@Bryan:
Jeg er enig i, at Garnacho ikke har set komfortabel ud i Amorims system hidtil, men det er vel ikke utænkeligt, at han kan coaches til at blive bedre. Jeg er dog enig så langt, at han er bedre til at drive bolden frem i fart, end han er til driblinger og spil i mindre områder. Det kunne tale for et salg.
Men når du bruger hans stats, er det måske lige værd at huske, at Ronaldo (ifølge den optælling jeg hurtigt har lavet på Transfermarkt) havde 52 G/A i 146 kampe i de tre første sæsoner i United, inden hans output stak af. Det er jo naturligvis ikke det samme som, at Garnacho når de højder, men blot en reminder om, at de stats i hans alder faktisk nærmere bør fordre en høj end en lav pris på ham.
Så jeg tænker først og fremmest det skal være en overvejelse om, at man tænker, at han ikke kommer til at være et godt fit i Amorims system, for jeg tror på, at der er masser af udviklingspotentiale i ham, og at det i høj grad handler om at tage bedre beslutninger og bevæge sig mere effektivt.
Hvis man ikke tror, at han kommer til at passe ind, skal man selvfølgelig være ruthless og se det som en fremragende businesscase, at han blev hentet for et meget lavt beløb, og så kan han med stor gevinst i FFP/PSR-reglerne sælges.
Men gad vide, om ikke også der vil være stor efterspørgsel på en med hans potentiale til sommer, og så ville jeg godt nok foretrække at give ham en halvsæson mere og se, hvordan han udvikler sig, men igen, det har trænerne internt jo et klart bedre blik for end nogen af os.