Jeg ved ikke om jeg skal glæde mig over resultatet, hvor de to pt. største konkurrenter til titlen begge smed 2 points, eller om jeg skal ærgre mig over, at City fik points med så destruktiv fodbold.
Jeg vælger nok bare at glæde mig over resultatet.
I øvrigt en meget underlig sæson i PL. United har, uden at imponere, nu bragt sig i en meget favorabel position. Man kan vel sige, at denne sæson bliver vundet af det hold der dummer sig mindst, for det har ikke været prangende spil, og alle topholdene smider underlige points.
Man kan vel nærmest sammenligne det med dengang Herfølge vandt superligaen (med negativ målscore).
Hvis vi kan holde fast og undgå at smide alt for mange dumme points til de mindre hold, og få nogle gode resultater ude mod de andre tophold (gerne et par ufortjente uafgjorte/sejre mod Arsenal og City), bør vi kunne blive mestre. Faktisk er vi nu i en position, hvor vi kan tillade os at tabe mod de to hold, og stadig tage mesterskabet.