Hedengran
Forleden mener jeg du selv argumenterede for at et givet system nok er mindre vigtigt, end de øvrige ingredienser i et holds taktiske udtryk.
Som jo er i hvert fald tempo og risikovillighed.
Atletico spiller som mange portugisiske hold defensivt solidt.
Man spiller med 2 defensive midtbanespillere, der formodes at kunne holde kuglen i holdet og tager kun en risiko, når chancen for succes er åbenbar.
I går løb vi heller ingen risici i første halvleg. I anden spillede vi hurtigere og var mere risikovillige, set bl.a. ved at Mainoo fik så mange muligheder for at søge dybt foran boldholder.
Synes i den sammenhæng at Fernandes gjorde det godt og var meget disciplineret. Det klædte både ham og hold.
1. halvleg var i sit udtryk klassisk Atletico og da jeg håber at vi går mere risikovilligt til værks generelt, så er jeg da mere til 2. legs mindset.
Anerkender dog fornuften i først at etablere en defensiv base, som i høj grad også har at gøre med at den bagerste del af midtbanen kan holde på kuglen.
Nytter jo ikke alverden, hvis forsvarerne igen og igen kan cleare kuglen, hvis man derefter omgående smider den væk og står i samme suppedas.
Når vi i så mange tilfælde har set dårlige ud mod spanske hold, så er det efter min mening fordi vi primært har manglet ovenstående evne.
Den evne er dog ikke forbeholdt et 3-5-2 (eller lignende system), men kan lige så vel udføres med 4 i bagkæden. Som Atletico gør det.
Altså mere mindset end system, er mit svar på dit spørgsmål.
Konstaterede i øvrigt, som vel mange andre, at Højlunds problemer som targetspiller, i går var ikke eksisterende. Der var måske en enkelt situation, som kan ses i det lys. Eriksen spiller Højlund ude fra højre. Højlund er lige uden for feltet med ryggen til mål, men får af uransagelige grunde ikke rigtigt fod på kuglen, som derfor bobler væk fra ham.
Ellers blev han spillet til løb på siderne af de andres centerforsvar.
Om det så skyldtes en bevidst taktisk manøvre fra Amorims side, eller det faktum at rumænerne gav så meget plads som de gjorde synes jeg er svært at vurdere. Eriksens tilstedeværelse var nok også medvirkende, der er jo med ham basis for de gode dybdeafleveringer.