Snak

Mere indhold efter annoncen
T

Hehe, pas nu på. Narrativet (det gængse) fortæller jo at ETH fraveg sit koncept, hvorimod Amorim fastholder sit.
Men jo, naturligvis er han pragmatiker. Efter min mening med god grund, da en træner der partout vil indføre sit drømmescenarie her og nu, uden at ha´ spillerne til det, selvfølgelig vil fejle.

I forhold til fornuften i at satse på offensiven, er jeg helt enig med dig.
Vi husker jo at en vis nordmand gjorde i nælderne, da han indledningsvis valgte det modsatte. Trods det faktum at spillet i ligaen allerede da bar præg af at højt pres og ditto bagkæde var vejen frem. Hvad jeg i øvrigt dengang også påpegede. OGS blev klogere, men da var skaden sket.

Synes det bedste Amorim hidtil har gjort er at skille sig af med de to meget endimensionelle fløjspillere, som efter min mening begge var et levn fra fejlslagen strategi på akademiet.
Nå spillet går så hurtigt som det gør, er det pinedød nødvendigt med tekniske og ikke mindst relationelt stærke angribere, der ikke kan læses som en åben bog.
Af samme grund er jeg egentlig også ganske glad for en spillertype som Zirkzee. Hollænderens niveau holder nok ikke, men spillertypen er rigtig som jeg ser det.

Det spændende bliver om det lykkes at finde ikke bare nyt blod til den centrale midtbane. Men også på WBs og de yderste CBs.
Kun sådan tror jeg Amorim kan fastholde tanken om det restforsvar, to fortrinsvis stationære spillere på den bagerste midte kan tilbyde holdet.
Vi kan håbe de næste der kommer til også passer som hånd i handske, ganske som Mbeumo og Cunha har gjort det.
Men der skal større idérigdom til for at kunne spille frem, uden at gøre brug af den efter min mening bedste position på banen til netop det.

Men ja, som du siger er det ikke muligt at skifte mere end højest 3-4 til startelveren ad gangen og 4 er nok en for mange?
Midtbane problemet er i mine øjne mest på de back up spillere vi har på bænken der slet ikke har leveret eller vist god nok standard når de har fået chancerne.

Ugarte som de fleste mener skal videre synes jeg faktisk har leveret bedre end Mainoo når man ser på den tid Ugarte har været i klubben der jo altså er væsentlig kortere end Mainoo. Dog har det kun været i kortere perioder Ugarte har leveret og pudsigt nok i de dårlige kampe i denne sæson hvor han har leveret et nogenlunde bund niveau hvor andre var stået helt af.

Ugarte har efter sæsonen været her i 2 sæsoner og hvis ikke han får leveret væsentlig bedre end nu her så giver det fint mening at klubben skiller sig af med ham som man eks. gjorde med Højlund. 2 år bør være det maksimale spillere får til at levere og vise tro på dem til fremtiden. Mainoo er nu igang med hans 3 hele senior sæson i klubben...

Det er så længe siden at Mainoo har spillet en bare nogenlunde kamp at jeg knap kan huske hvad han egentlig var god til, hvor vi vel reelt skal helt tilbage til hans 1. rigtige hele senior sæson som er 2 sæsoner siden for at se en række gode kampe i træk af Mainoo. Og selv dengang spillede Mainoo på en midtbane der blev totalt overløbet og vel derfor bagefter fremstod som en af de ringeste midtbaner post-Fergie så det er synd at sige at det er for det defensive eller løbemæssige man husker Mainoo fra dengang.

Et er det offensive, hvor Bruno åbenlyst er svær at hamle op med, men ikke engang defensiv er Mainoo jo bedre end Bruno - eller nogen anden af de 4 midtbane spillere vi har faktisk. Hvis ikke du har nogle spidskompetencer der skiller dig ud og som skaber værdi for manageren i enkelte kampe eller enkelte tidspunkter i kampe ja så er det man spørger sig selv hvorfor spilleren er på holdet?

Der er noget curling generation over at Mainoo ikke gider kæmpe om start pladsen med en aldrende Bruno eller har tålmodighed til at vente, ikke gider forlænge sin kontrakt og så forventer at klubben 2 uger før transfer luk bare kan låne ham ud og finde en anden back up spiller til Bruno.

Specielt når han jo ikke selv har leveret meget meget længe på banen der skulle retfærdiggøre en start plads eller egentlig den spilletid han trods alt har fået, kontrakt forlængelse og/eller at klubben skulle sætte alt i værk til en sidste øjebliks låne aftale hvor holdet stadigvæk var dækket ind.

Når nu der blandt fans´ene åbenbart skal være stor forskel på en akademi spiller som Mainoo og en spiller som Ugarte der er "kommet udefra" så pisser det mig sgu´ af ved at tænke på andre spillere, herunder andre akademi spillere igennem historien og hvordan de havde reageret.

Hvor Ugarte angivelig blev svinet til i omklædningsrummet efter EL finalen af Amorim så har man ikke hørt en lyd fra ham. Ugarte har spillet som han kunne uden at ytre ønsker om at ville væk på noget tidspunkt selvom han er lige så meget en bænk option som Mainoo.

Omkring tidligere akademi spillere skal vi ikke længere tilbage end McT der i mange sæsoner troligt og loyalt sad på bænken og ventede på sin chance og aldrig ytrede ønsker om at blive lånt eller solgt ud før klubben selv satte ham på salgs listen.

Det er den slags spillere jeg ønsker bliver opforstret fra akademiet der ikke kun tænker på sig selv, men er loyale overfor klubben og logo´et og som samtidig har tro på at de i fremtiden vil erobre en start plads på holdet.

Spillere der ikke har større tro på sig selv ved at kaste det hvide håndklæde i ringen fordi der er en der bare er bedre en end selv på sin position, eller større tålmodighed eller tro på klubben og de fremtidsplaner der er lagt ud fra klubben end at man hverken vil forlænge sin kontrakt eller ønsker at blive lånt ud kan jeg ikke se vi kan bruge i klubben. For der er noget taber mentalitet i det jeg ikke mener fremelsker den familie- og vinder kultur som klubben ønsker at bygge op.

Og ikke mindst pustes der nyt liv i den player power agenda som klubben netop er kommet af med i sommers og som det bare må være slut med fremover. Påfaldende var det i hvertfald at Mainoo ikke var i truppen til Spurs kampen, angivelig ude med et mindre "knock". Mon ikke man har snakket med ham her i landskampspausen og træffer en beslutning herudfra?

Jeg tænker i hvertfald man lige så godt kan give en J. Fletcher eller en anden fra akademiet den spilletid Mainoo skulle have haft hvis klubben ingen fremtid ser i Mainoo. Men det får vi selvfølgelig at se og høre i de kommende kampe efter pausen.
Bryan

Lad mig genopfriske din hukommelse.
Mainoo er dygtig, meget endda, til småspillet frem ad banen.
Ikke synderligt defensiv stærk, nej.
Fínder det fornuftigt for en spiller som ham, at søge græsgange hvor hans spil er en eftertragtet vare.
Der er ret langt fra at ha´ det synspunkt, som jeg finder aldeles forståeligt for en ung spiller med ambitioner, til "player power".

Men er man i bund og grund tro mod Amorims spillestil og taktik, som du tydeligvis er, så leder man måske efter syndere, der ikke er forgabt i samme spilstrategi?
Ja, man opfatter det måske endda som majestætsfornærmelse, hvis man ikke bare retter ind.

Synes der er grund til både at være tvivlrådig overfor spilstrategien og overfor fornuften i at nedgøre klubbens egen avl.
Det fører næppe til langsigtet succes. Det akademi skulle gerne være en vedvarende leverandør af førsteholdsspillere og i størst omfang til fornuftige videresalg.
@Fynbo
Tror der er nogen fans der får sig en barsk opvågning inden længe når AFCON, juleprogram, potentielle skader mv. rammer en trup der er blevet roteret meget lidt den seneste tid udover de første 13-14 mand. Mainoo, Zirkzee, Ugarte, Heaven og hvem der ellers har fået splinter i røven kan jo ikke forventes at levere deres bedste uden kamptræning og på små 10 minutter indhop. Der mangler en del kontekst når man prøver at konkludere spilleres niveau der aldrig starter kampe og kun indskiftes. Især når den ene af de spillere tidligere har vist højt niveau og nok mere lider under en ny træner der har fjernet eller negligerer hans rolle.

At Jack Fletcher foreslåes som en Mainoo afløser vidner jo desværre om et indlæg skrevet i rent had eller uvidenhed. Jack er ren 10’er og uanset hvor dårlig man mener Mainoo er defensivt så er Jack langt dårligere defensivt. Det er hans tvilling Tyler der er den defensive 6’er/8’er men han er jo igen længder dårligere..

Tænker det i dette tilfælde bare er bedst at sige enige om at være uenige. Især når det nu er tredje eller fjerde gang den samme svada kommer hvor Mainoo komisk nok har spillet 0 minutter siden den seneste. Fandme svært at modbevise sine kritikere i så fald og generelt bare i den situation han er i når han ikke har startet en eneste PL kamp denne sæson :)

Så ja tænker det bør være nok Mainoo (og Ugarte) snak for nu da det intet godt fører med sig. Jeg springer i hvert fald de indlæg over fra nu af indtil der sker noget relevant i form af mere spilletid eller nye rygter om et skifte når vi nærmer os januar..
Manchester United Brøndby IF
"Så ja tænker det bør være nok Mainoo (og Ugarte) snak for nu da det intet godt fører med sig"

Deebo
Selv om jeg mener at forstå dit synspunkt, så synes jeg også det er ærgerligt at du har det.
Ikke fordi jeg anfægter, at hvis det er sådan du har det, så er det naturligvis helt op til dig.
Men fordi jeg faktisk mener at det, trods modvind på cykelstien, alligevel er bedst at diskutere også de svære emner.
Kan vi være enige om at være uenige, så opnår vi i det mindste at der hersker respekt for mere end et synspunkt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Deebo

Ja, det er lidt det samme som med Garnacho hvor man bliver svinet til fordi man våger at kritisere en af dine børn. Man kan så spørge sig selv om dine børn (akademiet) er vigtigere end 1. holdet for man kan sgu godt nok få den tanke.

Helt vanvittig stor forskel der er på at kritiserer en Mainoo vs. en "udefra" der medfører bla. player power og en usund kultur som klubben netop kæmper for at komme af med.

Når man har en United trøje på så er man lige med alle andre der har en United trøje på - der bør og skal ikke være forskel uanset hvor man kommer fra. At forskel behandle nogle spillere frem for andre skaber en taber kultur der gør vi ikke bliver vindere i det lange løb.

Mainoo, Zirkzee, Ugarte, Heaven og hvem der ellers har fået splinter i røven kan jo ikke forventes at levere deres bedste uden kamptræning og på små 10 minutter indhop.


Du skriver seriøst at du ikke mener man kan forvente det bedste af spillere fra bænken?

Især når den ene af de spillere tidligere har vist højt niveau og nok mere lider under en ny træner der har fjernet eller negligerer hans rolle.


Hvornår har Mainoo sidst spillet en god kamp? For ikke at sige flere gode kampe i træk? Det har du jo bla. ikke svaret på, omend et ikke-svar reelt set også er et svar.

Mainoo som jeg husker ham havde et godt run for 2 sæsoner siden og siden har det mildest talt været hakkende - herunder OGSÅ under ETH der jo reelt ikke spillede med en midtbane. Det har intet med Amorim at gøre.

Mainoo har fået minutter i SAMTLIGE af de kampe Amorim var manager i sidste sæson bortset fra den aller første mod Ipswich når man ser bort fra hans skades perioder. Han har startet i 13 Pr.L kampe ud af 18 mulige så kom ikke her og sig at han ikke har fået sine chancer.

At Jack Fletcher foreslåes som en Mainoo afløser vidner jo desværre om et indlæg skrevet i rent had eller uvidenhed.


Jeg synes satme du kan gøre det der bedre Deebo - altså wtf? At beskylde andre herinde for at hade spillere fordi de bliver kritiseret er helt væk.

Jeg ved da udmærket godt at J. Fletcher spiller længere fremme end 8´er, men jeg har da heller ikke skrevet at Fletcher skulle skiftes ind på Mainoo/Bruno´ plads i og med det ville betyde udskiftning med Bruno, men derfor kan Fletcher jo sagtens blive skiftet ind alligevel længere fremme.

Mainoo har såmænd startet i denne sæson, som sjovt nok alle andre end ham har fået skylden for - for det var mod Grimsby hvor bla. Bruno blev skiftet ind i pausen ved stillingen 0-2 med bla. med Mainoo på banen fra start. Synes du det er præstationer som disse der gør at han fortjener en start plads?
Du skriver seriøst at du ikke mener man kan forvente det bedste af spillere fra bænken?

Jeg er ret sikker på, at Deebo mente, at spillere der ikke er i kampform, fordi de kun får 10 minutter her og der, ikke kan forventes at spille op til deres bedste, før de er kommet i kampform igen (normalt tager det mindst 2-3 kampe).
@Fynbo
Ovenstående indlæg viser jo meget godt hvorfor jeg har det på den måde. Hvis jeg skulle svare på det ville det stikke helt af først og fremmest med hvor meget tid man skulle bruge på at læse/skrive og så ville jeg nok bare ikke kunne dy mig når først jeg var startet. Jeg er ikke herinde for at kaste mudder og derfor forbeholder jeg mig retten til at ignorere indlæg der kan få mig op i det røde felt.

Hvis du orker den debat så skal du da være velkommen, jeg er ikke ude på at censurere noget emne, men jeg magter det sgu ikke. Hvad nytter det overhovedet også at bruge alt den tid? Mainoo har spillet 0 minutter siden sidste svada og alligevel var der nok vrede til en ny roman med præcis samme indhold og konklusion som var den copy pasted. Tænk så hvis der blev skudt tilbage denne gang…..

@nvm
Spot on og det troede jeg også var en almen holdning. Vi snakker 138 minutters spilletid i PL ud af over 1000 mulige minutter inkl. overtid. Transfermarkt siger 14% af minutterne men det er åbenbart nok til at en ung gut der allerede har været en del af landsholdet ikke må have ambitioner om mere spilletid.

Det argument gælder i øvrigt også en spiller som Ugarte (bestemt ikke en af mine “børn”) der godt nok har spillet mere (30%), men jo heller ikke kan forventes at være i top kampform med sporadiske indhop. Zirkzee (kun 8%) ligeså når han kommer ind og mister et par bolde er jo selvfølgelig ikke fair at forlange han bare er top skarp.. Det må han jo så leve med når der under AFCON nok bliver brug for ham og vi fans med det samme hagler ham ned når han ligner den udgave da han kom til uden preseason og slet ikke kunne følge med tempoet. Sammenlign det med den udgave vi så senere på sæsonen da han slog Højlund af og der er bare stor forskel på at være i kampform eller ej, specielt i PL med så højt et tempo.
Manchester United Brøndby IF
Jeg er ikke herinde for at kaste mudder og derfor forbeholder jeg mig retten til at ignorere indlæg der kan få mig op i det røde felt.


Undskyld mig, men det er sgu´ ikke mig der har beskyldt en anden herinde for at "hade" en United spiller. Det er ufatteligt barnligt at skrive sådan noget.

Fair nok at følelserne kan løbe af med en engang imellem, men det vil satme også klæde dig at se lidt indad engang imellem Deebo for det du får fyret af her er ganske enkelt ikke i orden.

Langt fra første gang du får fyret den slags af hvorefter du trækker martyr kortet om "at trække stikket...", som jeg efterhånden finder lidt små kedeligt - måske fordi du har fyret den af så mange gange.
@ Fynbo

Mainoo er dygtig, meget endda, til småspillet frem ad banen.


Ja, jeg må åbenbart få genopfrisket hvad det egentlig er Mainoo er god til for det er bare så længe siden at jeg dårligt kan huske det - og den tid går altså også et godt stykke ind i den forrige manager som vi alle ved du stadigvæk er meget glad for.

"Småspillet" frem ad banen - eller mener du småspillet i modstanderens felt, som jeg husker Mainoo er dygtig til ja.

Jeg husker ikke Mainoo drible/kombinere/føre bolde op fra fase 1 til fase 3 hvis der er det du mener? ETH var hunderæd for at miste bolde i fase 1 hvorfor vi meget hurtigt efter få kampe gik fra hans Ajax bold vi aldrig rigtig fik set til lange bolde og derved sprang han let og elegant midtbanen over i opbygningen og fokuserede på at tilbage erobre bolden fra modstanderen i modstanderens halvdel.

Der var aldrig fokus på Mainoo´ defensive del under ETH i og med midtbanen alligevel var væk når modstanderen spillede igennem presset og der var åbnet en motorvej op igennem midten. Jeg husker mange gange en halsende Mainoo forsøge at nå hjem uden jordisk chance for at nå at kunne gøre noget da han ganske enkelt ikke havde farten.

Der er ret langt fra at ha´ det synspunkt, som jeg finder aldeles forståeligt for en ung spiller med ambitioner, til "player power".


Jeg er meget overrasket hvis du virkelig mener at det er et udtryk for "ambitioner" at man vælger ikke tager kampen op om en start plads som bænk spiller, men ønsker at komme væk? Er det så uambitiøst af alle andre bænk spillere at de så ikke søger væk?

Player power kommer når en ung akademi spiller som Mainoo kan få sådan nogle som Deebo over på sin side og køre Mainoo imod Manchester United angående spilletid, kontrakt og "ordentlig behandling", som vi bla. så i tilfældet Garnacho.

Det er bagtanken om "blot at overleve" Amorim så når han bliver fyret engang så er der pludselig plads til yndlings spillerne, som Amorim har behandlet så slemt imellemtiden og derfor skal de blot holde ud indtil da - og derfor er det aldrig helt slemt når United så taber (selvom det selvfølgelig ikke er noget man siger højt) :-)

Ja, at være United fan fås i mange forskellige forklædninger idag.

Men er man i bund og grund tro mod Amorims spillestil og taktik, som du tydeligvis er, så leder man måske efter syndere, der ikke er forgabt i samme spilstrategi?


Det har intet med Amorim at gøre at Mainoo ganske enkelt ikke har performed, for det gjorde han heller ikke i ETH´ sidste sæson. Jeg har netop understreget at Amorim rent faktisk har brugt Mainoo rigtigt meget sidste sæson, men han har jo længe bare ikke været god nok.

Mainoo´ bedste positioner er nok som 8´er eller 10´er i et 4-3-3 system hvor hans mangler er beskyttet, men jeg har sgu´ min tvivl om han nogensinde vil blive god nok - i hvertfald til toppen af Pr.L. uanset hvilket system han spiller i, for han har jo ingen spidskompetencer. Der er intet hvor Mainoo er unik i, kun områder hvor han er middelmådig i og resten dårlig.

Mainoo er langsom, han er ikke god i luften, han er ikke duel stærk, han kan ikke lave lange præcise afleveringer. Han kan levere korte afleveringer, men undskyld mig det skal alle fodbold bold spillere på det her plan altså kunne.

Det han er bedst til er at beskytte bolden med en mand i ryggen - noget du typisk har brug for som spidsangriber eller som 10´er i et Amorim system og noget dybe midtbane spiller ikke har så meget brug for al den stund man helst ikke bør aflevere til folk omkring eget felt der er dækket op.

Det Mainoo er god til er mao. noget der er brug for længere oppe på banen, hvorfor både ETH og Amorim har testet ham som 10´er, men han har jo ingen speed og kan derfor ikke bruge hans styrke i press resistence til så meget ved at sætte sin mand og tage meter når han ingen fart har eller er speciel god til at drible og derfor er Mainoo blevet skrottet som 10´er.

Og så er det hvor god han kunne være som 8´er i en 3 mands midtbane der ikke spiller ETH bold. Jovist ville han sikkert se god ud på Arsenals midtbane der har verdensklasse spillere på de fleste af pladserne, ikke mindst i forsvaret og på midtbanen - men det ville de fleste midtbane spillere og har derfor intet med Mainoo´ niveau at gøre.

Jeg ser ham ikke gøre en forskel på nogen midtbane i den øverste halvdel af ligaen hvorfor det heller ikke er overraskende at det er en bund klub i West Ham der har ytret ønske om at låne ham. Jeg har allerede skrevet min tvivl om det skifte også - specielt med en angivelig garanteret spilletid som en del af låne aftalen der ikke forekommer specielt optimal på flere planer.

Vi skal ikke bare polstre holdet med akademi spillere alene fordi det er akademispillere og de derfor er unge og at vi alle kan håbe at unge spillere kan blive til noget i fremtiden.

De skal sgu´ vise lige så meget på banen som alle andre for at vise at de fortjener spilletid på holdet og hvis ikke de gør så skal de selvfølgelig heller ikke spille. Kun på den måde bliver vi bedre.
Annonce