@Pindhunden
Overordnet var det som sagt en ret skuffende præstation ift. hvad dette hold tidligere har vist, især når man tager i betragtning af at Arsenal kom med en del yngre spillere. Det hjalp selvfølgelig heller ikke at Chidos afløser var uduelige Musa på toppen hvilket også betød at både Biancheri og Scanlon skulle spille ude af position hele første halvleg når man spillede mod et hold der var så defensive og kompakte.
Omkring de to backs er det interessant ja. Som altid ville man jo ønske man lige kunne kombinere de to til en enkelt spiller for som du siger er de ret meget forskellige med hver deres styrker og svagheder. Begge to er jo så unge at der er meget udvikling i dem endnu, så vi skal nok ikke konkludere for meget allerede for og imod. I en situation med et sundt førstehold ville de jo slet ikke være i nærheden af at vi skulle tale om dem, men med manglen på wingbacks lige nu så bliver de jo spillere der er værd at holde øje med frem til sæsonafslutningen og i fremtiden. Putter man Diego Leon og Bendito Mantato med i den gruppe (han er venstreback omskolet til højrekant aka prototypen på en Amorim wingback) så synes jeg akademiet har et stærkt fundament for potentielt at udvikle wingbacks til Amorim de kommende år. Noget som ellers ofte er ret problematisk.
Kukonki havde en rigtig stærk kamp for U21 for ikke så længe siden så han er klar til det niveau, men ja der var man heldige med dommeren der så også skyldte efter det dive Dowman fik straffe på tidligere. Jeg synes dog også du må nævne hvem han erstattede for det er sgu ret trist at en så høj og dygtig boldspiller der tilmed er venstrebenet i Daniel Armer er så ufattelig langsom at han får selv Maguire til at se hurtig ud. Med Kukonki fra start havde Arsenal slet ikke været samme trussel på deres mange lange bolde.
Generelt kan jeg godt se, at flere United-spillere har gode spidskompetencer, men bortset fra Amass og Fletcher, så er der mange, som træffer dårlige beslutninger og misser simple afleveringer.
Jeg tror jeg har skrevet det herinde før, men den her "gyldne generation" der smadrede alt i sidste sæson og stadig er de eneste der kan følge med City i denne mangler toptalenter og vinder hovedsageligt på en voldsom bredde. Man har jo ikke et Dowman level talent i United, men man har til gengæld et hav af fine til gode talenter hvor mange af dem på sigt potentielt kan ende i Championship eller bunden af PL. Rigtig godt for PSR og økonomien hvis man kan lukrere på de mange fine talenter med gode udlån og godt timede salg, men ikke så godt for Uniteds førstehold da ingen af dem på banen i går bare er "sure things".
Edit:
Et lidt undervurderet indhop fra en af mine favoritter i Jim Thwaites. Den spiller på akademiet som ligner Eriksen mest i spillestil og vel en ung gut som Fynbo må kaste kærligheden på nu hvor Gore igen har et dårligt udlån med skader. Han er også en dødboldsspecialist og kan slå de lange med begge ben. Kun lige blevet 17 år.
https://x.com/CompsMU/status/1895672372323082516