Snak

Mere indhold efter annoncen
Tak for svar, TUW. Måske skal vi bare sænke forventningerne til knægten og lade ham udvikle sig i fred og ro. Teknikken, roen og overblikket fejler intet så mon ikke han kan bygge på fysikken og defensiven med alderen :)
Manchester United Brøndby IF
Amass har jo dog været med på bænken i flere kampe, så helt langt væk er han nok ikke, men som jeg har skrevet flere gange herinde til nogle af de fans, der altid ser det negative, så er der nok en grund til, at han ikke spiller, selvom man som fan godt kan lide idéen om de unge.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Nu skal det hele ikke blive sort/hvidt. Han kom ind efter pausen hvor forskellene i fysik og stamina blev langt mere udtalte. Amass havde ganske givet spillet bedre hvis han havde spillet i første halvleg i stedet :)
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Her en af de mest udførlige gennemgange af Amorims spillestil kombineret med, hvilke spillere der kan tænkes at passe ind på de forskellige positioner, som jeg har set (fra Devil´s DNA):

https://thedevilsdna.com/?p=274244

Hans spændende bud på den bedste treback-kæde er: Yoro - Licha - Shaw

Og så har han Garnacho højt på listen til venstre wingback. Han er ikke helt så optimistisk på Mounts vegne, som jeg er (hvis han an holde sig skadesfri, og det skriver han rimeligvis også er et "big if").

Nu, hvor det har været mere trist end fornøjeligt at være United-fan i et stykke tid, er det da altid noget, at det bliver utroligt spændende at se, hvordan Amorim afprøver og udvikler spillerne i sit system, for der er virkelig mange variationsmuligheder, også alt efter modstandernes kvalitet. Personligt kunne jeg godt se Eriksen få vigtige minutter på den fremadrettede CM, når vi spiller mod hold, vi bør dominere. Men det afhænger naturligvis også af, hvad han forventer af den rolle i den defensive struktur.

Ærgerligt, at der er så mange spillere væk til landskampe denne uge, hvor det havde været fedt med noget tid til taktisk arbejde.
Har kun lige skimmet den hurtigt, og scrollede bevidst forbi en del for at komme ned til hans bud på United spillernes bedste positioner i den formation og interessant at Rashford menes at være nr. 2 som 9´er bag Højlund og foran Zirkzee men også nr. 1 i den han kalder "angriber 10´eren" ved siden af den egentlige 10´er. Ender det sådan så er det vel bare om at håbe at Zirkzees løn er så lav at man kan få sendt ham videre til sommer og få 70% af summen tilbage som man betalte. Han nævner jo også selv at inden Gyokeres kom til at Amorim faktisk spillede flere typer der minder om Zirkzee som ham helt fremme, så det bliver interessant om han nu er all-in på den her hurtige 9´er der skal strække forsvaret og løbe i frie rum som Rashford egentlig godt kunne være hvis han slipper for at agere opspilsstation med ryggen til mål og tage slåskampene. Det vigtigste med Rashford må være at finde en balance mellem at han får lov til at løbe i dybden men også at han ikke bruges som en spiller der skal være klistret til sidelinjen for han er farligst når han kan tage et træk ind centralt og sparke på kassen.

Jeg ved sgu ikke om jeg køber hans De Ligt prediction for en ting er at han tidligere har haft det svært i Hollands 343 som den ydre stopper men at have ham nede som nr. 4 i den nuværende trup til den centrale bag selv Casemiro virker som om at der går lidt for meget analytiker i den eller er det bare mig? Der skal trods alt også laves andet end build-up fra den position og selvom det er rigtigt at Martinez ticker mange bokse her så er vel naivt at tro at man i PL i perioder ikke skal forsvare eget felt og det bliver lige lovlig tyndt hvis man kører med Shaw, Licha og Yoro hvor kun Yoro har højden men ikke var altdominerende i luften i en mindre liga. Mit hot take er derimod at Martinez bliver en taber i forsvaret fordi han ikke er mobil nok til at dække LCB bag en offensiv wingback og for svag fysisk til at klare CCB. Jeg er oprigtigt bekymret for om det her er en spiller som andre trænere end Ten Hag tør bruge i PL som central forsvar. Jeg tror at vi ender i en situation hvor Branthwaite eller lignende skal købes til LCB før man stoler på Martinez på den centrale.

At han mener Højlund kan fungere som en winger eller en 10´er fatter jeg heller intet af men han er trods alt også kun nr. 4 i rækken på den position (med rød skrift) så det sker vist aldrig anyway. Og ja overraskende med Mount, som jeg synes passer perfekt i sådan et system hvis han var skadesfri. Jeg ville blive overrasket hvis han ikke var nr. 2 på Brunos plads og hvis Bruno er foran ham på de dybere midtbanepladser. Jeg tror i øvrigt at vi vil se meget Bruno og Amad sammen som de to 10´ere da der virker til at være noget kemi mellem de to, så jeg tror ikke de skal kæmpe om samme plads som analysen indikerer. I det mindste rart at se at troen på Mainoo som 8´eren er intakt efter jeg har manet til ro med ham :)
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Hans spændende bud på den bedste treback-kæde er: Yoro - Licha - Shaw"

Spændende, ja måske?
Uden helt endnu at kende Yoro, kunne man sikkert godt forestille sig at fremspil bagfra, ville være godt dækket ind med den opstilling.
Luftspillet ved dødbolde er en anden og især i PL vigtig sag og der vil ovenstående opstilling være noget udfordret, som jeg ser det.

Har faktisk selv leget lidt med tanken de seneste dage og er nået til om ikke Yoro som højre wingback kunne være en mulighed.
Igen uden at ha´ så meget at ha´ det i, tænker jeg hurtighed som wingback er et absolut plus og franskmanden er da vist ganske hurtig.
Nok også mere end både Mazraoui og Dalot.
Tænker ligeledes at Malacia har den fart, der kan gøre ham relevant i den anden side.

Ser ikke Casemiro som noget der er den store udvikling i. Men naturligvis kan han bruges i et vist omfang, indtil en anden HCB der er valgt som rollespiller kan hentes.
Forestiller mig at De Ligt må være det oplagte valg som den centrale i trioen.
Så må Shaw, Martinez og Malacia slås om de to pladser til venstre.

Garnacho som VWB tror jeg ikke meget på.
Og fremme har jeg indtil videre ikke nogle rigtigt gode bud, men spændende bliver det da.
Positivt er det at her i landskampausen, at Amorim kan afprøve forskellige ting og danne sig et billede af flere af dem vi endnu ikke betragter som stamspillere. Malacia, Mount og Yoro eksempelvis.
Glæder mig også til at se om portugiseren vil stille hold uafhængigt af den givne modstander. Vil han spille helt og holdent på egne styrker og give pokker i hvem vi møder?
Som bekendt et vel rimeligt kritikpunkt mod ETH, som jeg frygter Amorim nødes til at kopiere i et vist omfang.
Jeg ved sgu ikke om jeg køber hans De Ligt prediction for en ting er at han tidligere har haft det svært i Hollands 343 som den ydre stopper men at have ham nede som nr. 4 i den nuværende trup til den centrale bag selv Casemiro virker som om at der går lidt for meget analytiker i den eller er det bare mig?


@Deebo: Nej, det er ikke bare dig. Jeg kan godt se rationalet bag hans konklusion, men jeg er helt enig med dig i, at der er stor forskel på at sætte et hold op til at spille mestendels mod hold af den kvalitet, man finder uden for top tre-fire stykker i Portugal, og så mod selv hold fra den lavere ende af Premier League.

Jeg tror mere, at spændingen består i, om det er Maguire eller de Ligt, der bliver den store vinder i forhold til den centrale. Og så kan det da godt være, at der er nogle af de rotationer, som han også beskriver i forhold til early phase build-up, bliver tilpasset så de får Martinez ind i en mere central position.

Noget af det, jeg har hørt gentaget er, at Martinez er for svag i channel defending, og jeg er ikke blind for, at det et par gange har set lidt skidt ud, men jeg er sgu også lidt usikker på, om det er blevet en lidt overdrevet vedtagen sandhed.

Det bliver spændende med Rashford, for det har godt nok set skidt ud med at ramme de rigtige positioner, hvor han bliver farlig i ten Hags system post første sæson. Han har dog også lignet en, som på nogle måder selv var gået lidt i stå, så det kunne være fedt, hvis en ny position med nye karakteristika kunne gøre ham farlig igen. På den ene side synes jeg, at hans ageren i små rum ofte lader noget tilbage at ønske, men på den anden side vil en startposition tættere på mål og med flere dybdeløb måske netop være nøglen til at gøre ham farlig igen. Jeg synes at huske, at analyser har vist, at han i den stærke sæson under ten Hag modtog bolden højere i banen og mere centralt end sidste sæson.

Højlund kan jeg heller ikke se, hvorfor skulle spille andre steder end central striker, men ok Lukaku havde også et par udmærkede kampe på højrekanten i United, så måske kunne Højlund også overraske, hvis der ikke hænger en midterforsvar på ryggen af ham. Dog skulle Amorims system dog også gerne sikre, at han får mange flere powerløb i half spaces mellem CB og full backs.

Som sagt glæder mig til at se, hvilke spillere der shiner, og hvilke der skuffer, og om systemet som helhed skaber et mere sammenhængende hold, der nemmere skaber chancer. Det er i hvert fald betryggende, at Gyökeres scorer rigtig mange mål på hurtige flade indlæg mellem forsvar og keeper. Det burde være mad for Højlund, hvis alle instrueres rigtigt og kan udføre det.

Devils in the Detail havde i den seneste podcast også en snak om, at tricket med Højlund er at få ham i skudpositioner noget oftere. Fordi hans xg per skud er høj, og han overperformer sin xg, så vil det at få ham til at skyde bare lidt oftere fra lignende positioner næsten også være garanti for en hel del flere mål. Så man kan kun håbe, at Amorim også i Premier League kan få holdet til at skabe den slags positioner.
Har faktisk selv leget lidt med tanken de seneste dage og er nået til om ikke Yoro som højre wingback kunne være en mulighed.
Igen uden at ha´ så meget at ha´ det i, tænker jeg hurtighed som wingback er et absolut plus og franskmanden er da vist ganske hurtig.


Den tror jeg sgu, at du kommer til at stå rimeligt alene med @Fynbo. Jeg har heller ikke set ham ret meget, men sådan som hans styrker blev beskrevet, inden han ankom, så ligner hans kvaliteter nærmest skræddersyet til en HCB med stærk opbakning fra CCB. I øvrigt er Dalot temmelig hurtig, og bekymringen med ham går mere på arbejdet på den sidste tredjedel og begrænset output. Den bekymring vil da ingenlunde være mindre med Yoro på HWB.

Ser ikke Casemiro som noget der er den store udvikling i. Men naturligvis kan han bruges i et vist omfang, indtil en anden HCB der er valgt som rollespiller kan hentes.


Vel ikke Casemiro på HCB, vel? Her tror jeg virkelig, at ham med sin manglende hurtighed ville komme til kort. Malacia på VCB tror jeg heller ikke så meget på. Han mangler noget af den fysik, der gør Shaw aktuel og den aggressivitet, der gør Martinez aktuel.

Glæder mig også til at se om portugiseren vil stille hold uafhængigt af den givne modstander. Vil han spille helt og holdent på egne styrker og give pokker i hvem vi møder?
Som bekendt et vel rimeligt kritikpunkt mod ETH, som jeg frygter Amorim nødes til at kopiere i et vist omfang.


Der er vel næppe noget hold/nogen manager i PL, der ikke indretter sig efter modstanderen i et vist omfang. Det virker til, at City også har overvejelser om særligt kanter og forsvarsspillere alt efter efter modstanderen. Men derfor behøver man naturligvis ikke blive fuldstændig reaktiv, det er jeg med på.
@Pally
Det er klart at hvis et core princip er at CCB skal skubbe op centralt og deltage som en slags 6´er og ambitionen er at have 60+% possession så er hollænderen ikke egnet, men i så fald kan man jo også afskrive Maguire i hvert fald. Jeg tror de to vil kæmpe om positionen fordi de først og fremmest er stærke i luften og fordi de begge er tunge i røven så vil jeg da håbe at man prøver at skubbe dem frem i duellerne mens de to i siden er dem der skal tage løbene og dække de større områder.

Her kommer bekymringen jo for mig med Licha da selvom han rigtigt nok er meget aggressiv i sine indgreb når han skubber frem ikke vinder mange luftdueller der kan fastholde presset og samtidig ikke virker hurtig og mobil nok til effektivt at klare det du beskriver som channel-defending på en LCB foruden at han sjældent driver bolden frem som også skulle være en egenskab Amorim vægter højt på de to yderste CBs. Derfor ender jeg med en konklusion hvor Yoro og en gut som Branthwaite, som vi ved klubben ønsker, virker noget mere skræddersyet til de ydre CBs mens den centrale gerne også skal kunne være duelstærk og ikke bare være god med bolden. Sjovt nok husker jeg Maguire for England ofte har været LCB med stor succes hvor han har kunne drive bolden frem (som imo er han en kæmpe styrke han har modsat De Ligt og Licha), så det er heller ikke fordi jeg føler mig overbevist om at han ikke tager den plads og er bedre der end centralt selvom han ikke er den bedste channel-defender.

Som du er inde på er der godt nok mange ting der bliver spændende at se for der er så mange nuancer i et helt nyt system som mange af spillerne aldrig har prøvet. Vi aner virkelig ikke hvordan hovedparten af spillerne vil passe ind. Det bliver jo også første gang i hans karriere at han kommer til toppen af fødekæden forstået i den forstand at han hidtil altid har mistet sine bedste spillere efter få sæsoner og har måtte tilpasse sig derefter. Nu er han i en klub der nærmest aldrig sælger sine profiler, så mon ikke han har et par tanker som han hidtil ikke har kunne udføre fordi han hele tiden har skullet erstatte sine største profiler og hvor han har været pragmatisk i stedet på nogle punkter?

Og ja tror også en luftforandring vil gøre godt for Rashford. Jeg håber dog også at Amorim er klog nok til ikke at bygge hele holdet op omkring netop Rashford og Brunos styrker som tidligere trænere. Rashford er alt for svingende og har stadig til gode at bevise sig kontinuerligt mod low blocks og Bruno er ved at nå en alder hvor hans indflydelse også skal sænkes så man ikke ender i situationer hvor spillerne er totalt rådvilde offensivt når han enten er væk eller har en dårlig dag.

Edit:
Ja Yoro på en wingback lyder som spild. Han er den eneste CB i truppen der beskrives som hurtig og som kan lide at spille mod eget mål forstået som at han trives med at stå i en høj bagkæde og løbe angriberne op i de store rum. Alle de andre har det bedst hvis spillet foregår foran dem og de ikke skal vende mod eget mål og løbe tilbage. Han skulle tilmed være god i ground duels overfor driblere hvilket formentlig bliver en ting RCB skal kunne håndtere.

Af samme årsag ville jeg heller ikke blive overrasket hvis Dalot spilles på den position og man i stedet vil have en mere offensiv wingback der holder bredden efter Dalot jo er blevet omskolet så meget at han nærmest kun spiller centralt fra sin back nu om dage. Jeg bemærkede det i den seneste kamp mod Leicester men der var flere gange i starten af kampen hvor det rent faktisk lignede et 3-mandsforsvar fordi Dalot skubbede ind centralt ved siden af De Ligt og Martinez mens Mazraoui var meget langt fremme.
Manchester United Brøndby IF
Amorim starter i øvrigt først med at træne holdet på mandag lyder det til pga. visa problemer så det er ikke lang tid han får sammen med dem. Fuck Brexit :)

Nogen der har et overblik et sted hvor man kan se hvem der er afsted med landshold og hvem der er tilbage i klubben? Lige umiddelbart virker det ikke til at der er så mange afsted og at især de engelske jo alle er blevet tilbage pga. skader eller manglende udtagelse.
Manchester United Brøndby IF
Annonce