Snak

Mere indhold efter annoncen
" I´m not saying it turns out just like ETH, but it´s a risk I´d like to avoid"

Forstår den bekymring Pally.
Ikke fordi jeg som sådan misbilliger tilgangen, men fordi vi har tre meget individualistiske spillere fremme.
Ser der helt store udfordring for Amorim (eller hvem det måtte blive?) i især to forhold.
1. Den generelle kvalitet på midten, herunder ikke mindst farten. Det sidste er en hovedpine, hvad enten det er Eriksen eller Mainoo der spiller.
Som jeg nævnte i går er der brug for minimum 1 spiller på midten, der via 1-2 spil og øjeblikkelige fremadrettede løb, får skubbet spillet fremad i banen.

Skal højt pres ha´ succes, må kuglen jo bringes frem hvor det er muligt.
Javel, Onana kan ind imellem ramme fint oppe foran og det samme gælder en prime Martinez.
Måske også De Ligt og i hvert fald Eriksen, men uanset mener jeg det skal være som en overraskende manøvre og altså ikke den man primært går med.

2. Fase 3 spillet, som ganske vist givet vil forbedres, når først der fordeles bolde efter vi har passeret midtercirklen på de andres halvdel. Selvfølgelig fordi de rette løb lettere spottes og især fordi timingen så er lettere at ramme rigtigt.
Men vi har 3 spillere, der er meget individualistisk mindede. Fernandes, Rashford og Garnacho.
De vil alle skulle ha´ deres go-to manøvrer begrænset og måske de alle så vil ha´ mindre værdi?

Den hovedpine lykkedes det aldrig ETH at få gjort noget ved.
Man kan så håbe en anden kan, jeg tror dog bare det bliver svært at løse.
@Bottle
Hvem af dem? :)
Du tænker nok på Jack som ligner en ung udgave af Cole Palmer i spillestil som en lidt høj og ranglet 10’er der vil og kan en masse med bolden, men jeg har det lidt svært med ham til tider fordi han ligesom vores egen Bruno kører den her kæmpe høj risiko stil. Er det en 3421 med to 10’er/kanter bag en 9’er så passer han da umiddelbart ret godt ind men han kan ikke spille den centrale midtbane som hans tvilling kan der er langt mere 6’er/8’er.

Grunden til jeg ikke nævnte Jack er simpelthen at hvis jeg skulle nævne alle de spillere jeg tror har en chance for førsteholdet ville det blive for mange navne. Akademiet er spækket med gode talenter lige nu, men udover Lacey og nok nytilkomne Chido er de alle lige i laget under de største talenter man virkelig tror på. I Mainoo og Garnachos årgang var de to ret markante talenter mens der nærmest ikke var andre i laget under dem udover tidligere nævnte Alvaro og måske Gore så er det nuværende nærmest historisk gode U18 hold og de yngste U21 spillere der har taget skridtet op allerede inkl. Jack Fletcher mere bare så bredt over hele linjen med en masse tier 2 talenter end spækket med en masse ny Mainoos. Jeg har en forventning om at denne årgang næppe bliver en Class of 92 ift. impact på førsteholdet men at der er 2-3-4 af dem der ender med at tage skridtet op men at resten bliver startskuddet til at United for alvor får gode penge for sine akademispillere og at mange af dem ender i PL eller andre store ligaer.

Det var en lang forklaring for at sige at bredden og mængden af gode unge spillere langt overgår tidligere årgange men at vi heller ikke skal forvente at man ligesom La Masia pludselig bare spytter en masse United førsteholdsspillere ud i Yamal, Cubarsi klassen. Lacey ville måske være i Yamal klassen hvis han bare ikke var så lille og ikke-hurtig men det er nu en gang ret vigtige forudsætninger for at begå sig i seniorfodbold og lige nu har han kun en sublim teknik og overblik så heraf kom skrivet omkring ham og der er som sagt mange eksempler på andre spillere på akademiet der nok faktisk ville fungere fint i en 3421.

Desværre har INEOS’ nedskæringer i klubben ret tydeligt også påvirket MUTVs dækning af akademiet så man har nærmest ikke kunnet se U21 i denne sæson og kun efter organiseret brok fra akademientusiaster er de begyndt at vise flere U18 kampe men stadig ikke så mange som tidligere sæsoner hvilket jo er ærgerligt i en tid hvor akademiet virkelig er best in class i hele landet og førsteholdet er så jammerligt. Derfor har Jack Fletcher, Wheatley og Amass nærmest ikke været mulige at følge så svært at vide om de har udviklet sig yderligere.
Manchester United Brøndby IF
Pally: Det er oplagt et bekymringspunkt. Der er to ting jeg vil sige omkring det:

1. Det vigtigste er at træneren kan få implementeret sine ideer, og få holdet til at forstå den spillestil han ønsker. Slot i LFC har jo fået dem til at spille i et lidt andet system uden de store problemer. Flick i Barca har også forvandlet det hold. Det afgørende her er at træneren er tydelig i det han vil.

2. Den portugisiske liga slår mig som en mere taktisk liga end den hollandske. I Holland spiller rigtig mange hold offensivt, også de små hold.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
@Pally
Ja der er mange paralleller man kan lave mellem ETH og Amorim så jeg er sgu heller ikke ellevild, men det ville jeg nok ikke være med nogen af de nævnte kandidater. Han virker mere karismatisk end hollænderen hvilket jeg faktisk tror kan blive en vigtig ting ift. at vinde sig den nødvendige tålmodighed som Ten Hag aldrig rigtig fik fordi han måske var et lidt easy target i pressen.

Taktisk må vi jo se for det er vel stadig ikke givet at det bliver en 3421 men han kommer med en lavere win% end Ten Hag gjorde fra Ajax så håbet er vel at han qua timingen får både mere tid og støtte end Ten Hag fik til at implementere sin tilgang. Jeg tror ikke man skal undervurdere at Amorim overtager et “nemmere job” end Ten Hag gjorde uden Ronaldo, Sancho disciplin problemer, med en mere fodboldfaglig ledelse over sig og et akademi der om få år forhåbentlig kan tilføje mere bredde end det tidligere har kunne.

En vigtig detalje som Whitwell nævnte i Talk of the Devils er at Amorim formentlig bliver den første “træner” i United som ellers altid har kørt med managers med kæmpe ansvar for alt. Det har nok været en ret vigtig del af processen og måske årsagen til at Tuchel ikke er vores træner i dag. Jeg ved ikke om jeg tror mere på Amorim end jeg gjorde på Ten Hag da han kom til men jeg tror på at forudsætningerne er langt bedre.

Edit:
Og enig med TUWs punkt 2. Ten Hag overtog og forvandlede godt nok et Ajax hold der ikke var blevet mestre i 5 år og de har sejlet rundt siden han forlod dem (Overmars’ eskapader er imo en større faktor her) men uden at vide om det passer så synes jeg faktisk Amorim og Sporting er mere sammenlignelig med Arne Slot og Feyenoord.
Manchester United Brøndby IF
Åh, suk. Hvis det her var sket i sommer, så havde jeg absolut ingen indvendinger haft, men for pokker, hvor er det håbløst at forlænge med manageren, fyre ham 4 måneder senere og hyre en afløser, der kommer med et nyt system og en ny formation, som man ikke har spillerne til endnu og som man ikke har mulighed for at indkøbe før i bedste fald om 2 måneder, men realistisk set nok først til sommer. Læg dertil, at han så heller ikke får tid til at implementere de nye idéer i lighed med Slot og Flick, som nævnes ovenfor, fordi han overtager midt i sæsonen.

Hvis man havde misset Ratcliffes opkøb sidste år, så kunne man jo vitterligt ikke fortænkes i at tro, at det stadig var Glazers, der stod i spidsen for det her klovneri
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@LP

Jeg er meget enig. Jeg kan godt forstå hvis man er utilfreds med Ten Hag, men der kan vel ikke herske tvivl om at det her ikke er måden at gøre det på.
At man så samtidig heller ikke har afløseren klar, gør det hele meget værre for mig.

Vi kommer fanme aldrig videre, det er det samme lort. Er der nogen der vil skyde på hvor længe næste manager holder og hvor mange milliarder han bruger? De første brugere har allerede fremlagt hvem der skal købes for at det hele bliver meeeget bedre, jeg skyder på vi har samme snak om 2 år igen.
Selvfølgelig er forløbet langt fra optimalt. I bagklogskabens lys skulle ETH være fyret i sommer. Når det er sagt er det jo altid sådan at en træner bliver målt og vejet på spil og resultater. Alternativet at holde ved ETH selv om spillet sejler og resultater udebliver er jo heller ikke holdbart. En dygtig træner vil desuden kunne tilpasse sig til det spiller materiale han råder over. Så må vi håbe at Amorim evner det.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Ja, man risikerer virkelig at "ødelægge" Amorim inden han reelt har en chance for at gøre sin indflydelse gældende.

Omvendt kunne man heller ikke fortsætte med Ten Hag. Og skulle man have ladet RVN overtage som interimtræner indtil næste sæson, risikerer man at trække holdet yderligere fra hinanden.

Det er en modig mand, der overtager Man. United i november, og jeg forestiller mig, at Amorim også har haft store overvejelser omkring tidspunktet, idet det potentielt risikerer af smadre hans trænerkarriere; Man. United har utvivlsomt forlangt en overtagelse af holdet allerede nu, velvidende at 3 trænere på få måneder er for risikofyldt.

Jeg håber for Amorim, at han i princippet er ansat på 2 kontrakter; den ene som brandslukker resten af sæsonen, og den anden som projektskaber fra næste sommer. Og at resten af sæsonen ikke kommer til at ødelægge projektskaber-rollen, samt at problematikken i at overtage holdet i november dog har fordelen, at Amorim så har 7 - 8 måneder ekstra til at tegne det virkelige projekt op.

Jeg har aldrig købt den med, at det er en hel klub, som i Man. Uniteds tilfælde skal revideres. Amorim må lukke sig inde med sit hold i omklædningsrum og på træningsbane og måske lægge de første trædesten, og ved siden af tegne et projekt, som tager udgangspunkt i et helt andet fundament og set-up end det nuværende.

Frygten er, at han slet ikke holder så længe.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Jeg er helt enig i, at Ten Hag skulle ud. Jeg synes bare, det skulle være sket i sommer i stedet, og jeg synes næsten det er for billigt at sige, at det skulle være i "bagklogskabens lys". Det var jo allerede en kontroversiel beslutning at forlænge med ham, da det skete med tanke på hvor elendig sidste sæson immervæk var. Men ledelsen lod sig forblænde af FA Cup-finalen og det koster nu. Både kroner og ører i kompensation til Ten Hag og Sporting såvel som tid, når Amorim skal ind og implementere et systemskifte midt i sæsonen.

@Deebo

Tak for svar :-)

@LP

Helt uenig. Jeg mener slet ikke at Ineos kunne have fyret ham efter FA cuppen. Det havde lagt et enormt pres på den næste manager. Folk ville have siddet med følelsen af, "Hvis nu bare ETH havde fået en sæson til".

Nu er bunden nået og der vil være tålmodighed til at implementere spillestil, talenter osv.
Udover det har Ineos vist at de er villige til at give managers en lang snor. Hvilket igen kan give ro på bagsmækken.
Annonce