Snak

Mere indhold efter annoncen
Wharton var rigtig god med bolden og er nok den bedste af de 3 til det, men hvis vi kalder de 3 indbyrdes kampe for auditions så synes jeg nu helt klart at Elliot Anderson vandt. Allround virker han bare bedre end de andre, men desværre tyder det også lige nu på at han bliver den dyreste af dem og at de andre store klubber har samme mening som mig. Melder City sig først på banen som det lyder til kan United ikke konkurrere på transfersummen, lønnen eller det sportslige. I så fald er det jo bare videre til næste mand på listen mens City sikkert får den næste Declan Rice..

Jeg så Edersons agent være ude at sige at prisen fra i sommers på €70m var halveret nu grundet udløb i 2027 og han måske allerede til januar kunne være tilgængelig. Jeg har ikke set alverden til ham, men de få gange jeg så ham sidste sæson for Atalanta synes jeg dog han virkede ret tung uden bold. Har agenten ret er det dog en ret spiselig pris for hvad der ligner en fin allround 8´er i sin bedste alder som man tidligere har været interesseret i. Noget billigere end Joao Gomes der dog er lidt yngre og PL proven.

Det vil jo så igen være en oplagt handel at lave til januar hvis man så kan sende Mainoo på et udlån indtil sommer. På den måde starter man også midtbane rebuildet før tid inden man så til sommer formentlig lander en af de "3 store". På den ene side ville jeg stadig bette formuen på at man ender med Baleba, men på den anden side siger logikken jo at Brighton ikke vil sælge til hans nuværende værdi og hellere beholder ham en sæson ekstra. Jeg har en mavefornemmelse der siger at vi ender med Wharton og sker det så må prioriteten være at finde en makker der er dygtig uden bold til at komplimentere ham.

Prioritering
1. Anderson
2. Wharton
3. Ederson (hvis €35m passer)
4. Baleba (afhængig af prisen)
5. Joao Gomes
6. Stiller
Manchester United Brøndby IF
Forstår simpelthen ikke Bruno-diskussionen efter en kamp hvor han har to assists. Det absolut sværeste at finde på markedet er kampafgørende spillere, og der er han. Vildt.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Forstår simpelthen ikke Bruno-diskussionen efter en kamp hvor han har to assists. Det absolut sværeste at finde på markedet er kampafgørende spillere, og der er han. Vildt.
Det er jo det med assists at de godt kan snyde lidt. Hurtigt opfattet ved Mounts mål at Henderson er i gang med at brokke sig over muren mens dommeren fløjter men ved begge assists må æren vel trods alt hovedsageligt tilskrives afslutteren.

Ellers er argumenterne for en afsked jo egentlig ret åbenlyse for mig.
1. Han er tydeligvis ikke et naturligt fit som 8´er i Amorims system.
2. Han er mega meget tydeligvis ikke et fit som 10´er i Amorims system.
3. Han bliver 32 år i næste sæson og fylder ikke nok uden bold som 8´er.
4. De dårligere kampe fra ham kommer oftere og oftere (nok pga. punkterne over)
5. Han er på en kæmpe kontrakt der er et stykke over resten af lønstrukturen.
6. Saudi er formentlig villige til at betale et godt stykke over hans markedspris.

Jeg er bestemt ikke lige så forhippet som en del andre i at få ham ud og var jo i sommers tilhænger af at han blev i klubben, men jeg kan også godt se at næste sommer er sidste chance for at score en stor sum penge der kan geninvesteres for en spiller der nok er ovre sit fysiske peak. Noget klubben i den grad har været dårlige til siden Fergie er at sælge spillere (også profiler) på det rette tidspunkt. Vi skulle nødig have en gentagelse af Casemiro frustrationen og mere relevant hvad der ser ud til at ske hos Liverpool med Salah.

Selv hvis vi siger at Amorim fyres til sommer og punkt 1-2 derfor forsvinder vil jeg stadig argumentere for at en 4231 med en primær 10´er som da sikkert vil passe ham langt bedre bare ikke er fremtiden.

Og ja for god ordens skyld er der bestemt også argumenter for at beholde Bruno. Den mest åbenlyse selvfølgelig hvad fanden man gør med anførerbindet og hvordan et hold der har været så afhængige af en spiller i 6 år pludselig vil klare sig uden ham. Mit take er at de ting har det med at løse sig naturligt og det nogen gange kan være en positiv ting med nye stemmer i ledergruppen samt mindre afhængighed af en enkelt spiller på banen.
Manchester United Brøndby IF
Du glemmer yderligere at han rigtig ofte har mere travlt med at navigere holdkammeraterne eller vinke til dommeren end at vinde kampene. Han har svært ved at få gejsten og arbejdsmoralen hos holdet i vejret som kaptajn. Han er tilsyneladende vellidt blandt holdkammerater og medarbejdere i United; men jeg synes ikke han fylder nok positivt som kaptajn. Jeg ville hellere have en, der viste lidt mere vildskab eller gejst og var bedre til at få hele holdet igang uden at det blot bliver til brok.

Det er også svært ikke at lave assists, når man tager samtlige dødbolde og konsekvent langer afleveringer fremad.

Angående kampen mod CP, så synes jeg Dalot gør det rigtig fint ind mange situationer, men så til gengæld elendigt i mange andre. På et tidspunkt ryger bolden ud til indkast og dalot tager bolden hurtigt, Zirkzee laver et kort sprint mod bolden for at spille den tilbage til Dalot. Det benytter Dalot så ikke, men venter istedet 15 sekunder for så bare at kaste en ballonbold ned til CP forsvaret. Hans fodbold intelligens er simpelthen for ringe. Og så skaber vi jo stort set intet i hans side.

Jeg er enig i, at Wharton måske er forbigået en smule af Anderson. Wharton var dog helt fantastisk før sin lyskeskade, så mon ikke han stadig er ved at komme tilbage i topgear.

Baleba er jeg ikke kæmpefan af længere. Jeg synes ikke, han har vist det store i de kampe, han har været del af, på det seneste. Og hvis rygterne om United har været med til at kyse knægten, tør jeg ikke tænke på, hvordan han så vil opleve presset, hvis han spillede for os.

Generelt er jeg ikke kæmpefan af at trække spillere ind fra andre ligaer med mindre de er meget etablerede og en fast del af deres landshold, eller hvis de bringer noget helt ekstraordinært. Jeg er ikke sikker på Ederson opfylder kravene. Stiller kan jeg bedre lide; men han vil kræve lidt tålmodighed uagtet, tror jeg.
Forstår simpelthen ikke, at man kan rose Bruno pga, 2 nærmest ikke assist. At Zirkzee sparker den ind fra den vinkel kan kun lægges på Hendersons skuldre, og at Mount sparker den flot ind, fordi muren ikke gider at være mur, skyldes simpelthen ikke Brunos “assister”. Udover det spiller han helt igennem en forfærdelig kamp. Igen.
Officiel vinder af United-trådens forudsigelser 24/25
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Forstår simpelthen ikke Bruno-diskussionen efter en kamp hvor han har to assists. Det absolut sværeste at finde på markedet er kampafgørende spillere, og der er han. Vildt."

Her ser vi jo, hvor håbløst det er, når folk kun kigger på statistik.

Du kan jo ikke ha´ det kampen. Bruno spiller endnu engang elendigt
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Midtbanen
Tak for svar Deebo. Jeg er nok meget enig i virkeligheden. Men er også meget bevidst om mine blinde pletter.

Jeg er bange for jeg er for hård ved Baleba. Når jeg ser videoer som disse:
https://www.youtube.com/shorts/giK4tYXCwr0
Så bliver jeg delt... for på den ene side må spillere have sjov og et omklædningsrum skal da også være sjovt. På den anden side minder det bare så meget om Pogba tiden (sikkert heller ikke fair), hvor jeg forbinder nedturen med det utrolig ufokuserede omklædningsrum med playerpower mm.
Wharton derimod virker bare som en fokuseret gut der ikke er så meget pis med; https://www.youtube.com/shorts/tAQUaMQXdlw
Andersson virker på samme måde som en no bullshit spiller https://www.youtube.com/shorts/NSN4tyR60iY

Rent fysisk og fodboldmæssigt er der dog ingen tvivl om, at jeg meget splittet. Baleba er klart mest mobil og har fart; Kroppen spiller. Han er så fantastisk at se på! Wharton har det fremadrettethed jeg elsker i pasningerne. Andersson kan (undskyld x 10000) altså godt virke lidt usynlig på mig - hvorvidt det er godt eller skidt ved jeg ikke....
Men der er bare noget i Wharton jeg har forelsket mig i!

Amorim
Det er ikke en fyr eller forlæng diskussion.
Blot et håb om, at vi forbedre vores arbejde på den sidste tredjedel. Når holdene står lavt, så er det svært for os at åbne og har været i mange år.
Størstedelen af budgettet ... eller faktisk det hele... er blevet brugt på offensiven, så man må formode, han nu har erhvervet sig sine værktøjer til netop at åbne forsvarene.
For jeg kan sagtens se United har forbedret sig i omstillingerne - med bagrum er vi altid pivfarlige. Men mod Everton følte jeg ikke en seriøs "nu brænder det på" farlig afslutning uanset XG.
"Størstedelen af budgettet ... eller faktisk det hele... er blevet brugt på offensiven, så man må formode, han nu har erhvervet sig sine værktøjer til netop at åbne forsvarene."

Goddag, jeg synes det er en misforståelse, hvis man tror det er dygtige angribere alene, der skaber chancer og scorer kasser.
Evertonkampen viste med al ønskelig tydelighed, at når de andre pakker sig, så skal åbningerne produceres længere bagude.
En dygtig back, eller en dygtig CB der kan skabe overtal fremad banen, er jo hvor en af de andres forsvarere, er nødt til at løsne sig lidt og derved opstår hullerne angriberne kan gøre brug af.
For mig er derfor også noget i skoven at frasige sig bagerste midtbanespillere, som kan fordele kugler hurtigt og godt.
Det opererer Amorim ikke med og det begrænser egne muligheder.
Ikke udpræget genialt, hvis man altså spørger mig.

Summa summarum. Det kan være den bedste offensive investering at se på spillerne længere bagude.
Fynbo

Det er en meget god pointe og en pointe jeg er enig i. Jeg tror mere jeg tænker, at når man så netop fokuserer midlerne der, så må man vurdere man ikke selv synes det er så slemt længere tilbage = så burde de pointer du skriver være til stede allerede (måske sat på kanten). Og det sker jo ikke.
Men det er blot et håb om snarlig fremgang. For det er, anerkendt, en af de sværeste i spillet. Vi er hårde ved os - men ingen er så hårde mod Arsenal mod Chelsea fx :-)
@Goddag
Personligt går jeg meget lidt op i en spillers personlighed i omklædningsrummet så længe han præsterer på banen og er seriøs når man skal være seriøs. Er Baleba en kommende anfører for et tophold? Nok ikke, men det må handle om præstationerne på banen og hvordan man takler presset i en større klub. Her er det svært i denne sæson ikke at være bekymret for at smide et stort beløb efter ham, men der er jo ingen garantier for nogen som helst transfer. Jeg har rykket ham et godt stykke ned på min liste udelukkende fordi at hans præstationer ikke længere retfærdiggører den pris Brighton 100% vil kræve og jeg simpelthen ikke tør gamble på at han finder sig selv igen hvis vi snakker omkring de £100m. Ja og så trækker hans pas jo også ned så længe AFCON skal spilles hvert andet år midt i sæsonen.

Omkring Anderson så er han undervurderet god på bolden imo, og så fylder han bare noget mere uden bold end Wharton. I en drømmeverden hentede jeg dem begge to til klubben fordi de på papiret ville komplimentere hinanden godt selvom ingen af dem er en stationær 6´er som Casemiro er, men jeg ser bare flere svagheder hos Wharton. Jeg kan rigtig godt lide ideen om Anderson der kan spille både 6´eren og 8´eren med forskellige makkere mens jeg ser Wharton som en spiller der helst skal have en oprydder ved siden af sig. Whartons pasningsspil gør ham bedre end Mainoo lige nu, men jeg kan ikke se de to spille sammen i fremtiden i andet end en 433 som jeg kan med Anderson og vel egentlig også Baleba.

Størstedelen af budgettet ... eller faktisk det hele... er blevet brugt på offensiven, så man må formode, han nu har erhvervet sig sine værktøjer til netop at åbne forsvarene.
For jeg kan sagtens se United har forbedret sig i omstillingerne - med bagrum er vi altid pivfarlige. Men mod Everton følte jeg ikke en seriøs "nu brænder det på" farlig afslutning uanset XG.
Nu glemmer du vel også at to af de tre nye offensive dyre indkøb var ude med skade i den kamp og imo virkelig var savnet i netop sådan en gamestate. Det er jo lidt komisk hvor få indlæg man har slået med Sesko på banen og når han så er ude så har man en kamp med 50 indlæg ind mod Zirkzee der ikke er Højlund dårlig i luften men bestemt også er en af de der "tall for no reason" spillere som en bruger herinde opfandt.

Jeg gider heller ikke bruge lang tid på at forsvare Amorims taktiske evner og valg da jeg i bund og grund mener at et system med 3 CBs har et loft som en 433 bare ikke har, men jeg er også af den opfattelse at ALLE trænere i verden ville have svært ved for alvor at kontrollere/dominere kampe i så stærk en liga samt skabe nok chancer med de midtbanespillere man har rendende i United denne sæson. Man kan så undre sig over der ikke blev hentet en eneste midtbanespiller i sommers, men indtil man har en bedre trup med bedre spillere så synes jeg bare det er svært at konkludere noget om Amorim og hans system.

Lige hans system kræver jo så tydeligvis også bedre wingbacks der kan skabe noget på egen hånd fordi de konstant er isoleret bredt og der kan man jo godt frygte at det bare er for svært at finde flere Amads.. Man har stadig backs til en 433 i Dorgu, Maz og Dalot som tvinges til at gøre noget de bare ikke har i værktøjskassen og man må bare ikke være afhængig som hold af at dine backs kontinuerligt kan drible forbi dygtige PL backs 1v1. Det er der mange wingers der heller ikke kan, bare se på Antony og tildels Garnacho der havde en af de laveste procenter i succesfulde driblinger sidste sæson. Maz og Dalot er imo rigtig dygtige PL backs hvis de bliver bedt om at inverte ind centralt mens jeg sagtens kan se Dorgu blive langt bedre hvis han i stedet for at modtage bolden i fødderne får en rolle som overlappende back der kan få bolden i løb selvom hans indlæg bestemt ikke er prangende.
Manchester United Brøndby IF
Annonce