Ikke særlig god kamp igår omend det var bedre efter indskifterne.
Amad første gang som 10´er virkede som om han blomstrede op dels ved at have en halvleg bag sig i rollen og dels ved indskiftnerne og udskifterne hvor Zirkzee, Dalot og specielt Rash virkelig havde en dårlig dag på kontoret. Det hjalp med Mount, Højlund og tildels Antony når han undlod at sparke håbløse skud langt udefra og koncentrede sig i at finde en hold kammerat.
Positiv offensiv indpak af Mount selvom han brænder 2 pæne chancer, så er det trods alt positivt han kommer frem til chancerne og laver nogle løb i halfspace som har været savnet hidtil under Amorim. Det er sådan noget jeg i hvertfald har savnet fra Mount, som vi må kræve af 10´erne udover at han bare er en god pres spiller.
Jeg håber ikke det er det sidste vi har set til Mount/Amad på 10´erne oppe foran end de 30 min. de fik sammen på en knoldet bane i Tjekkiet.
Og Højlund begynder at vise det man håbede på under Amorim. 5 mål i 5 kampe, de 3 tap ins og de 2 teknisk fremragende mål og så brænder han altså ikke mange store chancer, hvis nogle overhovedet indtil videre. Det er 9´eren som Amorim ønsker skal have chancerne hovedsageligt og han viser så rigelig farlighed inde i boksen til at der skal satses på ham fremover. Så handler det bare om at han bliver sat op af orkestret omkring ham og orkestret spiller altså stadigvæk langt fra rent og smukt endnu.
Endnu engang masser af muligheder hvor vi træffer den forkerte beslutning eller ikke er for koncentrede/omhyggelige nok på det tekniske. Men fedt dels at se skænderiet mellem Amad og Højlund for missede muligheder til flere mål og endnu mere fedt at høre Amorims kommentar bagefter om skænderiet, om at man i familier også skændes med brødre, mødre, fædre fordi man er passioneret og at han kun kan lide den slags skænderier.
Tænk hvor mange gange P. Schmeichel havde den slags "skænderier" med sine forsvarer op igennem tiden. Det er sådan noget der skærper spillerne in game sålænge skænderierne er konstruktive så og sige.
Men langt fra nogen køn kamp må man sige, men vi fik de 3 points og første europæiske udesejr i 1 1/2 år eller sådan noget og nu er top 8 i EL realistisk med mulighed for at undgå 2 ekstra kampe i foråret og Amorim fik set flere konstellationer, fik roteret endnu engang og så står der nogle store kampe på menuen i den næste tid.