Snak

Mere indhold efter annoncen
@Rigtig Rød

Så længe indlæggene ikke er hånlige eller provokerende fyrer folk den bare af.
@Nick
For det første, så er træneropgaven altid større i United end i nogen anden klub i England. Der er måske 2-3 klubber i Europa, der matcher - Real Madrid, Barca og Bayern. Så alle de fine trænere, du nævner - vi aner ikke, om de kunne lykkes i United, før vi ser det, bare fordi de måske er gode i andre klubber. Alt andet er ønsketænkning og kommer fra et fastlåst synspunkt om, at nyt altid er bedre, når der er en svær periode.

For det andet så mener jeg ikke, at vi som fans har et særligt godt udgangspunkt for at vurdere udviklingen af klub og trup. Vores eneste parameter er resultaterne på banen, og selvom de selvfølgelig er vigtige, så vil de altid gå op og ned, når man er der, hvor United befinder sig. Det ændrer en ny træner ikke på. Det eneste en ny træner vil ændre på er, at alt det ETH har bygget op omkring holdet vil være irrelevant, og vi endnu engang skal starte forfra - helt og aldeles uden garanti for succes.

Så... når nu opskriften siden SAF har været korte ansættelser og trænerskifte, når det bliver rigtig svært, og den opskrift ikke har flyttet klubben overhovedet... ville det så ikke være smartere at arbejde efter en forståelse af, hvor lang tid det tager at forandre de ting, der skal forandres i både klub og trup?

Det er i hvert fald i min optik umådeligt naivt at tro på, at havde man bare ansat Maresca eller Slot i sommer, så var alting bedre nu.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Kan være der er noget med selvforståelse, når man mener træner/manager gerningen skulle være specielt svære/større i United end i klubber som Liverpool, Arsenal, Chelsea i England, samt Bayern, PSG, de største klubber i Italien og Spanien er jo sltså heller ikke en hygge klub....

Not better, just arrogant you know...
@Hårdskulder
Det er jo bare min vurdering, men du må gerne synes, det er arrogant. Jeg kan så mene, at du er naiv, hvis du tror, det er det samme i alle de andre klubber.

Og hvis du læser mit indlæg, kan du se, at jeg sidestiller jobbet med Real, Barca og Bayern.

Alle de øvrige klubber... tjah, presset, kritikken og eksponeringen er jo bare mindre.
Det er ikke det samme, som at det er loppetjanser, men bare lidt lettere.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Hvis man forlanger tålmodighed, må det indbefatte præmissen, at holdet trods alt er inde i en proces, som flytter sig fremad - det gør Man. United fortsat ikke efter 2½ år under samme træner.

På intet tidspunkt har TH flyttet holdet fremad, de enkelte spillere har heller ikke flyttet sig i nævneværdig positiv grad og ikke en gang et massivt forbrug af penge har hjulpet holdet.


Præcis Nick det er hovedet på sømmet. Der er ingen fremgang, men regression. Selvfølgelig ville det være det ideelle at hente en ny SAF, men den træner findes ikke, så jeg ser meget hellere at man river plasteret af såret og ansætter en type som Tuchel.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ret sjovt.

Jeg har kopieret præcis det samme, fordi det er præcis det, der er galt. Analysen er fuldstændig korrekt.

"Hvis man forlanger tålmodighed, må det indbefatte præmissen, at holdet trods alt er inde i en proces, som flytter sig fremad - det gør Man. United fortsat ikke efter 2½ år under samme træner.

På intet tidspunkt har TH flyttet holdet fremad, de enkelte spillere har heller ikke flyttet sig i nævneværdig positiv grad og ikke en gang et massivt forbrug af penge har hjulpet holdet."


Det har nogle af os råbt op om i noget tid. Ingen har - mig bekendt - talt om en fyring af ETH efter 1 år?

Vi har alle en forventning om, at træneren ændrer Uniteds elendige spil, men vi ved også godt, det ikke sker på 4 måneder. ETH har nu haft over 2 år,nog har brugt milliarder af kroner.

Hvor længe skal en træne have til at ændre spillet i en klub? 5 år?

Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor man skyder os i skoene, at vi er utålmodige. Vi har jo netop givet ETH lang snor og ventet på, at han får sat sit præg på spillet.

Det er overhovedet ikke sket.

Synes du, Fynbo?
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
@Pink
Niveauet af tålmodighed må alt andet lige hænge sammen med den opgave, den skal bruges på.

Sidste sæson havde vi så ekstremt mange skader, at jeg nærmest tager den ud af ligningen, men selv hvis det havde været en almindelig sæson uden så mange skader, ville jeg forstå, at det tager længere tid end godt 2 år at rette op på det, som ETH overtog.

Hvis man ellers bruger tid på at læse nyheder om klubben og høre de udtalelser, som forskellige folk kommer med, så vil omfanget af udfordringen også stå ret klart... og ja, jeg tror faktisk, at 5 år er et udmærket bud, selvom det jo er umuligt at vide.

Vi har nu i mere end 10 år hørt fra van Gaal, Mourinho, Rangnick, OGS om, hvor vanvittigt dårlig en forfatning, klubben har været i, og under den tidligere "sportslige" ledelse blev det ikke tilladt at udvikle holdet, fordi fokus ikke var på fodbold med det kommercielle. Husk også på, at det var den ledelse, ETH startede under, og selvom han fik særlige beføjelser (som man normalt ikke får i velfungerende klubber), så overtog han stadig i kaos. Og han overtog ansvaret for at rydde op i utroligt mange dårlige beslutninger, hvor Ronaldo og Sancho vel var de bedste eksempler rent fodboldmæssigt.

I stedet for udelukkende at kigge på det taktiske, som vi alligevel ikke forstår i dybden, så synes jeg, vi bør kigge på, hvilke beslutninger ETH har været med til at træffe, og hvordan han generelt håndterer udfordringer... og her må jeg bare sige, at jeg synes, han håndterer det virkelig godt, samtidig med at han jo har hentet to pokaler hjem.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så har vi ikke brug for en manager ala Mourinho eller Tuchel, der alene tænker kortsigtet på resultater. Vi har brug for en manager, der også har fokus på udviklingsprocessen i de aspekter, der skal udvikles. Og det er der bare ikke ret mange managere, der evner eller orker, fordi de bliver målt på resultaterne - også af fans.

Jeg tror, at ETHs aftale med den nye ledelse er, at de sammen arbejder med de processer, der skal forbedre klubben på et langt bredere niveau end bare noget taktisk på banen, for ellers bliver det ved de små pokaler, og det er ingen af os jo tilfredse med i længden. Men undervejs i den udvikling er jeg dælme glad for, at vi har en manager, der også evner at skaffe de pokaler, som trods alt skaber lidt glæde og tro på tingene.

Jeg håber så inderligt, at vi holder på ETH, for ellers er det bare forfra med en ny manager, og det har ikke været nogen god opskrift indtil nu.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
@ T

Uniteds problemer handler ikke om vores manager. Vi har en dygtig manager. Problemerne er forårsaget af elendig ledelse gennem mange år, der har skabt en skæv struktur og kultur omkring det fodboldmæssige, som ETH er i gang med at rydde op i.
Det handler altså ikke om taktik, men om proces - og proces der ikke alene handler om holdet på banen, men om alt det rundt om også, der har haltet i så mange år,


Vanvittigt at høre at vi har en "dygtig manager" der har slået den ene negative rekord efter den anden og som lige nu på 3. sæson har efterladt os i den nedre ende af rækken bare 5 points fra nedrykning med rækkens næst lavest scorede mål. Skal vi under stregen før "tålmodigheden" begynder at slippe op?

Hvad er det ETH er igang med at "rydde op i" udover at have en stort set skadesfri trup til rådighed der står store fede ETH finger aftryk på? Hans Ajax spillere er muligvis nye i United og i Pr.L, men det er immervæk folk der har spillet sammen før under ETH og vi har aldrig været ringere i Pr.L regi.

Vi ligger altså nr. 14 og spillet og resultaterne er ikke sammenlignelige med tidligere managers for det er væsentlig ringere og ETH har endda fået den klart største trup mæssige opbakning af nogen managers post Fergie. Det er bare at se hvem der spiller i start 11´veren og hvem der sidder på bænken og sammenligne med alle managers siden post Fergie.

For det andet så mener jeg ikke, at vi som fans har et særligt godt udgangspunkt for at vurdere udviklingen af klub og trup. Vores eneste parameter er resultaterne på banen, og selvom de selvfølgelig er vigtige, så vil de altid gå op og ned, når man er der, hvor United befinder sig. Det ændrer en ny træner ikke på. Det eneste en ny træner vil ændre på er, at alt det ETH har bygget op omkring holdet vil være irrelevant, og vi endnu engang skal starte forfra - helt og aldeles uden garanti for succes.

Så... når nu opskriften siden SAF har været korte ansættelser og trænerskifte, når det bliver rigtig svært, og den opskrift ikke har flyttet klubben overhovedet... ville det så ikke være smartere at arbejde efter en forståelse af, hvor lang tid det tager at forandre de ting, der skal forandres i både klub og trup?


Vores "parameter" som fans er først og fremmest SPILLET selvom din co driver Fynbo netop går meget op i de resultater han åbenbart alligevel går mere og mere på kompromis med efterhånden som sæsonen har udviklet sig i nedad gående retning. Man kan i hvertfald nu læse at Fynbo´ ikke længere satser på top 4 eller "væsentlige spillemæssige forbedringer" på den korte bane som han gjorde for bare 1 måned siden, men holder fast i en stædig og vedvarende "tro" på en manager der fører os længere og længere agterud der åbenbart ikke længere får en tidshorisont på.

Det ETH "har bygget op" er en klub gående fra suptop status under tidligere managers, til en midterklub der higer efter små trofæer og nu på 2. sæson hvor vi nærmer os bunden. Tabellen lyver aldrig som man siger omend xP for sidste sæson sagde vi faktisk burde have havnet som nr. 15 og ikke 8 og nu ligger vi rent faktisk dernede som xP sagde i sidste sæson. Vi er et hold alle hold elsker at spille imod fordi vi ikke har en spillestil og har sejlet rundt med på papiret ellers dygtige spillere - eller i hvertfald bedre spillere end at ligge i bunden af Pr.L. Det er det du kalder for "dygtigt coach arbejde"???

Det er hverken Glazers, Ineos eller nogle andre end træneren der arbejder med de enkelte spillere, sætter holdet og taktikken. Det er absurd at manageren i en af de største klubber i verden totalt skulle fritages for noget der minder om ansvar for spillet på banen eller resultaterne alene fordi vi har haft en dårlig ledelse.

Han har haft bøvl udenfor banen han har dealet med javist, men der har ingen undskyldninger på den front været længe - rent faktisk hele 2024 der har været miserabelt og noget af det ringeste nogensinde i Pr.L fra vores side.

S
om jeg skrev i et tidligere indlæg, så har vi ikke brug for en manager ala Mourinho eller Tuchel, der alene tænker kortsigtet på resultater. Vi har brug for en manager, der også har fokus på udviklingsprocessen i de aspekter, der skal udvikles.


Da det blev svært for Mourinho og han kom under pres hvad var det lige manden konstant fyrede af som forsvar? Det var de titler han havde vundet - præcist det samme der er ETH´ største forsvar. Om hvor mange titler han har vundet forskellige steder inkl. de 2 små pokaler for United. Der er INTET proces over det. Intet fokus på det spillemæssige som man hører andre managers snakke om. Det er udelukkende resultaterne hvilket også var ETH´ tydelige fokus i slutningen af sidste sæson for at gå efter FA Cup´en der også kan sammenlignes med da Mourinho satte alt ind på at vinde EL i sin tid.

Det der har fungeret for ETH har været OGS pragmatisme der kastede en FA Cup pokal af sig som er alt andet end "fokus på udviklingsprocesser", men handler ene og alene om resultater og at ETH kan redde sin egen røv.

Ser vi på resten af "udviklingen" på banen frasorteret hans mest succesfulde periode i 2024 da han spillede OGS pragmatisme på banen så har det været mere miserabelt end famlende, som det er fortsat med nu her på 3. sæson på trods af at han nu har stort set en hel trup til rådighed der står ETH på med store bogstaver.

Selv med gigantiske tålmodigheds briller på så må galskaben på et eller andet tidspunkt stoppe for selvfølgelig er det langt fra godt nok det ETH har præsteret. Vi er jo ikke engang en midterklub pt., men en bund klub og selvfølgelig findes der andre managers derude der er i stand til at kunne præstere bedre med de spillere vi har til rådighed. ETH´ mest succesfulde periode i 2024 var jo rent faktisk med stor inspiration fra en tidligere manager OGS der er ledig lige nu som et af mange eksempler.

Jeg rater ikke OGS som manager specielt højt, men vi var dog milevidt fra det niveau ETH har ført os til under ham på trods af at han havde langt ringere vilkår at arbejde under og langt ringere støtte end ETH har haft.

Hvis OGS kan gøre det betydelig bedre end ETH så er det åbenlyst at der er mange andre der også kan idet der selvfølgelig findes bedre managers derude end OGS - det kræver ikke Einstein at regne ud.

Ingen person eller spiller er over klubben og det samme gælder så sandelig også manageren skal jeg hilse og sige, selvom det ikke lyder sådan når man hører på den gang vås du har skrevet her.
Selvfølgelig er det sværere at være manager i den største klubbrand i verden med ca. 1 milliard fans end det er at være manager i Tottenham f. eks som størrelsesmæssigt ikke når United til øverste del af sokkerne (undskyld men sådan er det) Presset fra pressen og fans er enormt. Det er svært ikke at skuffe.

Det sagt så er det forkert at beholde en manager bare fordi det ikke har virket at fyre andre.... Denne gang taler vi om en manager der har hans hold på plads...det er HANS spillere der er på banen. Så lad os droppe de dumme undskyldninger og bare indse at Ten Hag ikke har en gnist begreb om hvordan han skal løfte holdet og dermed klubben

Vi kan simpelthen ikke acceptere middelmådighed hvis vi samtidigt går og tror vi er en topklub, det hænger ikke sammen
Hvis nogen skulle være interesseret i u holdene så slog vores u21 mandskab Forest Greens fuldvoksne mandskab 3-2 i går i en træningskamp.

Målene blev scoret at Viktor Musa, Ethan Ennis og Malachai Sharpe.

Mest interessant her er nok at Dan Gore spillede næsten hele kampen ved siden af en u18 gut ved navn Zak Baumann ( Han er lige fyldt 16)

On another note så har vi netop hevet en 14 årig "op" på u18 holdet, så han teamer op med den nu 16 årige Ibragimov... vi har godt nok nogle spændende spillere rendende rundt på akademiet ..
Annonce