Snak

Mere indhold efter annoncen
Deebo

Tåler ømme emner :)
Ved dog ikke om det er en egentlig Amorim kritik jeg fik indflettet, som du skriver. Mere en nøgtern (egen vurdering) af Gores muligheder, jævnfør min holdning til hvad jeg kalder "window of opportunity".

Du har nok ret i forhold til Amorim, CL næste sæson eller ej.
Alene af den grund at ledelsen vil fremstå noget inkompetent, hvis den ser sig nødsaget til allerede nu at skille sig af med portugiseren.

Har jo den opfattelse at slingrekurs altid er skidt og det vil det være i så fald.
Vi har brug for det lange stræk, uanset hvad diverse pundits og utålmodige fans måtte mene.
Nu er det så Amorim der bør ha´ den mulighed, også selv om jeg fortsat synes at en 3mands bagkæde, er noget katten har slæbt med ind.
Der er jo etableret en defensiv base og fremtiden vil så vise om træneren og diverse nye kan få offensiven til også at virke.
Hvad for mig indebærer at man er nødt til at komme ud af hulen og satse noget mere.

Glæder mig til at ta´ de nævnte i nærmere øjesyn, har jo ikke noget billede rigtigt af hvad de kan og eventuelt ikke kan.
Går ud fra du med "bedre fundament" mener bedre fysik og som bold spilles i PL for tiden, er det afgjort en væsentlig faktor.

Og nej, jeg tillægger ikke Viasats såkaldte eksperters mening stor værdi.
Dertil er de et nummer for bias´ed.
Journalistisk er de på niveau med Fox News og det er ganske gebrækkeligt.
Men mindre man selvfølgelig er Poolfan :)
@Fynbo
Ja Gore har altid været en lille knægt og det tror jeg ligesom dig er den primære årsag til at han nu har det så svært på udlån men det var også en faktor i hans akademi dage hvor han som jeg forstår det ofte var lige på grænsen til at blive siet fra men altid lige fik sneget sig med via hårdt arbejde. Det lader til at seniorbold måske var grænsen for hvor langt hårdt arbejde kunne tage ham og kroppen simpelthen ikke kan klare det. Desværre også noget som jeg frygter er tilfældet for den langt mere talentfulde Shea Lacey. Lad os håbe han finder den rette klub og det skulle måske være væk fra øerne i en hollandsk klub.

Ja hvis man prædikede tålmodighed med Ten Hag må man også gøre det nu med Amorim uanset om man tror på projektet eller ej. Jeg er jo af den overbevisning at spillet faktisk var værre sidste sæson men at United spillerne bare var mere vant til kaos fodbolden end modstanderne og det derfor gav en del ufortjente sejre som man ikke længere får når man ikke scorer mål i mere “normale” kampe. Intet er garanteret men selvom der helt klart er faktorer som Amorim skal forbedre og midtbanen som du argumenterer vil hjælpe en del så sidder jeg med fornemmelsen at større kvalitet på de offensive pladser vil gøre en kæmpe forskel. Om Delap har det er jeg i tvivl om men hvis man gav Cunha alle Garnachos afslutninger så tror jeg der var blevet scoret flere mål alene der :)

Fox News er måske lige i overkanten men at Peter Kjær oprigtigt tror på at Amorim kan blive fyret til sommer hvis man ikke vinder EL vidner i hvert fald om bias eller mere sandsynligt dårlig indsigt/forberedelse. Som du siger så vil en fyring af den mand de selv hentede for 6 måneder siden jo sige en del mere om dem end om Amorim så selvfølgelig sker det ikke. Kommer Klopp eller Pep og banker på døren i morgen og tigger om jobbet så kan vi debattere det men mon dog :)
Manchester United Brøndby IF
Andoni Iraola on the Manchester United vs Bilbao match in the Europa League:

"I won´t hide the fact that I want Bilbao to win the Europa League, so I´ll definitely be cheering for them.”


Nu ved vi da hvor de voldsomme taklinger kom fra :)
Manchester United Brøndby IF
Helt ærligt, så synes jeg faktisk ikke, at Viaplay-folkene er meget slemme til at være på Liverpools side. Man ved jo, at Peter Kjær og Mølby er glødende Liverpool-fans, men det synes jeg faktisk ikke skinner så meget igennem.

Jeg synes desværre bare, at det generelle niveau ind i mellem er temmelig svingende. Søbye har jeg vist før gjort min meneing ganske klar omkring. At han starter med at kalde ren tackling på den springtackling, der bliver ført igennem og med knopperne forrest direkte på anklen af Garnacho, siger en del.

Til gengæld har han formentlig en algoritme, der henter random statistikker frem fra gemmerne, eller er det mon Statman Dave, der agerer sufflør?

Og at de begynder at tale om Amorims job i fare, er vel et udtryk for, at de har fulgt meget dårligt med i både signaler og direkte udtalelser og projektet. Hvis ledelsen stod i et dårligt lys ved beslutningen om at lade ten Hag fortsætte for så at fyre ham ganske hurtigt i tredje sæson, så ville de jo blive Gøg og Gokke-til grin, hvis man hældte Amorim ud efter at have insiteret på at ansætte ham til et langsigtet skifte i game model midt i sæsonen.

Hvis jeg bliver modbevist på det punkt i sommerpausen, så stopper jeg med at blande mig i yderligere i debatten om beslutninger større end, om man spiller i 2. eller 3. trøjen, når man møder et rødbluset mandskab på udebane.

I forhold window of opportunity og Gore/Mainoo, så kunne det jo også godt have noget at gøre med, at Mainoo er betragtelig mere talentfuld end Gore. Du (@Fynbo) får det jo til at lyde som om, at det er tilfældig timing, der gør, at Mainoo spiller fast på førsteholdet, og Dan Gore render rundt på udlån i League One.

Jeg så i øvrigt Tactixology på X kritisere, at man tilsyneladende vil prioritere 9´er og 10´er positionen i transfervinduet frem for den centrale midtbane med samme argument som os Fynbo, nemlig at det strukturede hurtige centrale fremspil, som skaber flere situationer fremme, må prioriteres (desværre kan jeg ikke finde opslaget igen, så jeg er i tvivl om, om han har slettet, måske fordi han havde indsat et klip med Ornstein, som måske er med copyright?).

Det er naturligvis en svær situation, fordi der også tydeligt har manglet kvalitet hos de mest offensive kræfter, men hans argument er, at presresistente spillere, der kan vende og være progressive med bolden med løb og især afleveringer, har været voldsomt forsømt, og at det burde være prioritet nummer et.

Se lige Fletchers mål for U 21 med assist af Koné, hvis man vil se lidt af, hvad central progression kan (ja ja, men meget mere plads og lavere tempo end PL, I know).

Og selv tak for at åbne den debat igen, mens jeg tager et par dage til udlandet og lader den udfolde sig uden yderligere medvirken.

(RED.: Indlæg skrevet inden jeg så Deebos svar, så måske skal han tage æren for at åbne central midt vs. 10´er 9´er-positionerne-debatten igen...)
@Pally
Det er også mit take på Viasats dækning. Dækningen har måske bias til især Liverpool og deraf også Uniteds deroute hvor man måske nogle gange savner at der også analyseres lidt på de andre klubber, men okay jeg er typen der tænder for TV 5 min før kampstart og slukker det igen lige efter slutfløjt så måske er de blevet bedre. De enkelte kommentatorer tror jeg som sådan prøver at være objektive, men niveauet bare ikke er højere koblet med at der gerne skal være lidt sensation over det. Peter Kjær har tydeligvis ikke sat sig ind i Amorim/United når han udtaler sådan, men det har vi jo for længst lært at leve med oftest er tilfældet siden Discovery mistede rettighederne til Viasat..

Omkring midtbanen så frygter jeg virkelig igen den bliver forsømt. Ja som skrevet tidligere så tæller Cunha nok som en halv midtbanespiller der formentlig vil hjælpe på både chanceskabelse og progression, men det ville godt nok være rart hvis man kunne finde en ny Eriksen med ben og fysik. Det ville nok også gavne 6´eren i Ugarte (som virkelig havde et godt indhop i går selv uden assisten) hvis man kunne skubbe ham længere op. Ederson fra Atalanta der lige nu er mest røg omkring ligner ikke helt den type og den mest oplagte som vi ved kan gøre det i Adam Wharton er næppe særlig realistisk. Angelo Stiller? Jeg tror vi skal indstille os på at midtbanen i næste sæson kommer til at være meget lig den vi har nu og derfor håber jeg virkelig at Kone når at få debut inden sæsonen slutter for at se om han er klar til at bidrage.

Rent taktisk omkring progression mm. så var det jo ret interessant at se det mål man indkasserede i går. Bournemouth er statistisk det klart bedste preshold i PL, og derfor undrede jeg mig også over at man pludselig havde besluttet sig for at det var nu man ville gå tilbage til kort opspil styret af Onana. Selve målet opstår jo fordi både Onana og Shaw inviterer til pres ved at holde for længe på bolden hvilket sætter Dorgu i en vanskelig situation han ikke løser godt nok, men hvor også det mere taktiske problem ved at skubbe den centale CB frem på midtbanen i opspillet kom frem. Maguire havde måske forhindret det mål hvis han var bagerste mand da Yoro ikke når over på indlægget. Det sagt var det jo ikke en kæmpe chance og mere bare en rigtig afslutning der er heldig at gå gennem flere ben modsat alle Uniteds afslutninger i den anden ende.

Se fra 0:50 hvor Maguire står på banen da bolden mistes (og den voldsomme takling igen):
https://www.youtube.com/watch?v=UY8G5Z7neMY&ab_channel=ManchesterUnited
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Rashford nok færdig for sæsonen er lidt skidt timing op til sommervinduet, men han nåede da at vise nok for Villa, især ift. slutprodukt (17 kampe 4 mål og 6 assists), til at værdien bør være steget siden januar. Svært at se Villa gøre aftalen permanent, så måske vi skal håbe på at Raphinha sælges for et enormt beløb til Saudi så Rashford kan prøve at få sit drømmeskifte til Barca. Han vil nok også være mere tilbøjelig til at gå ned i løn for dem.
Manchester United Brøndby IF
"Du (@Fynbo) får det jo til at lyde som om, at det er tilfældig timing, der gør, at Mainoo spiller fast på førsteholdet, og Dan Gore render rundt på udlån i League One."

Ja OK Pally, forstår det kan læses sådan hehe.
Men ja, Mainoo er utvivlsomt mere talentfuld, men savner tydeligvis en, der som Gore løber rigtigt for ham.
Summen af det var nok i virkeligheden hvad jeg forelskede mig i.
Men det er længe siden nu og kemien kan være gået tabt.

Det hele skal ses i min overbevisning om at hurtigt pasningsspil centralt er vejen frem.
men okay jeg er typen der tænder for TV 5 min før kampstart og slukker det igen lige efter slutfløjt så måske er de blevet bedre


Jeg må indrømme, at jeg for mestendels gør det samme, så mit er mest kommentatorerne og lidt sporadisk her og der.

I forhold til målet imod mod Bournemouth, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis vi får spillere/udvikler spillere, der er bedre til at komme ud af det første pres, så får vi meget plads at spille på længere fremme.

Netop derfor vil min hypotese være, at spillere, der kan vende og få bolden frem i banen i smalle kanaler mellem de pressende modstandere, vil gøre en verden til forskel for vores offensive spil (og velsagtens også derfor ten Hag i sin tid var så vild efter de Jong).

Enig, Eriksen med fysik ville være så godgørende på vores hold. Desværre hænger de ikke på træerne, så måske ville det være en prioritet, hvis man kunne finde den rette type.

Tactixology har i øvrigt gentaget en pointe, han også tidligere har lavet, om at Flick og Slot har forvandlet henholdsvis et meget kontrollerede possession-hold og et meget pressende aggressivt hold, til mere balancerede og kalkulerede hold. Flick har gjort Barcas spil mere vertikalt og Slot Liverpools lidt mere kontrollerende med (en hel del) stærke vertikale momenter.

Hans pointe i relation til United er, at ten Hag skulle være gået i den retning efter en ret god første sæson, men at han i stedet gik all in på højt pres og fuld fart på omstillingerne (og helst efter høje bolderobringer).

Om det så var muligt, og hvordan det skulle gøres, kan jeg ikke svare for, men i hvert fald, så virkede det som om, at den progression, som man kunne forvente efter en første sæson langt over forventning, udeblev efter introduktionen af ambitionen om at blive verdens bedste transitionshold.
@Pally
Enig, Eriksen med fysik ville være så godgørende på vores hold. Desværre hænger de ikke på træerne, så måske ville det være en prioritet, hvis man kunne finde den rette type.
Men tror du Amorim ønsker den type? Det er jeg lidt bange for han ikke gør når man ser de spillere man bliver linket til der mere ligner hårdt arbejdende spillere der specielt kan drive bolden frem selv. Generelt er det jo min potentielt store anke ved hans system at det foregår for meget gennem wingbacks og wide CBs. Det bliver meget interessant at se hvilken profil man går efter til midtbanen hvis nogen overhovedet. Lige nu er det vist ret tydeligt at han langt fra er tilfreds med kvaliteten hos de offensive spillere, mens det er mere ukendt hvad man tænker om midtbanen og wingbacks.

Og ja Ten Hag blev alt for ekstrem i sæson 2. I en alternativ virkelighed kunne det være sjovt at se hvad 22 perfekte spillere til hans system havde gjort. Det virkede til at det var eneste måde det ville fungere på i PL, men at loftet så også var rigtig højt. Lidt ala peak Ange Spurs inden det også faldt helt sammen nok fordi det bare ikke fungerer i PL og hvorfor jeg tror at Iraolas Bournemouth hurtigt kan få det svært hvis der først kommer europæisk eller skader til profiler. De er virkelig en outlier denne sæson ift. intensitet.

Måske kan du prøve at holde øje med denne account der teaser en analyse af hvordan Inters 3 backs kæde fungerer. Aner ikke om den er noget værd, men den dukkede op i går på min side og virker interessant.

https://x.com/Tactx_/status/1916757450549604376
Manchester United Brøndby IF
Måske kan du prøve at holde øje med denne account der teaser en analyse af hvordan Inters 3 backs kæde fungerer. Aner ikke om den er noget værd, men den dukkede op i går på min side og virker interessant.

https://x.com/Tactx_/status/1916757450549604376


Tak. Der er i hvert fald flere steder (Tactixology og ham, der hedder htomufc + flere), der brokker sig over vores shape i opspillet. De vil have Dorgu længere frem, Shaw/LCB længere ud, og CCB mindre statisk frem på midtbanen. Både så vi kan køre flere rotationer, men også for ikke at overbemande første fase.

Det, vi ser nu, er muligvis et "sikkerhed og fundamenet først"-skridt på vejen mod WB´s højere i banen, for det gjorde Amorim jo meget i Sporting, og det har vi også vendt her. Jeg vælger at læne mig lidt tilbage og se, hvad der sker. Jeg synes, at Amorim virker taktisk klog og ikke naiv, så jeg vælger at holde fast i, at han har en mere langsigtet plan med billigelse ovenfra. Så må vi se den udfolde sig.

Var det ikke dig selv, der skrev, at Forest gik fra næsten nedrykkere til måske CL-kvalifikation på en sæson. Der kan ske meget med unge spillere, hvis det taktiske og det mentale pludselig klikker, men det er jo omvendt ikke givet.

Nu fandt jeg i øvrigt den tråd, som jeg påstod ikke at kunne finde:

https://x.com/tactixology/status/1915475110070214724
Annonce