Omkring det nye SCR og SSR regelsæt der lige er kommet ud og som vi nok får at høre mere om i detaljer i den kommende tid så beskriver denne her YT fint i grove træk forskellen fra de gamle regelsæt under PSR og til SCR:
https://www.youtube.com/watch?v=GxtfK3nzKMEDer er angivelig check point i oktober, marts og juni hvert år og eventuel overskridelse vil betyde instant 6 points deduktion som min. og yderligere 1 point deduktion for hver 6.5 mio £ man har overskredet i den pågældende sæson.
Man vil opererer med en grøn linie på 85% af sin fodbold relateret revenue som klubber skal holde sig indenfor til omkostninger for spiller og manager lønninger, agent fees og endelig spiller amortisation.
Så er der en gul linie imellem de 85% og op til 115% hvor klubber i 1 år kan spendere mere end de må - og endelig en rød linie man ikke må overskride der hedder 115% før der falder point straf, som falder med det samme.
Spenderer man mere end de 85% så vil man kun kunne spendere det mindre over de 85% året efter. Har man eks. spenderet 100% et år så vil den røde linie falde året efter fra 115% til 100% som man må holde sig indenfor før der falder point straf.
Der skal nok være en del klubber der piber af det her og der kan de nok først og fremmest takke Chelsea for at der er blevet strammet væsentlig op med alle de smarte loopholes man har lavet siden Boehly kom til.
Svært præcist at gennemskue forskellen til de gamle PSR regler der hed at man kunne have et samlet underskud på 105 mio£ over en løbende 3 årig periode, men den største forskel er umiddelbart at den slags underskud kun er tilladt i et enkelt år og ellers så skal man jo reelt set fra næste sæson af have overskud på mindst 15% hvert år når det går på de direkte fodboldmæssige aktiviteter.
Tænker derfor man helt sikkert kan pille noget af udgifterne i et PSR regnskab ud når der skal laves SCR, men dog en ret stor forskel fra at kunne leve med underskud på 105 mio £ over 3 år og så nu at skulle operere med 15% overskud.
Pr.L SCR er noget lettere end UEFA´ 70% grænse, omend specielt for Ch.L klubberne er der jo selvsagt også en naturlig indtægt stigning der kan modregnes udgifterne. Men hvad der medregnes eller ej og hvad det her betyder i praksis bliver nok tydeligere i fremtiden.
Umiddelbart skal vi i United bare være glade for det fokus ledelsen har haft på at få lønningerne reduceret, der forventelig bliver yderligere reduceret når SCR træder i kraft. Men jeg vil nu være lidt forbeholden for de positive meldinger der har været ude omkring at råderummet for United fremover vil kunne øges i forhold til de gamle PSR regler, indtil det konkretiseres noget mere om hvad der tæller med og hvad der ikke gør.