Jeg har sjældent set en fodboldkamp med så mange frispark og spilstop. Tottenham spillede en perfekt shithouse-kamp, og vi oplevede vores elendige sæson i mikrokosmos.
Det var kvælende at se på.
Jeg var også særligt skuffet over Bruno, fordi mit eneste håb var knyttet til ham, og han skuffede efter en ellers ret god sæson. Men også Shaw, som overhovedet ikke tog ansvar og blot trillede den rundt. Når han forsøgte et indlæg, lå det elendigt.
Yoro tog ansvar, og til dels Amad selvom han ikke lykkedes med så meget.
Jeg tror, at jeg har brug for en lang sommerpause, for det er omsonst at diskutere spillerindkøb, salg og startopstillinger, før holdet har givet os tilhængere et ankerpunkt, vi kan holde fast i. Der er intet på dette hold, vi kan stole på. Jeg håber, at holdet på et tidspunkt inden august kan give os et livstegn, så jeg igen kan nyde at debattere holdet, taktik og spilopbygning.
God sommer. Det har vi brug for.