Snak

Mere indhold efter annoncen
Nævnte kun Eriksen for at understrege problemet med arbejdsradius, men du har ret i at var Casemiro skiftet ind ved 0-0, havde det problem været til at overse.
Synes dog også at kombien med Casemiro og Ugarte i en pivot, aldrig har fungeret. De virker nærmest til at forvirre hinanden og resultatet er at ingen af dem fastholder den vigtigste position. Oveni er der med begge kaos i det centrale pasningsspil. Vi ved jo at netop portugisere vægter netop det spil enormt højt.
Det er hvad ofte giver dem højere boldbesiddelse end deres modstandere og som jeg har forstået ham, er netop det en vigtig ingrediens i Amorims possession.
Selv om Bruno kan synes fejlplaceret centralt, er det min vurdering at netop den kombi er bedre (i hvert fald bredere), end Ugarte med enten Eriksen eller Casemiro. Bliver interessant at se om Collyer kan ændre det billede, når han kommer tilbage. Han skal dog nok øve sig en del i det korte spil.

Det virker faktisk på mig som har Amorim tidligt i forløbet haft sig en snak med Bruno. Og her fremhævet de portugisiske dyder, plus understreget at Bruno er anfører.
Som sådan forventes han nok at være både foregangsmand og trænerens forlængede taktiske arm på banen.
Det virker. Vi er mere kompakte og bedre til at holde i kuglen.
Til gengæld er vi så mindre farlige. Bl.a. fordi Brunos X-faktor er nulstillet.

Så når talen går på hvilken plads, vi først og fremmest skal hente til, vil jeg så absolut mene 8´eren. Vi mangler seriøst en løbe- og tacklestærk en af slagsen, der samtidig er pålidelig i det korte spil.
Havde været et smart move at hente Hjulmand i sommers :)
@Deebo: Enig i, at man godt kunne have overvejet det, når man kender hans duelstyrke i luften, og at vi måske godt kunne kompensere for hans manglende speed ved at holde rummene tætte.

Men jeg tror også, at det mest havde at gøre med måden, vi dækkede på og ikke nødvendigvis personel. Tænker også, at Maguire skulle have stået og støvsuget ved forstolpen, og at vi måske skulle have løbet mere med dem i stedet for at stå stille og blive oversprunget af Arsenal-spillere i højere fart.

Det sagt, så slår de dem bare så præcist og angriber helt konsekvent de områder. Jeg slet ikke nok om defensive dødbolde til at vide, hvad vi skulle have gjort, men generelt er vi ellers blevet bedre til at forsvare dem, bare ikke lige i denne kamp, hvilket også indikerer, at Arsenal bare er dygtige.

Vi kunne jo i øvrigt også selv have fået en dødboldsscoring ved de Ligts header, og det var altså centimeter. Lidt længere ude/oppe, så havde han aldrig nået den.
Havde været et smart move at hente Hjulmand i sommers :)


Tror, at Hjulmand var blevet vanvittig dyr (og jeg er ikke 100 procent overbevist i forhold til en 8´er sammen med Ugarte). Joao Neves ville have været helt vildt godt, tror jeg, også til den pris han røg til, men han havde nok hovedet indstillet på PSG...
@Fynbo
Jeg synes nu at Ugarte og Casemiro har fungeret fint sammen ift. at skabe den midtbanebalance uden bold som man aldrig havde under Ten Hag. At det langsigtet selvfølgelig ikke var holdbart i spillet med bolden er helt korrekt.

Jeg er med på at du har set dig lun på Hjulmand men er der virkelig så stor forskel på ham og Ugarte? Han er måske lidt større fysisk og kan modsat Ugarte være en trussel foran mål men jeg sidder ikke og tænker at han skulle være meget bedre med/uden bold eller kunne spille pladsen ved siden af Ugarte. Han er i øvrigt 2 år ældre end Ugarte der jo faktisk kun er 23 år. Jeg holder fast i at skal man død og pine altid hente en spiller hos trænerens tidligere klub så tror jeg faktisk at Quenda var den udvalgte. Han var for det første beskrevet som et kæmpetalent allerede inden sit gennembrud, og så hænger der bare ikke dygtige wingbacks på træerne som træneren selv kan forme.

@Pally
Nej jeg skrev det også lidt selv at især Rice bare slår dem voldsomt godt og at det måske ikke var højden der var det primære problem. Har lige set Timbers mål igen og man må også bare sige at de ikke kun er verdens bedste uden bold og til dødbolde som jeg skrev i går, de er også verdens bedste til “the dark arts” for reelt begår han jo frispark på Højlund.

De er utrolig godt coached på de dødbolde og jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid de bruger på dem. På det punkt vil jeg også bare sige at den sparsomme træning Amorim har med 15 kampe på 57 dage frem til februar at den skal altså ikke bruges på at træne dødbolde. Det kan Arsenal gøre fordi de er i deres 6. sæson med Arteta, United skal sgu træne opspil, pres og sidste tredjedel mm.

I øvrigt enig omkring Joao Neves. Har kun set ham spille en enkelt CL kamp for PSG men hvor er han dog bare god. I en drømmeverden havde man solgt Casemiro til Saudi og så købt både Ugarte og Neves til midtbanen men ja det tyder på at PSG var hans mål og at United derfor ikke en gang prøvede.
Manchester United Brøndby IF
"men er der virkelig så stor forskel på ham og Ugarte?"

Nej, nok ikke på en del områder.
Ingen af dem har det helt snævre spil som spidskompetence.
Det har bestemt mange portugisere og Neves er givet en af dem.

Hænger mig måske for meget i at jeg tænker spillet ikke skal tænke for meget i portugisiske dyder. Dynamik er en væsentlig del af at være gode i PL og det får man nok mere med Hjulmand, end med Neves.
Skal siges jeg kun har set sidstnævnte et par gange og det berettiger ikke til helt at se hvem han er.
Ingen tvivl i mit sind om at Neves teknisk ville være at foretrække.
Intensitet og dynamik må blot prioriteres først
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Synes kampen var mere positiv end negativ. Vi fik nogle flere svar der overvejende var positive.

Ikke mindst Malacia som jeg også synes spillede en fin kamp imod Bodø når man tænker på hans lange fravær spillede solidt på VWB og fremstår efterhånden som en holdbar option her som jeg ikke troede muligt. Det er fandme ikke dumt med tanke på vores problemer på VB over flere år efterhånden at vi rent faktisk har en venstrefodet VB der er brugbar her.

Bruno på 8´eren ude mod Arsenal? Hvem havde set den komme og at han virker ganske fint i samarbejde med Ugarte. havde det været under ETH eller OGS så havde Bruno været parkeret på højre kanten for at være med som anfører og så havde vi spillet kontra bold at best med 30-70 i boldbesiddelse. Vi vandt bold besiddelsen igår - på udebane mod Gunners! Hvem havde troet det?

Det er jo meget standard at folk har deres sædvanlige kæphæste der tæskes løs på uanset hvordan de eller holdet har spillet når vi taber, men i mine øjne skal Bruno have lige så meget kredit som Ugarte for at vi stort set holder Gunners fra chancer i åbent spil i hele kampen på deres hjemmebane. Helt klar en option med Bruno som 8´er - også i de store kampe er min konklusion efter igår.

Pres spillet var fint uden at være frugtbart, men der blev sgu løbet meter oppe foran og kæderne stod kompakt så Arsenal havde det næsten lige så svært som os i det at skabe chancer i åbent spil - også positivt.

Dog var det tydeligt at Arsenal er et mere sammenspillet hold med bedre spillere end os i den måde de spillede sig ud af presset på. Men derfra skabte de jo ikke meget. De er også et mere sammenspillet hold uden bold uden tvivl - måske et af verdens bedste i den disciplin i noget tid efterhånden. Åbenlyst vil vi få det svært med de betingelser i kamp 4 under Amorim.

Men kampen tabes jo på hjørnespark. Jeg kan heller ikke greje hvordan man får det hjørnespark set up Gunners har løst, men det burde selvsagt være muligt at løse og ellers så skal set-up´et selvfølgelig kopieres. Det er dybest set Brentford taktik in prime angående dødbolde vi taber på igår og ikke det øvrig spil hvor det er en helt lige og meget chance fattig kamp. Jeg tvivler stærkt på at det handler om personel i at løse at Arsenal er vanvittig farlige på hjørnespark, men handler om dødbold taktik man skal kunne gøre bedre til den omvendte kamp.

Der har været meget snak herinde angående alle mulige spillere man kunne ønske sig til klubben, hvilket forekommer mig totalt utopisk i og med vi ikke får handlet noget nævneværdigt i januar vinduet og der er meget langt til sommer.

Det handler om den nuværende trup og hvem der kan bruges og hvem der ikke kan først og fremmest og så kan man se på spiller handler hvor vi jo nok først og fremmest skal starte med at se på spiller SALG før køb når vi nærmer os marts/april stykker.
På det punkt vil jeg også bare sige at den sparsomme træning Amorim har med 15 kampe på 57 dage frem til februar at den skal altså ikke bruges på at træne dødbolde.


@Deebo: Enig, og det er jo heller ikke, fordi vi har set håbløse ud på det punkt i andre kampe. Tværtimod er vi begyndt at score på dem engang i mellem og var tæt på i går. At der så kommer nogle enkelte hold, som er meget dygtige til det, gør ikke træningen i den disciplin til første prioritet.

Saliba blev spurgt til, hvor meget tid de bruger på dødbolde i træning. Han ville ikke rigtigt svar, men endte vel med at sige noget i retning af "rigtigt meget" og "hver dag".

@ Bryan: Enig omkring Bruno. Synes også, at han især i første halvleg spillede rigtigt godt og disciplineret og var stærkt medvirkende til, at Arsenal havde svær adgang gennem midten, hvor Everton ellers vadede igennem i den første del af første halvleg i weekenden. Problemet er bare, at vi savner hans afgørende aktioner lidt tættere på målet. Hvis de kan erstattes af andre, kan han godt være en løsning på 8´eren, om ikke andet så i ny og næ.

I forhold til Hjulmand-Ugarte, så er der vist kun minimal forskel på størrelsen, og jeg opfatter egentlig Ugarte som mere duelstærk. I forhold til afleveringsspillet, så synes jeg, at du, @Fynbo, fik ham slået lidt i hartkorn med Casemiro, men Ugarte smider altså ikke ret mange bolde væk, og på det punkt adskiller de sig faktisk en hel del. Det er vel nærmere de manglende line-breaking passes, som er svagheden ved Ugarte.
Jeg synes at i observerer det godt.

Bruno gjorde det fint som 8’er, men problemet er at Garnacho. Derfor er der ingen reele indspilninger til Højlund.

Jeg kan godt se fidusen i at køre med Bruno som 8’er, hvor man spiller med Mount som 10’erne samtidigt. Det gør at presspillet fungerer godt. Tror udfordringen for Amorin er at han godt låkan lide både Bruno og Mount, men vil ikke spille med begge samtidigt som 10’er, da den ene 10’er skal have mere fart og kunne løbe dybt.

Tror også det giver bedre opspilningsmulighederne, hvis de yderste centre backs var bedre. Maz skal kun spille til højre, da han virkede begrænset i hans opspilsevner til venstre. De Ligt skal kun ligge centralt. Tror outputtet havde været anderledes i opspillet, hvis Shaw eller Martinez var med. Malacia gjorde det godt defensivt, men også for begrænset i hans opspilsevner.

Jeg tror at de første signings er wingbacks. Kan godt se både Mainoo og Colyeer passer godt som CM’er.
"så synes jeg, at du, @Fynbo, fik ham slået lidt i hartkorn med Casemiro, men Ugarte smider altså ikke ret mange bolde væk"

Forstår anken Pally og er tilbøjelig til nu at se Ugarte som du.
Det har dog ikke været billedet hele tiden. Jeg tilskriver det meget den forvirring, der har været med Casemiro, ny klub og en måske lidt for stor iver for at vise sig frem.
Det har bl.a resulteret i nogle gevaldige skæverter, ikke mindst på længere pasninger, som det nævnes.
Har jo ikke set ham alverden endnu og tænker det ikke kun gælder mig.
Men han er ved at tilpasse sig, hvad sikkert giver ham ro og det overskud der kræves for ikke at ville for meget.
Altså er han nu med opadgående kurve og jeg forventer det fortsætter en tid endnu.

Forventer sådan set også at vi med ham har den første 6´er sådan rigtigt siden Michael Carrick.
Nuvel overblikket er ikke det samme, køligheden heller ikke.
Men hvad angår indsats kan man altid regne med de Rio de la Plata folk og så længe han er et aktiv i småspillet skal det nok gå udmærket.
Frem for alt skaber han en basis, det er muligt at bygge oven på.
Det har været savnet.
Bare lige for god ordens skyld så var jeg imponeret over Brunos indsats overordnet. Mit problem med ham er at i kampe hvor der kommer modgang så mister han overblikket fuldstændig og begynder at høvle bolde dybt i desperation.

De 20 min den stod 1-0 kom man jo egentlig godt igen men efter 2-0 målet så var det især Bruno der sejlede rundt og man var meget tæt på at blive knockoutet fuldstændig.
Manchester United Brøndby IF
Annonce