Snak

Mere indhold efter annoncen
@Deebo:
Om Bruno ikke kan lave de dybe pasninger langs jorden som KdB kan ved jeg sgu ikke. Jeg har ikke lagt mærke til at han ikke kan det, men den store forskel på de to da de begge kæmpede om at være den bedste offensive midt var vel at KdB kunne drive og drible bolden frem.

Jeg vil mene den største forskel på de to, var at KdB altid traf det rette valg og havde den rette timing både defensivt og offensivt, mens Bruno nogle gange bare tonser i pres, og ofte forsøger umulige bolde, og alt for ofte træffer de forkerte beslutninger.
EDIT: Nå, det var for sent, at jeg lavede de grafer i går, så jeg har lige slettet indlægget midlertidigt. Håber ikke, at jeg har spredt for meget misinformation. Jeg laver graferne om og kommer tilbage - formentlig med en anderledes konklusion - senere...
@Pally

Under ETH skabte vi ikke mange chancer, men havde nogle verdensklasse øjeblikke - typisk fra Bruno, der gjorde at vi fik puttet bolden i kassen. Under Amorim i denne sæson skaber vi chancer, men scorer ikke det forventede antal mål. Det kan man aflæse i xG statistikker som overperformance/underperformance.....men vi er stadig ikke ret gode som hold og resultaterne mangler. Det er også derfor jeg har det lidt svært med statistikker - de mangler naturligt kausalitet.

´Regression to mean´ i den traditionelle forstand forlader sig på marginaler og tilfældigheder der vil udligne sig over tid i et normalt/stabilt miljø - for det gør de statistisk set.

Vi har dog oplevet regression i klubben i mange år, og det udligner sig ikke bare af sig selv. Spillerne begynder ikke pludselig at brænde banen af, hvis omgivelserne forbliver med at være vanskelige - hvis betingelserne for at performe ikke er tilstede. Klubben er ikke - og har ikke været i et stabilt kontinuum i lang tid, og i et sådant miljø holder ´Regression to mean´ teorien ikke.

Så det klubben er i gang med, er forhåbentligt at skabe et mere stabilt miljø...trygge rammer. De fleste af os, har nok den oplevelse, at det er lettere at præstere i trygge rammer end det modsatte, og her er Amorim kun en del af ligningen.

Det er dog tydeligt at spillerne mangler selvtillid, og så godt har spillet altså ikke været. God kamp mod Arsenal. Èn god halvleg mod Burnley, Chelsea(1 mand i overtal) og Fulham. Ringe mod Brentford.

Så hvis Amorim ikke har spillerne til det han prøver på - og det har han ikke, kunne der være en gevinst i, at gå lidt på kompromis med spillet, hvis det medførte flere sejre. Sejre giver tro og selvtillid, men godt spil uden sejre giver mindre tro. Jeg siger ikke han helt skal opgive sit system, men måske være lidt mere flexibel. ift. valg af spillere på positioner - prøve noget andet.


@Pally
Det er i orden hvis du snakker om det jeg spurgte ind til. Du kan eventuelt vente til efter Sunderland kampen eller landskampspausen hvis det er. Jo mere data jo bedre umiddelbart :)

Hvis der er nogen der med god samvittighed kan ønske lidt arbejde fra andre brugere må jeg være deroppe af tænker jeg, men forhåbentlig holdt jeg dig ikke vågen til kl. 1 :o
Manchester United Brøndby IF
Ang. mit sidste indlæg, kan det godt være det ingen mening giver, da det var en kommentar til et indlæg fra @Pally, der så siden har slettet en stor del af sit indlæg.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@nvm
Ja sikkert. Jeg var jo selv en af Brunos kritikere da han var allerbedst, så jeg siger bestemt ikke han var bedre end KdB der bare virkede mere komplet selvom han også havde den luksus at spille for Pep og have langt bedre holdkammerater.

Jeg siger bare at Bruno er den bedste offensive playmaker man har, men træneren spiller ham nu som dyb playmaker fordi Ugarte ikke magter det og de offensive spillere vi ellers har på banen er bare ikke playmaker typerne der slår gode tidlige indlæg og dybe stikninger til 9’eren. Bemærk at diskussionen jo egentlig ikke var omkring Bruno, men om Sesko/Højlund hvor jeg savnede en spiller der ligesom KdB kan slå de vinklede indlæg til 9’eren.

Skal man være virkelig hård så kunne man jo lige nu sige at det faktisk ikke er Sesko pengene der er dårligst givet ud, men Cunha pengene. Jeg synes indtil videre ikke han har været mindre egoistisk i sine aktioner end det Garnacho ofte blev beskyldt for. Han søger eget skud i en voldsom grad og som jeg skrev har han endnu til gode at slå et indlæg efter Sesko af hvad jeg kan huske. Jeg håber snart han får scoret sit første mål for klubben så han kan køle lidt ned hvad det indgår for lige nu ligner han bare en lidt færdigudviklet udgave af Garnacho og har vel egentlig været bedst som 9’er?

@Marty
Jo det tror jeg godt vi kunne regne ud :)

Det lyder jo til at han har delt noget forkert data eller lignende i det indlæg, så nok for det bedste at det lige ændres inden han smider det ind igen.
Manchester United Brøndby IF
"men han skal ikke være spilleren der styrer tempoet, for det magter han ganske enkelt ikke."

Korrekt.

Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Hvis det ikke er for meget arbejde kunne du så lokkes til at lave samme flotte grafer fordelt hjemme og ude?
´

Du burde sgu oprette en ønskeliste på Ønskeskyen, Deebo :-)

Men fair pointe, at du også forventer, at andre arbejder for føden (input til diskussionerne).

Det var faktisk for meget arbejde, men jeg kunne alligevel ikke lade være, og nu måtte jeg så også rette til efter en kodefejl, så graferne blev retvisende. Det er jo på en måde også ret vigtigt :-) Og eller kunne Fynbo med rette kalde statistikken misvisende i dobbelt forstand.

Jeg har gjort det samme som den tidligere graf med rullende gennemsnit over 10 kampe for henholdsvis hjemme- og udekampe, og det vil jo sige, at tallene for den nye sæson også påvirkes af de sidste kampe fra den seneste sæson. For nu bare at gøre det mere bøvlet for mig selv har jeg også lavet rullende gennemsnit på fem kampe. Det viser jo flere udsving og er mere sensitiv for outliers, så man skal passe ekstra på med konklusionerne, selvom det giver nogle signaler.

Til gengæld har jeg ikke gjort noget ved game state, for det data kræver en hel del bearbejdning, når det skal kombineres med rullende gennemsnit (@Deebo, du kan eventuelt hygge dig med den her, hvis du har lyst til et deep dive i game state: https://tonyelhabr.rbind.io/posts/xg-predictor-future-results/index.html).

Mine rullende gennemsnits-XG-grafer kan findes her:

https://drive.google.com/file/d/1I3Ef7zBmh4P16xtH2pYmgMDUsTvCYWoY/view?usp=drive_link

Som du forventede, Deebo, så er der markant forskel på ude og hjemme, så der er virkelig noget, der skal forbedres. Og det taler måske også til den begrænsede evne til at kontrollere kampene i svære perioder.

Bare lige så Martys kommentar fra tidligere bliver sat i kontekst, så var det nogenlunde det her, han svarede på:

Mht. xG og andre statistikker, er det da fint at lune sig med, men det har ikke nogen værdi i sig selv, hvis det ikke fører til resultater…..lidt ligesom knægten der snakker med rigtig mange piger i byen, men får aldrig en med hjem…



Marty, det er naturligvis svært at være uenig i, men der er generelt over tid en ret stærk sammenhæng over tid mellem XG-statistikkerne og resultater, men selvfølgelig med outliers. Beklageligvis har vi bare underperformet statistikkerne i længere periode, men som blandt andre Bryan har nævnt flere gange, så overperformede vi vores underliggende statistikker ret kraftigt under ten Hag i den sidste sæson. Og trods udsving vil de fleste hold over tid nærme sig de de underliggende XG-statistikker i deres reelle mål for og imod.

Der var faktisk en meget sjov pointe i Devils in the Details-podcasten denne uge, hvor Kees talte om (uden kildeangivelse, så kan ikke tjekke), at når caretaker-managere får bedre resultater efter fyringen af en manager, er det sjældent fordi de underliggende parametre/statistikker bliver bedre, men simpelthen bare fordi managere ofte bliver fyret, når holdet har underperformet deres underliggende statistikker i en periode (=dårlige resultater), men den slags har det med at rette sig op ud af rent tilfældige udsving, hvilket caretaker-manageren får glæde af uden egentlig at forbedre præstationerne (regression to the mean: https://en.wikipedia.org/wiki/Regression_toward_the_mean).

Det minder lidt til historien fra vistnok Kahnemans Thinking Fast and Slow-bog, hvor han(frit efter min hukommelse) beskriver, hvordan de i militæret er stoppet med at rose piloterne for de gode landinger på hangaren, fordi så lander de næsten altid mindre godt næste gang, mens det omvendt virker at skælde ud, for så lander de næsten altid bedre næste gang (regression to the mean, så det er altså ikke ros eller skældud, men den automatiske bevægelse hen mod gennemsnittet, når man har haft outliere i den ene eller anden retning, der gør forskellen).

Lad os håbe, at stillingen i PL begynder at nærme sig den xg-stilling, hvor United PT ligger nummer fire, så vi undgår endnu en trænerfyring, inden projektet rigtigt er kommet på skinner.
@Pally
Super jeg glæder mig til at kigge på det når jeg kommer hjem! Lyder dog godt hvis min øjentest har bare lidt ret :)

Trykkede lige hurtigt på det første lidt sketchy link angående gamestate og der ved jeg ikke om du overvurderer mit intellekt eller det bare ser farligere ud end det reelt er, men puha det lignede en hård omgang.

Jeg lover dog at give det et skud når jeg får tid for du har nok lagt mærke til at min “xG glæde” måske er faldet lidt det seneste år (jeg er dog nok stadig tættere på dig og Bryan end Fynbo på en skala) og det er specielt pga. ting som netop gamestate og et mål som Seskos de i PL tråden mente ville blive talt som en enkelt chance mens en side som Understat jo tydeligt har alle 3 afslutninger lagt sammen så det pynter gevaldigt. Om jeg har en interessant nok mening til at du får et svar på det afhænger nok af indholdet og hvor meget af det jeg forstår :)
Manchester United Brøndby IF
@Deebo: Jeg tror tricket er at læse teksten, hvor han fortolker graferne. Dem gad jeg heller ikke bruge tilstrækkeligt meget tid på til at forstå ud over den overordnede pointe, at XG er den bedste predictor for fremtidige resultater, og at game state ikke har voldsom meget systematisk impact.

Den mest intuitive er måske den, hvor man kan se XG i forskellige game states for de forskellige hold. Her kan man se, at det er lidt kompliceret, og ikke bare sådan, at XG-målforskel er højere, når man jagter.

Næste gang jeg har tid til et hobbyprojekt, kan det være, at jeg ser på en måde at få det med i graferne, men ellers har jeg også planer om at udvide med et kig på XG længere tilbage i tidligere sæsoner., og måske lægge den reelle målforskel ind også som rullende gennemsnit, så man kan se, hvordan under-/overperfermance bevæger sig. Det bliver dog ikke lige i dag eller i morgen :-)
Annonce