Det er først nu jeg har fået tiden til at skrive mit indlæg.
Jeg synes nogle gange, at folk er lidt for "skrappe" omkring emner der bliver taget op igen. Ja.. jeg følger tråden herinde og kan godt se, at der er pointer i, at emner bliver taget op, som er blevet tærsket igennem. Men.. nogle af brugerne er jo også nye og har måske/måske ikke orienteret sig i tråden. Er jeg væk en halv dag, især på kampdage, så er der kommer mange sider til siden - erkendt.. ikke alle er læst, selvom jeg ellers tit kan finde på at gøre det :-)
Mit take på Ten Hag.
Den dårlige cyklus efter Ferguson
For mig at se er livet som United manager følgende:
Ansættes--->ofte med fine resultater, måske endda rigtig gode resultater----->et år senere starter middelmådigheden--->Denne tager til og manageren fyres 1-2 år efter ansættelse--->forfra.
Det mener jeg ikke som sådan kan diskuteres.
Det jeg mener der er spændende om måske også deler folk herinde er, hvordan vi griber denne negative cyklus an!
Er det træneren der skal knække koden og bryde cyklussen? Det kan næsten lyde sådan, når man ønsker at placere ansvaret hos ETH udelukkende og vil have ham fyret.
Er det klubben der skal bryde cyklussen? I ALT for mange år har united været kørt som en forretning og ikke en fodboldklub. Fodboldfolkene har ikke været til stede. Derfor har United, som jeg ser det, heller ikke haft det samme fundament som Chelsea, Liverpool og måske endda Newcastle, hvor der både har været sportslige visioner, men ligeså vigtigt viljen til at lade fodbolden været øverste prioritet.
Denne er kommet tilbage til United. SJR har ikke engang ejet United i et år.. De udpegede "best in class" folk har haft første arbejdsdag midt i et transfervindue og har været ansat i få måneder.
I må gerne sukke af min sammenligning, men jeg mener faktisk den holder!
Liverpool var en velsmurt Ferrari der trængte til en ny kører, Chelsea er også en racerbil, som måske er blevet kørt forkert, men hvor den nye træner Maresca har sat tingene bedre sammen. Måske det netop er nemmere for en Sancho at komme ind på et hold, hvor betingelserne er nemmere? Og så vil jeg minde folk om, at Sancho først er en succes, når tingene er blevet hverdag. Lige nu har han noget at bevise og en sult. Hvad når tingene bliver hverdag eller modgangen lurer, når Maresca også bliver læst? Der kan han jo vise samme tegn, som han gør i United.
For Ten Hags vedkommende var det ikke at sætte sig ind i en racerbil, da han overtog United.. Det var nærmere at sætte sig op på en hestevogn! Så meget bagefter mener jeg ægte og ærligt United var. Måske vi endda lige akkurat er kravlet ind i en normal bil. Længere er vi ikke og derfor er vi bare efter, når vi møder de velsmurte maskiner, der er længere fremme i deres visioner.
Jeg hæfter mig ved at Berrada har sat en målsætning om at vi i 2028 skal være mestre. Det elsker jeg! For det er da til at forstå! Enten sker det eller også sker det ikke. Men der er en retning! Om Ten Hag er manager til den tid? Det tror jeg ikke. For Ten Hag er ikke for alvor udpeget af ledelsen selv og denne tror jeg bare venter på, at den rigtige træner bliver tilgængelig, hvem end det er.
Jeg mener der er mange ting man kan beskylde Ten Hag for og ting man ikke kan bebrejde ham for. I kortere form som følger:
Ting at bebrejde Ten Hag
- Han har peget på spillere, som ikke har forstærket truppen.
- Han siges at have en spillestil - Denne er måske så ikke den rigtige ift. det United vi ønsker at se? Han kører på tredje år og man kunne godt forvente vi var længere fremme
Ting man ikke kan bebrejde ten Hag
- Den samlede udgift på spillere bør måske adresseres Murtough mere end Ten Hag. ETH har peget på Antony men ikke betalt de 100 mil.
- At klubben sportsligt (Udenfor banen eks. personel) er i så dårlig stand, kan ikke være en træneropgave. Ledelsen var ikke sportsligt fokuseret og ansatte forkerte folk. I så stor en klub som united må man overlade og stole på sin stab. men hvis denne ikke er kompetent, så bliver arbejdet jo derefter!
Jeg har valgt at være tålmodig og hverken blive helt overlykkelig over en sejr eller gå helt ned i kulkælderen når de taber, for jeg VED det er der vi ER.
Jeg ved godt også at det ikke er der vi historisk skal være og bør være. Men er det 4 år ledelsen har sagt de skal bruge.. så er jeg tålmodig indtil da, da alt andet indtil nu jo ikke har virket.
Det er da fristende at fyre Ten Hag, men det vil endnu engang være et quickfix... det er noget nærmest systemisk vi skal have ændret.. Om der så også skal en ny træner til er jeg åben for.. Mener bare vi kommer til at se nøjagtig samme mønster, som vi har gjort de seneste mange år, hvis man gør det.
Lad ledelsen arbejde. De har et år til næste sommervindue.
Me dfare for at tage endnu et dårligt eksempel som FM, så håber jeg i vil lege med på tanken alligevel.
Når jeg overtager United kigger jeg på truppen og tænker:
1) Hvad SKAL forstærkes nu!
2) Hvad vil jeg på sigt forstærke?
3) Hvad vil jeg beholde for alt i verden?
Jeg tror da ledelsen og ETH har en plan for de forskellige positioner. De har da med garanti skyggehold, hvor spillere spiller nu, men måske ikke gør om et år. Det skulle fx ikke undre mig, hvis man tænker, at Rashford lige nu er en duelig spiller, der på sine gode dage er en fantastisk spiller, men måske også har en udløbsdato. Det er bare ikke i kategori nummer 1 lige nu. I sommers var det midterforsvaret og sekseren.
Jeg tror vi skal give tid, for klubben har været mishandlet i en grad, der ikke har været værdig. Nu er der en ledelse, der er kommet ind, der har visioner, men også har sine benspændt. De har ikke forhandlet mange af de dyre kontrakter - jo Brunos men ikke ellers.. De overtaget en række dårlige beslutninger, de skal have ryddet op i først, før der kan træffes gode beslutninger.
Og dem synes jeg allerede der er kommet rigtig mange af! Trods alt!
Vi vinder kampen om Yoro mod Real... Hvad kan man måske få udrettet, når man har et år til næste sommervindue og kan komme mere forberedt ind i det? Vi har vundet 2 titler under ETH. Arteta som mange roser har gjort Arsenal til titelbejler, men vel ikke vundet de store titler, mig bekendt?
Jeg håber vi står sammen. For jeg synes jo vi er enige.
United optræder uværdigt i 2024 udgaven og har gjort det endnu længere. De er ikke hvor de skal være! Men er det realistisk, at forvente de skal være bedre? Måske.. men jeg tror det ikke for nu. Jeg tror det kræver flere vinduer og jeg skulle næsten til at skrive, at 2028 var ambitiøst..
Men håber jeg tager fejl :-)
God dag derude!