Interessant video Inuk - det er lidt sjovt med ham fra 4-4-2 fordi de videoer han laver er som regel humoristiske og man dermed automatisk tror det er mere jokes der skal fyres af end seriøsitet, men han kommer jo med god input og en masse interessante tal og tanker om Amorims måde at spille på.
En kommentar forneden fra en angivelig portugisisk fan er også interessant hvor det beskrives at Sportings måde at spille på ikke handler om bold besiddelse, men at de automatisk får en høj bold besiddelse imod 90% af modstanderne i den portugisiske liga da bolden automatisk overlades til Sporting. Det vil ikke være tilfældet i Pr.L. hvor der er meget få hold der spiller Park-the-bus bold.
Men ja det handler om at få bolden op til 10´erne hurtigt, småspil på kanten af feltet, ryk i hullerne i half space felterne og cut back afleveringer til 9´eren hvor det er farligst.
De chancer Sporting skaber er høje xG chancer - altså chancer hvor der forventes høje %´er af mål - meget imodsætning til den måde vi har spillet på under ETH hvor vi har set et hav af skud udenfor feltet fra kanter der har gået selv. I sig selv giver det jo også mening placeringsmæssigt på banen at hvis det er 9´eren der afslutter og ikke en kant for et hold så vil holdet også producere chancer med større %-vise scorings chancer over en hel sæson.
Jeg er vild med en langt mere direkte og vel og mærke struktureret approach i vores angrebsspil, som jeg forventer Amorim vil indføre og så betyder bold besiddelse % også mindre. Vi skal ikke spille LvG bold hvor hovedformålet var at have bolden, men derimod en måde hvor vi hurtigst muligt kommer til de størst mulige chancer. Hovedformålet skal være at producere chancer og score mål og ikke blot have bolden, som Pep´ City jo også til tider har været kritiseret for - eller Barca´ stil for nogle år siden.
Devil´ havde for nogle uger siden et interessant indspark om at der muligvis er et taktisk skifte på vej i Pr.L, bla. hvor Arsenal var begyndt at gå på kompromis med netop bold besiddelses delen som er et lyt værd:
https://open.spotify.com/episode/1DOMbX792rWxzZncZyXVURJeg kan dog ikke i min vildeste fantasi se Bruno som wing back. Bruno er den spiller vi har der er bedste i småspil/relationer centralt udenfor feltet og skal egentlig blot fortsætte i den rolle. Han skal vel arbejde på flere løb i hullerne og i det defensive i Amorims 5-4-1 opsætning når vi forsvarer os, men resten har han jo i forvejen.