Nå glemmer man det misvisende resultat så var der flere gode end dårlige præstationer inden alle udskiftningerne kom. At de to hold så stiller med nærmest 9 nye hver når man mødes om en måned er hvad det er. God overordnet præstation hvor skarpheden var forskellen.
Rashford så god ud men blev udskiftet i pausen, formentlig aftalt efter hans “skade” mod Betis. Mount var igen dejligt aktiv men brænder to pæne chancer og Amad havde desværre sin dårligste kamp i preseason.
Collyer med en fin kamp på nær lige en enkelt aktion hvor Salah sætter ham der koster et mål. Er det her hans reelle niveau og ikke bare en ny Andreas Pereira så vil jeg næsten sige han bør være foran Casemiro i køen selvom det siger mere om Casemiros forfatning. Der er en verden til forskel på de tos fysiske overskud og mobilitet.
Forsvaret og Onana var overordnet skuffende men der er jo ikke noget at gøre med dem der er til rådighed og jeg tror som skrevet ovenfor at man får store problemer med forsvaret i starten af sæsonen hvis ikke Dalot, Shaw og Martinez dukker op i topform. Uden AWB er der ikke en eneste seniorforsvarsspiller i form, men man har jo lige en enkelt træningskamp tilbage mod City.
AWB blev udskiftet med en skade, men det lignede bare han fik et ordentlig slag i hovedet. Så ingen tegn på at det var en reel skade der påvirker en transfer men jeg har jo ikke været så heldig til at spå om de skader indtil videre.. Det skulle da lige passe at han også var skadet. Skades cursen i forsvaret er i øvrigt så stærk at selv vores backups backup Will Fish kan slagte en Pool spiller og selv blive alvorligt skadet så han skulle bæres ud på båre. Trist for knægten og farvel til en minimal transfer fee for ham.
Manchester United
Brøndby IF