Gode punkter omkring Ugarte og dejligt du er tilbage igen btw Pally ;-)
Får ikke lige tid til at svare nu her, men tænker at vende tilbage senere på ugen da hele midtbane diskussionen er vigtig, men efter min mening også lidt misforstået forskellige steder og også herinde, hvis jeg har forstået Amorims måde at spille bold på korrekt.
Tak, @Bryan. Jeg ser frem til dit svar, men jeg tillader mig at skrive kort (edit: det blev det så ikke) her, fordi jeg ud fra dine tidligere skriverier har en formodning om, hvad din pointe nok er. Det er sandt, som jeg har forstået det, at Amorim meget gerne bruger opspilsmønstre med wcb´s, 10´erne og wb´s.
Jeg tror blot, at den pointe flere herinde har fremført, og den jeg selv abonnerer på, er, at holdene i PL er så dygtige i presset, at hvis du vil kunne spille dig uden/gennem deres pres, så skal du kunne gøre det på en del forskellige måder, og med forskellige rotationer (det gælder i øvrigt også hold, der ikke presser meget hårdt, men står kompakt).
Derfor skal de to midtbanespillere jo selvfølgelig både kunne presse og erobre, men også - og måske i højere grad end i Amorims Sporting-tid - kunne eliminere spillere og skabe overtal enten ved at aflevere gennem kæderne eller løbe/drible forbi spillere. Mens Ugarte oftest er meget stærk oop, er han mindre god in possesion.
Det er formentlig også derfor, at Fernandes er blevet flyttet længere tilbage, for hans afleverings-range kan skabe nogle overtal og komme gennem et pres. Men han har bare utroligt svært ved at tage temperaturen på en kamp. Han har i stedet til tendens til at gå efter all or nothing det meste af tiden - godt karakteriseret af forsøget på en tunnel med holdet i dårlig positionering mod Everton (måske urimeligt at bruge den situation fra en træningskamp, men pointen holder vel, tænker jeg).
Det er det, der leder til, at mange (måske også Amorim) tænker, at vi skal have en mere teknisk dygtig 6´er, som med ret høj konsistens også kan spille vertikalt gennem kæderne hos modstanderne uden at smide bolden væk hver tredje gang, og som samtidig er stærk i positioneringen (jeg tænker en kombi mellem Keane og Carrick - eller bare en af dem).
Så igen er pointen jo ikke, at Ugarte er værdiløs, men at vi ville få rigtigt meget ud af at have en spiller, som kan være med til at skabe flere situationer, hvor vores 10´ere, WB´s og CF får plads, for det er jo tydeligt at se eksempelvis mod Everton, hvor hurtigt vi kan blive farlige, når vi kommer forbi presset og finder de spillere med plads (både den tidligere chance til Cunha og straffesparket + et par andre situationer).
Igen, jeg tror ikke, at vi er så uenige, men Amorim har selv udtalt, at han har lært rigtigt meget i det første halve år i United, og jeg håber, at en af tingene er, at der skal være mange mønstre at trække på i opspillet (det vidste han sgu nok også godt i forvejen, men vægtningen af det kan jo ændre sig), og at det betyder noget for den balance og de typer, man gerne vi have på midtbanen.
Vi har været virkelig dårlige til at finde de rette typer til midtbanen, mens man må se misundeligt på både Bruno G., Caicedo, Rodri, Rice osv. i nogle af de andre klubber. De har været dyre, ja, men hvilken betydning de også har haft for deres hold.