Vil gerne anbefale denne her fra Muppetiers idag angående hvor vi står henne lige nu fsva. fremgang/tilbagegang hvor jeg er meget enig i de fleste takes og som Pally var lidt inde på længere oppe i tråden:
https://www.youtube.com/watch?v=zmCSiEpfks8&t=2sDe kommer med nogle interessante sammenligninger med ETH angående stats i forskellige dele af spillet der meget godt understreger at vi spillemæssigt har fået et langt mere stabilt system.
Konklusionen er meget den at vi spiller bedre og mere helstøbt bold under Amorim end under ETH i både fase 1 og 2, i rest forsvar og er bedre defensive, men at vores store problemer ligger på den sidste tredjedel der mere går på personelle udfordringer end strukturelle og taktiske desværre udover at vi virkelig har været ringe på dødbolde der også har kostet en del mål og points (næst ringeste i hele ligaen).
Det er kun Southampton der har fået færre mål fra deres angriber end vi har i hele ligaen. Til gengæld er der kun 4 andre klubber der har scoret flere mål fra resten af holdet end vi har, hvilket er lidt vildt at høre. 27 mål er scoret fra resten af truppen (hvor Bruno selvfølgelig fylder en del), mens Højlund, Garnacho og Zirkzee kun har scoret 11 mål tilsammen. Det er typisk omvendt for langt de fleste tophold historik set - altså at det er angriberne der står for de fleste mål vs. resten af holdet.
Meget sigende at i 5-4 sejren i torsdags da kom der ingen af de 5 mål fra nogle af vores angribere selvom vi rent faktisk netop i EL dog har set mål fra vores angribere generelt.
Jeg er helt overbevist om at så snart vi får upgrades på angriber positionerne at vi da vil se at der ageres langt mere "rigtigt" på den sidste tredjedel - altså at der afleveres til den frie mand i overlap eller inde i feltet i stedet for der skydes/man går selv og omvendt hvilket vi vil få mere xG ud af, flere chancer og endelig flere mål ud af i sidste ende der resulterer i flere points. Det er ufattelig mange spil situationer i løbet af en sæson hvor man tager sig til hovedet ved forspildte muligheder og jeg forventer det vil blive kraftigt forbedret med upgrades oppe foran.
Ser man på resten så er jeg helt enig i at der er mange positive ting at tage med. I forsvaret har Yoro udviklet sig som håbet og så har der også været overraskende lyspunkter fra de nye unge i f.eks. en Heaven, som Amorim nu oprigtig betragter som en contendor til VCB pladsen og senest Amass og Fredericson. Der er jo andre vi ikke engang har set endnu i Kukonki, Leon og Kamason fra akademiet og sikkert flere Deebo måske kender til?
De unge i forsvaret har (imodsætning til vores angribere) haft erfarne folk at lære og læne sig op ad i eks. Maguire, Maz, Dalot og De Ligt og så har strukturen også hjulpet til. Måske disse lyspunkter har haft en betydning i hvor det er ledelsen ser vi bør forstærke os på så der er mindre fokus på forstærkninger i forsvaret og på WBs i forhold til i angrebet?
Måske kommer turen til midtbanen i nogle af de sidste Pr.L kampe hvor vi jo også har en række lovende talenter der vi ikke har fået set endnu? Tænker det er sværere at komme ind på midtbanen end i forsvaret/WB når det ikke kører oppe foran, hvilket måske er forklaringen på at Amorim har tøvet med at give debut til folk som Moorhouse, Fletcher og Kone´ og har været mere tryg ved Collyer i en mere defensiv rolle, men som også har mere erfaring. Omvendt har vi også på midtbanen erfarne folk de unge kan læse sig op ad, men vi må se.