En ædel kunst er tit at forudse og genkende problemerne, før de opstår.
Fascinationen for Manchester United beror for de fleste vedkommende på, at det til alle tider har været en klub, der har praktiseret underholdende og offensiv fodbold - og tilmed vundet titler på det. Alle klubbens generationer har haft deres idoler - lige fra Best op til Ronaldo - med folk som Cantona, , Beckham og Keane i mellem. Farverige spillere, der var garanter for underholdende fodbold og toppræstationer weekend efter weekend. Det har under SAFS regime aldrig været nok bare at vinde - så var han stoppet for længst. Det har i lige så høj grad været et mål at være med til at udvikle sporten, at udklække morgendagens stjerner og ikke mindst at underholde et propfyldt OT.
Der har været langt i mellem snapsene i denne sæson. 51 mål i 23 kampe er fuldt ud acceptabelt, men det er her vigtigt at pointere, at 12 af målene er faldet i to hjemmekampe mod Blackburn og Birmingham i kampe, hvor modstanden i bedste fald må kategoriseres som ´begrænset´ og ´demotiveret´ fra minut 1. Det hører også med til historien, at der tilsyneladende er en indgroet angst blandt topholdene for at for alvor at stikke af og udvise lidt stabilitet. Den gamle regel lød tidligere på ´max 4 nederlag´ - dvs. max 15-20 tabte point i løbet af en sæson - vi har på nuværende tidspunkt - lidt over halvvejs - smidt 18 point. Og vi kommer til at smide flere. Harry Redknapp sagde det jo meget godt - adspurgt om han mente, vi kunne fortsætte vores ubesejrede stime:
- NEJ, det er der jo altså ærlig talt ikke særlig meget, der tyder på. På Lane blev vi jo i perioder af kampen spillet ud af banen, og en velspillende VdS og Vidic var eneste årsag til, at det ikke blev tilfældet. Både mod W.B.A og Blackpool her i Januar burde vi have sat point til - vi har været decideret overmatchet i størstedelen af begge kampe.
Og hvis vi skal inddrage et europæisk parameter, var vi meget lidt overlegne i de to opgør mod Valencia.
Jeg tager hatten af for, at vi er i gang med at kæmpe et mesterskab hjem. Det er bare ikke i særlig god tråd med hvad, denne klub normalt repræsenterer. Og jeg frygter for, hvilke konsekvenser vores første nederlag vil få - og det skal nok komme.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.