Tja at spille Zirkzee og Højlund sammen ved jeg ikke om bliver noget man prøver.
Det er min viden om United slet ikke omfattende nok til at vurdere. Det var blot i relation til snakken om service til Højlund. Her tror jeg, isoleret set, at de ville kunne benefitte af hinandens kompetencer.
Et andet scenarie er også, at Zirkzee skaber plads til løb fra kanten. Skal jeg bruge Zlatan som eksempel igen, var dette netop strategien. Den gode svensker faldt ned i mellemrummet og trak (mindst) én modstander med sig, hvilket skabte plads til venstre wing (Rebic / Leao), der de facto blev forreste angriber.
I parantes bemærket, kræver det typisk en meget offensiv venstre back, der kan skabe bredde i det rum wingen efterlader.
...og det virker åndsvagt medmindre man ser JZ som en spiller der også kan spille andre steder.
Zirkzee kan fint bruges i andre roller - fx som wing eller bag 9eren. Han beskriver i øvrigt sig selv som en "9 1/2er" - et begreb der blev opfundet til og om Roberto Baggio.
Personligt går jeg ikke voldsomt op i talkombinationer. Ingen hold har én formation i spillets forskellige faser. For at tage et eksempel jeg har lidt viden om, har Milan stillet op i en 4-2-3-1 formation, men man bygger op i 3-2-3-2 eller 3-2-4-1 og forsvarer i en 4-4-2.
For mig handler det om at skabe balance.
Det er sjovt du beskriver Zlatan sådan, for United havde ham jo også på hvad man normalt kalder hans gamle dage og jeg husker ham udelukkende som targetman helt fremme.
Omend Zlatan altid har været en af mine helt store favoritter, så fulgte jeg ham faktisk ikke så tæt i United. Så han kan givetvis sagtens hanve haft en anden rolle hos jer. Lidt som Lukaku, der også fik en meget anderledes rolle under Conte i Inter.
Det vil virkelig gavne især Rashford tror jeg.
Jeg tænkte præcis det samme.
Nu vi er ved det er der nogen der kan fortælle hvordan en for mig ret ukendt italiensk klub der lige er rykket op i Serie A kan tiltrække en spiller som Varane og måske Martial?
Som @knockout skriver, så er Como, som så mange andre italienske klubber, kommet på udenlandske hænder. Vel at mærke en gruppe med væsentlige midler.
Nogle af de mindre klubber i Italien har en historik med at hente store spillere. Fx tog Hagi som bare 27-årig til Brescia (direkte fra Barcelona), mens Guardiola tog samme rute som 31-årig.
Como har i øvrigt allerede hentet Belotti, der trods to sløve år i hhv Roma og Fiorentina, fortsat er et rimelig stort navn i støvlelandet.
Derudover har markedet bare ændret sig og en række af disse past prime topspillere, har ofte svært ved at finde nye arbejdsgivere. De Gea er jo fx fortsat uden kontrakt siden han forlod jer sidste sommer.
Et anden eksempel er Jerome Boateng, der som 31-årig gik fra Bayern til en bænkplads i Lyon. Efter ét år ophævede parterne kontrakten og Boateng gik syv måneder uden kontrakt, inden han havnede i Salernitana. Og nu er han at finde i LASK Linz i Østrig.