En ret interessant tråd fra den bruger på X, der hedder Tactixalogy:
https://x.com/tactixology/status/1886761459817828621 Hovedpointen er, at Amorim har lavet to store taktiske transitioner samtidig, og at det måske er for meget på en gang.
Første transition er fra en mere direkte game model, som ten Hag kørte med, til en mere kontrollerende game model. Den anden transition er den specifikke måde og de specifikke mønstre Amorim vil have holdet til at anvende for at sikre kontrollen, og den anden transition er den, hvor manglen på passende spillere bliver mest tydelig og har størst konsekvenser.
Han påpeger, at den første transition er en ændring af de mere grundlæggende principper, mens den anden transition mere handler om, hvordan de principper mere specifikt udmøntes i praksis.
Hans argument er, at man godt kunne lave den første transition og så gradvist den anden i takt med mere passende spillermateriale, tid til træning osv., og at han frygter, at når de indføres samtidig, hæmmer det den effektive implementereing af begge transitioner.
Næste del af hans argument er så, at det fører til dårligere resultater, mere pres på Amorim og måske ikke tid nok til, at han får det til at fungere, inden man ser sig nødsaget til at skifte.
Jeg ved ikke helt, om man kan stille det sådan op, for man bliver jo også nødt til at arbejde med nogle praktiske aspekter for at få den nye game model til at fungere, så måske er distinktionen for skarp.
Uanset hvad fremhæver det igen, hvor meget betydning det kommer til at få, om den sportslige ledelse er klar til at bakke Amorim op hele vejen. Min læsning af Amorims kommentarer om, at det kommer til at gøre ondt, før det bliver godt, og at jagten på forstærkninger skal foretages med blik for ikke at gentage fortidens fejl, der har sat klubben i den nuværende situation, er, at der er en høj grad af enighed i approach mellem den ledelsen og Amorim. Det er for mig et godt tegn.
Hvis man har sat nogle klare interne mål, som der bliver evalueret efter, og de er realistiske, så kan den hysteriske del af fanbasen skrige nok så meget, for så bør Amorim få tid, så længe den internt bestemte progression er til stede, også selvom den er mere langsigtet, end de fleste fans har tålmodighed til.
Det er klart, at man ikke skal give nogen manager et fripas, uafhængigt af hvad der foregår på banen, men hvis ledelsen abonnerer på analysen om det lange seje træk, så skulle det gerne afspejle sig i de delmål, der bliver sat op for, hvad der foregår i truppen og på banen.
I sin forklaring på, hvorfor skiftet i game model er svært, sætter Tactixology de følgende punkter op, som godt kan give en indikation af, hvorfor det tager tid, men læs gerne selv tråden, for det er svært at gengive alle hans pointer præcist:
One is the move away from ETH’s direct model, which usually resulted in chaos-ball all over the pitch. In broad strokes, this means:
🔴 going long & direct from our half -> 🟢 controlled build-up with short passing, baiting and building with numbers
🔴 rushing or skipping 2nd stage progression -> 🟢 strategic progression through wide and central areas, using vertical rotations, switches & carries
🔴 direct and quick attacks, through high pressing, counters or winning 2nd balls -> 🟢 sustained final 3rd play & chance creation
🔴 relying on player’s decision-making -> 🟢 setting patterns to help players make decisions
🔴 high press as a chance-creation tool, mixed with quick retreat to box defending -> 🟢 more compact block with a high defensive line
These are broad principles that make sense for most teams looking to establish dominance; unfortunately for United, they were ignored for years.