Snak

Mere indhold efter annoncen
Mainoo har ikke vist nok, enig. Og jeg har tabt meget for ham, da han laver en Garnacho 2.0 i sommers. Curlingbørnene skal ud af klubben, og det er heldigvis også praksis med Amorin ved roret. Jeg vil langt hellere se på Ugarte, der knokler på og opfører sig professionelt som det også bliver nævnt i tråden. Det kan godt være at Mainoo havde en fin slutrunde og havde en stor aktie i vores FA Cup, men det virker også til, at han har lænet sig tilbage siden. Ud med ham til sommer, og så er der god tid til at få Wharton el. lign. på plads. Mainoo har vist sit sande ansigt og han er ikke United materiale.
Late in May
Husk nu at Kobbie stadig kun er 20 år gammel, og kombineret med at han lige nu spiller i et system, der ikke helt passer ham, så er det klart, det er en vanskelig periode for ham.
Men lad os se hvad der sker til sommer, hvor det jo tydeligvis er midtbanen, der står for skud. Mit gæt er, at der både kommer til at være mandskabsmæssige udskiftninger og spillemæssige forandringer til næste sæson, og det kan jo være, det går i Kobbies retning.

Og jeg synes overhovedet ikke man kan sammenligne hans opførsel med Garnachos
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
"og den tid går altså også et godt stykke ind i den forrige manager som vi alle ved du stadigvæk er meget glad for."

Glad for Bryan skal nok lige defineres lidt nærmere.
Ja, jeg var og er fortsat overbevist om at ETHs 4-3-3, som faktisk i boldbesiddelse de facto var 3-4-3, er en bedre løsning, hvis målet er at nå helt til tops.
Var til gengæld ikke imponeret over hans kommunikative evner, som Amorim på alle måder overgår.

Ved som andre ikke meget om hvor god kommunikationen var til trup og den enkelte spiller under ETH, men tænker det også her var mangelfuldt.
Har man småautistiske sider, hvad jeg tror hollænderen har, ja så er man ikke god til at sætte sig ind i andres situation.

Vil dog stadig, som nævnt efterhånden mange gange, hævde at ETHs spilstrategi havde bedre potentiale, end den nuværende.
Genialt om man kunne få den enes spilstrategi og den andens kommunikation.

Om Mainoo, så har jeg et spørgsmål.
Hvordan tror du han ville fungere, hvis han f.eks. spillede for PSG?
I Paris satser man på korte, hurtige afleveringer frem ad banen, hvad åbenbart senest var nok til at vinde CL. Der har man to små portugisere, som heller ikke brillerer hverken på fart eller med hovedspillet. Men de kan det korte spil.
Det kræver, især for en spiller som Mainoo, at der er mindst et par andre spillere, der "taler samme sprog". De spillere er svære at få øje på i United for nuværende, selv om Bruno da har forbedret sig på det punkt den senere tid.
Er man Mainoo, er der brug for legekammerater. Det vil han ha´ så længe han ikke tillægger sig den gode lange aflevering, hvad jeg personligt tror han aldrig kommer til at gøre. Han har altid for øje at finde en holdkammerat i sin nærhed og så er det jo svært at slå de lange.

I den unge mands tilfælde er der altså efter min mening mere tale om et dårligt taktisk fit, end en spiller uden evner.
Er det også hans egen konklusion, forstår jeg glimrende at han ønsker sig et andet sted hen, eller endnu bedre at hans klub spillede på en anden måde.
Det har nada med "player power" at gøre.
Bare almindelig sund fornuft hos en for mig hæderlig ung mand, der ikke har for vane at gøre sig ud til bens.

PS!
Har været lidt inde på det før. Men har man ikke selv spillet på et bare nogenlunde niveau, er det nok svært rigtigt at sætte sig ind hvad rør sig hos en given spiller.
Mennesker er jo hvad der er tale om, ikke robotter. Som man godt kunne mistænke nogle for at tro de er somme tider.
Player power kommer når en ung akademi spiller som Mainoo kan få sådan nogle som Deebo over på sin side og køre Mainoo imod Manchester United angående spilletid, kontrakt og "ordentlig behandling", som vi bla. så i tilfældet Garnacho.

Jeg tror du har misforstået betydningen af Player Power.
Det er jo ikke magt, at have nogle fans på sin side. Det er magt (Player Power), når folk højere i hierarkiet føjer dine ønsker (som da Glazers nægtede at sælge Martial, selvom manageren ønskede det), eller når spillere i truppen er mere på en spillers side, end managerens side i en situation, hvor en spiller har opført sig tåbeligt, og ikke bliver straffet for det (Pogba/Mourinho f.eks.).

Garnacho havde netop ikke player power, men blev vippet ud, da han meget offentligt kritiserede folk højere i hierarkiet. Rashford blev også straffet for at opføre sig uprofessionelt, og ikke give sig nok til træmning. Sancho røg, fordi han kritiserede Ten Hag.

Det er jo ikke player power, når en spiller er utilfreds med spilletiden han får i den periode i hans karriere, hvor han bør udvikle sig mest. Så længe han ikke offentligt melder det ud, er spilleren da i sin ret til at fortælle manager eller sportslig ledelse, at han ønsker mere spilletid enten i nuværende klub, på lån, eller via en transfer.

Personligt synes jeg heller ikke Mainoo har spillet ret godt under Amorim. Jeg er ikke sikker på om han passer ind i systemet. Men da han kom frem i Ten Hags system, var han et af de mest lovende talenter i verden.
Så på den baggrund håber jeg da man giver ham et udlån, og ser om man ikke kan få han til at passe ind i systemet bagefter, fremfor at se en ny De Bruyne/Salah situation, hvor han bliver blandt verdens bedste for en anden klub.
Man ser jo også ofte, at spillere efter 1 eller flere udlån, kommer tilbage og finder melodien (Amad f.eks.).
Nani var også længe om at finde melodien, da han kom til.
"som da Glazers nægtede at sælge Martial"

nvm, husker ikke det sådan, var det Mou?
I øvrigt vel heller ikke Martials værk, så derfor heller ikke player power.
Men hold nu op hvor så han tit mut og indesluttet ud, når Mou igenigen havde skiftet ham ud, efter han nærmest skulle spille venstre back.
Hvis vi ikke får noget ud af Mainoo, så er det både ærgerligt og selvforskyldt.
Det samme gjaldt Martial.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes også man er lidt hård ved Mainoo.
Der er da intet galt i at være ung, ønske spilletid og være afgørende?
For mig er der ligeså meget et udtryk for ambition hos ham.
At han så selv skal arbejde med nogle ting må han jo tage til sig, så ambitionerne også kommer ud i støvlerne.
Men synes ikke Mainoo er playerpower fordi han mærker efter og overvejer om han passer til det United der er lige nu.
Mainoo kan med rette være irriteret over den manglende spilletid. Husk blot hvor pivringe Bruno var i starten af sæsonen, og Mainoo fik ikke chancen. Jeg synes personligt at Mainoo skal have mere spilletid både når Bruno har en stinker, og når Cunha eller Mbeumo falder ud af kampene. Vi skal ikke belønne middelmådige præstationer, og de unge skal kunne se at der er en vej ind på holdet når "stjernerne" ikke præsterer. Det er nok mit største problem med Amorim, han skal simpelthen spille spillere efter merit, og ikke efter navn. Er der en ting man kunne være sikker på under SAF så var det at der skulle præsteres ellers røg man af holdet, og han var fløjtende ligeglad med hvor stort et navn det var.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
"Jeg synes personligt at Mainoo skal have mere spilletid både når Bruno har en stinker, og når Cunha eller Mbeumo falder ud af kampene"

Enig TUW, men mon ikke det også bliver tilfældet når Afcon stjæler Mbeumo og Amad?
Man kan håbe at Mainoo og/eller Zirkzee stepper op, når de får chancen fra start.
Har nogen et update på Martinez?
“ Har nogen et update på Martinez? “

F. Romano skriver lige nu, LM set for return to Man United squad after international break.
Ja det som Tintin skriver og så er han rejst med det argentinske landshold for at træne med højere intensitet hos dem mens United formentlig holder fri denne uge.

Det bliver spændende at få ham tilbage efter så lang tid ude, især når han jo dårligt nåede tilbage sidst inden den næste alvorlige skade ramte.

Gad vide om man tør smide ham ind i en kamp der ikke er afgjort eller om man måske har tænkt sig at han skal starte en U21 kamp først som vi så det med Malacia sidste sæson efter hans langvarige knæskade.

Måske et 10-15 min indhop i en kamp hvor man skal jagte et mål og kan bruge hans evner på bolden. Han er jo ikke ligefrem en man skifter ind når feltet skal forsvares til sidst og spørgsmålet er jo om PL har udviklet sig i en retning det seneste år som ikke passer ham helt godt med enormt fokus på lange bolde, lange indkast og dødbolde? Det kunne jeg godt frygte udover min største frygt om han nogensinde genvinder sin mobilitet og topfart der i forvejen ikke var super prangende.
Manchester United Brøndby IF
Annonce