https://www.youtube.com/watch?v=Ywt8t5bm404Nå, nu har jeg fået set både den her Athletic-analyse og Muppetiers gennemgang, som Bryan henviste til, så selvom det er lang tid siden, at det var oppe at vende i tråden, har vi ikke spillet siden, så nu svarer jeg - med en advarsel om, at det bliver lidt langt (og måske langhåret).
Som det første vil jeg sige, at det altid har undret mig lidt med den store skepsis over for mange skud med lavere XG per skud. Da modellen jo bygger på gennemsnitlig scoringsfrekvens fra forskellige situationer, er det jo logisk set sådan, at skaber man i hver kamp otte chancer på 0,05 XG, så burde det over længere tid give lige så mange scoringer, som hvis et hold i hver kamp skaber to chancer på 0,20 XG. På den måde er der jo ikke en åbenlys statistisk forskel på udfaldet i de to situationer. Derfor er det jo heller ikke en logisk slutning, at United underperformer deres XG, fordi de tager flere skud med lav XG per skud.
Der er så to grunde til, at man hellere vil have høj XG pr skud end lav XG pr skud, selvom det ender i den samme samlede XG-sum.
1) Højere XG pr skud indikerer, at man har en mere gentagelig og konsistent struktur i spillet, der gør, at man kan blive ved med at skabe lignende chancer i fremtiden. Det er altså en tanke om, at det er mere bæredygtigt i længden (kan skabe højere XG fremadrettet).
2) Der er større variation i udfaldet, når man har mange skud. Så med mange skud med lav XG pr skud, er der større risiko for perioder med underperformance (men så jo også overperformance) af sin XG. Det vil altså give mere ustabilitet.
Det er nok især det første punkt, gutten fra Athletic-videoen i linket tager fat i, selvom han egentlig ikke ekspliciterer det. Han viser en række situationer i forhold til, hvor der bliver taget skud i dårlige positioner, og hvor den direkte stil betyder, at der er for få optioner i bredden og dybden i banen. Han viser også, hvordan det har konsekvenser for restforsvar.
Det gør han med eksemplet fra Brentfords første mål, hvor Dalot laver den elendige aflevering lidt bag Cunha, der er i fart. Et dårligt eksempel, synes jeg, for det er jo netop noget, der kunne være blevet en glimrende United-chance, hvis ikke der blev lavet en personlig fejl i afleveringen og derefter en kæmpestor personlig fejl i forsvaret af Maguire.
Han viser også flere situationer, hvor Cunha skyder, men hvor der faktisk er flere gode afleveringsmuligheder. Derfor bliver det også dårlige eksempler, for det handler jo netop bare om at få en spiller til at tage bedre beslutninger og ikke noget strukturelt, da afleveringsmulighederne er der.
Når man så dertil lægger, at James fra Muppetiers faktisk debunker flere af påstandene, så er jeg faktisk ikke så begejstret for dybden i den Athletic-analyse.
Der er klart nogle pointer i den i forhold til, at vi ikke får wingbacks konsistent nok med på grund af den meget direkte stil, men jeg konstaterer også bare, at det ofte er beslutninger af enkeltspillere i flere situationer, der gør, at vi ikke spiller chancerne endnu større.
Lige nu har vi en høj XG med mange skud, men faktisk også en hæderlig XG pr skud, mens en god bid af vores XG imod kan forklares af betragtelige personlige fejl (som jo altid vil være en del af spillet, men som har været ret voldsomt hos os i denne sæson), og netop den pointe betyder også, at XG imod pr skud er temmelig høj.
Som jeg har skrevet før, så føler jeg mig ikke sikker på, hvor det udvikler sig hen, men der har været nogle positive udviklinger, som ville gøre det fuldstændig vanvittigt i min opfattelse ikke at give Amorim hele denne sæson, med mindre holdet falder fuldtstændigt sammen.
Jeg blev nysgerrig på, om du, @Deebo, fik hørt Devils in the Details-podcasten med Jon Mackenzie... Der var også mange gode pointer om udviklingen - både bekymringer og potentialer. En af deres bedste i meget lang tid.