Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Pally

Jeg forstår godt dine argumenter om det uacceptable i, at holdet har været så åbent og uden kontrol i rigtig mange kampe, og så kan man derfra diskutere, om der er tilstrækkeligt formildende omstændigheder eller ej, men at sidestille situationen med Rangnicks sidste tid må vist bogføres under “overdrivelse fremmer forståelsen”


Det er altid svært at sidestille forskellige tider i klubben og forskellige managers, men jo jeg mener situationen er meget lig med den sidste tid under Rangnick når vi ser bort fra FA Cup triumfen og de store ændringer i ledelsen og ejerskabet.

Jeg har set rigeligt til ETH´ "spillestil" til at det sejler på banen, fuldstændig som under Rangnick. Eller faktisk værre. For jeg mindes ikke vi har spillet som et bundhold nogensinde i Pr.L regi - ej heller under Rangnick. Inden ETH gik over til OGS bold de sidste 3-4 kampe så havde vi spillet 4 kampe imod 3 hold der spiller i Championsship med 2x uafgjort og 1 sejr der blev sikret 10 minutter før tid og så en ordentlig snitter mod Palace hvor Onana var blandt vores bedste.

Kulminationen på en spillemæssig deroute fra en rædselsfuld sæson helt uden sidestykke i vores Pr.L historie og aldeles pinlig at overvære som United fan. Så pinlig at jeg de sidste måneder ikke syntes det var sjovt at se mit hold spille, og jeg kan undre mig over hvad ETH In´erne har siddet med af følelser op til og under kampene de sidste mange måneder andet et naivt håb om pludselig ud af det blå at se en spillestil for blot at se det samme planløse spil kamp efter kamp og efterfølgende skyde skylden på alle andre end den mand der skulle træne spillerne og sætte holdet - nemlig manageren.

ETH har slået mange negative rekorder i denne sæson der ikke er klubben værdig - og altså også herigennem vist sig at være ringere end Rangnick. Men det er først og fremmest det spillemæssige der har været pinlig at opleve. Spillere der i mange kampe har løbet hjælpeløst rundt hvor det har været tydeligt for enhver at der ikke har været trænet på simple spille mønstre eller taktik. Et totalt planløst hold hvor alle hold har glædet sig til at møde os igennem sæsonen.

Bundhold der har haft super let ved at komme til chancer imod os - endda på vores hjemmebane og en af de ringeste shot attempt stats i samtlige top 5 ligaer i Europa for hele sæsonen. Det er altså medregnet samtlige bundhold i de 5 ligaer, som vi trods alt heller ikke havde under Rangnick. Alene dette burde bare ikke være acceptabel hvis vi er en klub med respekt for os selv er jeg bare nødt til at sige.

Du har helt sikkert en pointe i at ETH formentlig brugte de 3 foregående kampe inden FA Cup finalen til at "øve" sin formation i, men det fjerner jo ikke at manden netop gik væk fra den måde han har spillet det meste af sæsonen når vi ser bort fra Liverpool kampene hvor han i øvrigt også fik resultater og gik over i en OGS udgave.

Det er da en falliterklæring af ETH at gå væk fra "sit projekt" og angivelig udvikling af sit hold over i den måde han vil spille bold på og gå tilbage til en stil der netop fik tidligere managers som Mourinho og OGS fyret?

OGS stilen er dog en stil der kan levere resultater og så er det først og fremmest en stil med en taktik imodsætning til det basketball show vi har set hidtil under ETH, men så spørger man jo sig selv om ETH IN´erne ønsker at ETH skal spille OGS fodbold eller de ønsker vi bare fortsætter med det spil vi har set i resten af rædsels sæsonen - begge dele er ubegribeligt for mig at se.
Jeg tror godt jeg tør kalde den nu. Ten Hag er også træner, når næste sæson skydes i gang.
Hvis Ineos ville finde en anden, har de haft al tid i verden til at komme frem til den beslutning - eller i hvert fald 6 måneder hvor de kunne være i dialog med Ten Hag og finde ud af om han er en egnet kandidat, og vurdere hans tilgang og hvordan holdet klarer sig på banen.
Og hvis de ville fyre Ten Hag, ville starten af denne uge være perfekt for både en melding til NYSE og for Ten Hag, der ville have haft tid til at fejre FA Cup trofæet.
Når det ikke er sket, tror jeg ikke de fyrer ham nu.
@NVM

Ja Det ligner at vi godt kan lægge manager snakken væk og begynde transfer debatten i stedet.
Syntes også Deebo´ oversigt over Pro and Cons angående ETH er glimrende som debat oplægning omend jeg ikke er enig i alle punkterne:

Pros ved at holde på Ten Hag
- Kontinuitet på trænerposten og signalet det vil sende ift. playerpower
Efter min mening er "playerpower" et medie opfundet begreb. Er der seriøst spillere der mener de har magt i United til at vælte trænere så kan manageren jo bare sætte disse spillere af.
- Omklædningsrummet er med ham (nogenlunde)
- Fansene er med ham (nogenlunde)
- Disciplinsniveau og generel kamp med standarderne fremragende
- Skadeshelvede (ingen venstreback og et hav af forskellige CBS) er en formildende omstændighed. Lige netop VB situationen er ETH medskyldig i da man valgte at sende A. Fernandez og B. Williams på lån og lejede Requilion da både Malacia og Shaw blev skadet inden starten på sidste sæson og efterfølgende ikke forlængede med Requilion i vinter pausen.
- 3 finaler, 2 trofæer
- Intet trænernavn tilgængelig der bare tjekker alle bokse Lodret uenig i at der ikke findes managers derude der vil kunne spille possesion based bold, både når man ser på Bookmaker listen over træner kandidater til United, men specielt hvis man ser ud over den. Med en Rangnick situation som vi er i og skal starte forfra så vil det være nærliggende med en strategi om at træneren efter ETH ikke nødvendigvis behøver at være mester træneren, men en overgangsfigur hvor fokusset er at få indarbejdet et spillesystem man som United fan kan genkende sig selv i og den slags trænere findes der selvfølgelig derude.
- Kender nu klubben godt og har angiveligt haft mange snakke om projektet og sommervinduet allerede Hvilket projekt? Er det "ETH bliver i jobbet projektet" eller er det spillet på banen der menes hvor vi netop har været kendetegnet ved ikke at have en spillestil?
- Kender og tror på de bedste akademispillere efter det ellers tidligere var et kritikpunkt Enig i at ETH skal have ros for at have fokus på de unge, men igen findes der altså også mange andre managers derude der har fokus på de unge, så jeg vil mene det i dagens fodbold er mere reglen end undtagelsen at der satses på de unge med tanke på at selv de største klubber satser mere og mere på yngre og yngre spillere.

Cons ved at holde på Ten Hag
- Mangel på spillemæssig identitet eller evne til at videreføre den (endnu)
- Formentlig medansvarlig i skadeshelvedet
- Ydmyget i CL
- Elendig sæson resultatmæssigt og især spillemæssigt
- “Nye ejere” (ingen støtter tilbage i klubben der hentede ham til)
- Tidligere rekruttering (Antony især)
- Kommunikation i pressen (ikke noget der i hvert fald taler til hans fordel selvom det heller ikke er et problem) Jeg vil mene det bliver et problem når en manager over ikke bare enkelte kampe, men spredt udover hele sæsonen fremstår som Komiske Ali og hen ad vejen boykotter flere medier fordi de gør deres arbejde. ETH har selv sørget for at medie håndteringen som jeg er enig i ellers normalt ikke er den vigtigste del i manager jobbet er gået hen og blevet et problem i United imo.
Lad mig tilføje:
- Rigtig mange kampe med mystiske udskiftninger som selv ETH In´erne har kritiseret ham for igennem sæsonen.
- Fastholdelse af spillere ude af form i start 11´veren (Rash, Bruno, Casemiro og Antony) og lade spillere han enten har købt eller er i form blive på bænken (Mount, Amrabat, Eriksen og Amad).
- Udspilning taktisk i langt de fleste af kampene - om det er så imod et Palace på OT der overlod bolden til os hvor vi var totalt ufarlige og alligevel havde kontrol med kampen eller mod Brighton hjemme hvor ETH´ diamant efter 20 minutter blev nullificeret af De Zerbi.
Så havde de da annonceret det? De sidder forhåbentlig ikke og bruger flere dage på at gøre alt for at komme af med Ten Hag, så jeg går ud fra at der stadig ikke er taget en beslutning.

At det peger hans vej jo længere der går er jeg enig i, men jeg tror stadig han bliver fyret som det ser ud lige nu, men det er vist kun ledelsen der ved hvilken vej det peger.
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så havde de da annonceret det? De sidder forhåbentlig ikke og bruger flere dage på at gøre alt for at komme af med Ten Hag, så jeg går ud fra at der stadig ikke er taget en beslutning.

Gøre alt for at komme af med Ten Hag???

Hvis der ikke er taget en beslutning endnu, er jeg ikke sikker på hvor meget tiltro jeg har til ledelsen.
De har haft mere end nok tid til at finde ud af om han er den rette, og med et EM lige oppe over, er der ikke meget tid til at handle i det indeværende transfervindue.
Skulle de afskedige Ten Hag nu eller i næste uge, går der mindst et par uger med at finde en ny manager, hvis man skal foretage et minimum af due dilligence - muligvis længere.

Jeg kan dog ikke se de skulle have nogen grund til at annoncere at de beholder den siddende manager/træner.
Er en "vote of confidence" ikke normalt noget man kommer med kort før man fyrer træneren?
Gøre alt for at komme af med Ten Hag???
Ment som i at de vel ikke leder efter årsager til ikke at beholde ham. I så fald havde de allerede beholdt ham nu og annonceret det.

Men due dilligence har de jo allerede lavet på andre trænere. De har mødtes med flere af dem uger før FA Cup finalen, formentlig for at have det med i deres review. Sidenhen har McKenna så meldt sig ud, men Tuchel, Poch og De Zerbi har man allerede snakket med nok flere gange om projektet dog nok mindre detaljeret end med ETH. Jeg tror “the decision” (nogen NBA fans?) er samlet i den forstand at det ikke bare er om Ten Hag bliver men også hvem der så skal hyres. Derfor håber jeg da også at når beslutningen træffes, og hvis det skulle ende med en fyreseddel, at man allerede har udvalgt næste træner som ankommer kort efter.

Jeg kan dog ikke se de skulle have nogen grund til at annoncere at de beholder den siddende manager/træner.
Jeg forventer at skulle han blive, at journalister som Ornstein og Romano gør det til stort breaking news og at klubben kort efter selv laver et statement om at han bliver i klubben, måske med en ny kontrakt eller 1 år ekstra på kontrakten.
Manchester United Brøndby IF
Jo ikke sådan at ETH ikke har noget at skulle ha´ sagt.

Selvfølgelig ikke om han fyres eller ej.
Men omkring eventuel forlængelse, længde, ansvarsområder og hyre.
Var jeg ham, kunne jeg godt rynke på næsen over ledelsens vægring ved ikke forlængst at melde ud.
Djævlen ligger ofte i detaljen og mon ikke det også gælder her?
Tror også han bliver.
om ETH IN´erne ønsker at ETH skal spille OGS fodbold eller de ønsker vi bare fortsætter med det spil vi har set i resten af rædsels sæsonen - begge dele er ubegribeligt for mig at se.


Det er den Trumpske måde at diskutere på, som gør, at den diskussion, ud over at være lang og køre i ring, bliver trættende.

Tror du, at dem, der hælder til, at ten Hag skal blive (ETH IN´erne, som de nu er døbt), synes, at det skal være OGS-bold, eller fortsætte som det er nu?

Når du har læst diskussionen, har du så indtryk af, dem, der hælder til at holde på EtH, synes, at vi har spillet godt og med stærk struktur? Eller, at han skal trække holdet tilbage og forsvare boksen og løbe sporadiske kontraer?

Jeg tillader mig ud fra dine velformulerede skriverier at antage, at du sagtens kan læse og forstå folks argumenter, så det bliver bare useriøst, når du opstiller det som om, at der er de to alternativer, og de dumme, ubegribelige EtH In´er må jo nødvndigvis abonnere på et af dem. Det er jo netop en afvejning af de formildende omstændigheder, der for denne gruppe falder anderledes ud.

I forhold til substansen forstår jeg heller ikke, hvordan det kan være en falliterklæring at lægge en taktisk plan, der handler om stor kompakthed og skarpt kontraspil, når man skal møde et af Europas bedste hold i en FA Cup-finale. Var det en falliterklæring, at Arsenal gjorde det samme mod City på Etihad?

Det havde været en falliterklæring, hvis han havde anvendt den taktik fra omkring 13 kampe inde i sæsonen, fordi han godt kunne se, at det med skader og trupsammensætning ville blive svært at få implemeteret et effektivt højt pres, og at han ved en defensiv kompakt strategi kunne få flere point på kontoen (hvilket jeg er overbevist om, at han kunne).

Men, at man gør det for at vinde den sidste kamp for at få en titel mod et bedre hold med bedre spillere, det er lige i centrum af skiven for mig, bare man ikke permanent spiller på den måde mod modstandere af ringere kvalitet.
"Det er jo netop en afvejning af de formildende omstændigheder, der for denne gruppe falder anderledes ud."

Hehe Pally, den er god med dig :)
Jeg ville jo sige afvejning af om nødvendige tiltag kan medføre setbacks og hvor meget de må fylde.

Ellers 100% enig i seneste skriv.
Trump og Netanyahu og hvad de nu hedder har ikke levet forgæves.
Desværre.
Plattenheimere vedbliver dog med at være plattenheimere og gudskelov er det fortsat til at gennemskue.
Annonce