Jeg tror ikke, at man kan undervurdere, hvor stort et pres det er at spille for United. Ikke alle kan kapere det.
Jeg kommer lige med mit besyv, som følger af Serie A, snarere end ekspert på United (eller noget der bare kommer i nærheden).
Jeg tror ikke der kan være nogen tvivl om ovenstående statement (altså ift pres i United - og mange andre storklubber).
Det er selvsagt svært/umiligt, at udtale sig om enkelte spilleres mentale tilstand ift det pres de skal håndtere i en ny klub. Dermed kan jeg heller ikke vurdere, hvordan det influerer på præstationerne inde på banen.
Som jeg ser det, er der dog en mere håndgribelig forklaring (de to er selvfølgelig ikke gensidigt udelukkende).
I Bologna findes der helt andre taktiske præmisser for en angriber (og alle andre positioner selvsagt).
Det er fint demonstreret ved, at Bolognas tidligere træner, Thiago Motta, har endog meget svært ved at overføre et offensivt koncept til sin nye klub (Juventus).
Bare 11 mål er det blevet til i sæsonens første 8 ligakampe, hvilket er på niveau med oprykkerne fra hhv Como og Parma.
I Italien var Zirkzee suveræn til at spille i rummet mellem modstandernes bagerste kæder, navnlig på omstillinger.
De rum opstod dog kun som konsekvens af, at modstanderne tillod mere plads.
De rum vil typisk være noget mere begrænsede, når man kommer til en storklub, hvor de fleste modstandere, vil stå dybere.
Det betyder dog, efter min ydmyge mening, ikke, at den store hollænder ikke kan være nyttig i en større klub. Man skal dog nok bare have for øje, hvad han rent faktisk kan bidrage med.
Skal han spille alene på toppen, skal hans bidrag nok i højere grad måles, udfra det rum han skaber til sine medspillere.
Her er en rollemæssig sammenligning med Zlatan i Milan-regi måske relevant.
I 20/21-sæsonen, spillede Milan en lidt asymetrisk 4-2-3-1. Zlatan skulle selvfølgelig score mål, men et væsentlig bidrag lå også i de rum han skabte, når han faldt ned i banen. Noget navnlig Calhanoglu som offensiv midt og Rebic, på sin venstre wing, lukrerede på.
En anden mulighed ville være, at spille Zirkzee sammen med en mere rendyrket 9er. Han var jo længe på tale i Milan denne sommer, og jeg ved fra pålidelig kilde, at det var den rolle han var tiltænkt. Seconda punta, som vi kalder det på de breddegrader.
Sammenligningen mellem Højlund og Lukaku, synes jeg også giver rigtig god mening.
Donkey var suveræn under Conte, i et koncept der i høj grad var bygget op omkring omstillinger. Der kan i den del af spillet trækkes mange paralleller mellem Gasperinis Atalanta og Contes Inter.
Her synes jeg det er rimeligt at spørge, om Højlund er et godt taktisk match med den måde ETH spiller fodbold.