, Wan-B, Linde, Rashford og Maguire. Vel kun Fernandes er gået fri.
Jeg vil skyde skylden for de skader på det fejlplacerede VM og det efterfølgende sammenpressede program også.
Du har så ved flere lejligheder mukket lidt over at ETH har spillet for smalt.
Givet også en del af problemet.
Men han valgte åbenbart at prioritere at en stamme forstod de nye vinde, hvad jeg sagtens kan forholde mig til.

Hvad er det nu lige ETH skulle ha´ gjort i stedet.
Droppet den strategiske plan?
Spillet teknisk possession á la Arsenal/City uden tekniske spillere på flere vitale pladser?

Jeg forstår hvorfor han har valgt hvad han har og er ikke i tvivl om at han også har været klar over risici.

Skulle det ha´ fået ham på andre tanker?
Jeg mener jo nej, fordi jeg så indædt tror på at frontfooting er vores claim to fame. Også med de omkostninger undervejs der måtte være.
Den forgangne sæson har været en kæmpe omkostning, ingen tvivl om det.
Men det har også været en investering, en jeg tror vil gi´ pote over tid.
Så røg han sgu. Øv. Hvem håber I får sædet?
Nice endte jo som nr. 5 i den franske liga, og 5. pladsen i den franske liga giver direkte adgang til Europa League. I vandt jo FA Cuppen, som giver samme adgang til Europa League, og INEOS har jo en større andel i både Nice og Manchester United.


Det havde jeg ikke tænkt på. Som udgangspunkt vil det i så fald være Nice der skal spille EL, da de sluttede højere i tabellen. Jeg håber dog bare at det betyder at INEOS sælger ud af deres aktier i Nice, da jeg sådan helt generelt er imod flerklubejere.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Annonce