Mbeumo har godt nok spillet dårligt på det seneste, men det er noget andet med Amad og Maz der jo altså også skal til AFCON så det bliver selvfølgelig et tab at de 3 spillere er væk efter Bournemouth kampen.
Derfor dejligt at Sesko angivelig skulle være tilbage i træning, så at han burde være klar til i hvertfald om 2 uger når de 3 AFCON spillere er væk. Stadigvæk spørgsmålstegn ved Licha selvom det selvfølgelig altid er positivt at han er begyndt at spille fodbold igen. Licha skal dog opbygges langsomt, så at jeg kan ikke se ham starte før om noget tid og så må vi se hvad han kan for alvor.
Licha giver dog nogle offensive options hvis vi skal jagte mål ved at kunne sætte Shaw op som WB i venstre side, men VCB har jo også fået en anden seriøs kandidat efter igår hvis Shaw rykkes op på VWB´en.
For mest positive og overraskende var Heaven for mig igår i hans pasnings spil, der da også har fået meget ros idag rundt omkring. Han får altså lavet en hel del skarpe pasninger op igennem linierne igår, som du bare ikke ser hverken Maguire eller De Ligt lave. Og så spillede han med en frækhed og selvtillid uden at blive for overmodig i sit spil, som jeg synes hans spil i West Ham kampen bar præg af.
Ja en enkelt gang clearer han en bold unødvendigt som Lammens kunne have samlet op, og en anden gang glipper offside´en da han ikke ser linien bagved, men hvor han kommer hjem og får klaret ærterne selv mod Strand Larsen. Den slags fejl man forventer en ung urutineret 19 årig knægt med få kampe for United vil lave, men fedt han bliver ved og viser sit overblik, intelligens og imponerende spil med bolden. Han var ret beset blandt vores bedste spillere igår.
De pasninger han får lavet er sindssyg vigtige for vores spil fra vores CB´er og da både Maz og Shaw også havde gode kampe på bolden så styrede vi totalt kampen og skabte et hav af chancer på trods af en lidt hakkende front trio - i hvertfald i 1. halvleg. Selvfølgelig på en meget billig baggrund, men de 3 CB´er styrede jo totalt kampen igår i pasnings spillet hvor vi skar Wolves op med masser af afleveringer imellem linierne.
Så snart De Ligt/Maguire er tilbage vil de selvfølgelig træde ind igen imod de næste 3 modstandere der er af en noget sværere kaliber end de 2 sidste kampe Heaven har spillet, men jeg tænker helt sikkert på at Amorim har Heaven i tankerne til kampene mod Leeds, Burnley og Wolves efter vi har mødt Newcastle, som den sidste af de næste 3 svære kampe, om ikke andet i en eller anden rolle. For hvorfor ikke som VCB hvis Shaw rykkes op på VWB´en som et taktisk move? Det er trods alt her Heaven har spillet indtil nu i hans United karriere bortset fra de 2 sidste kampe.
Heavens stats efter igår er i hvertfald imponerende med 36 ud af 36 accurate passes, 6/6 dueller vundet og 7 clearences. Specielt når man ser på hans pasnings lines hvor han har væsentlige flere vertikale afleveringer op igennem linierne end hvad De Ligt/Maguire laver som CCB´er. Bemærkelsesvis er det jo ikke engang de lange skift som Maguire kan lave ud til hjørne firkanterne i hver side til WB´eren som Heaven lavede igår, men de mellem lange vertikale pasninger op til frontlinien, som vi slet ikke har set før fra vores CCB´er.
Super positivt også med tanke på hans baggrund som midtbane spiller i at rykke op på midtbane i opbygningen som Amorim jo gerne ønsker er Heaven helt klart også bedre end De Ligt/Maguire. Så er der dog lige alt det andet, som manglende erfaring, manglende fysik herunder hovedspillet hvor der skal bygges på.
Men altså Heaven imponerede igår og spillede sig ind som en option for de næste kampe, som en positive ting jeg tager med når nu vi mister 3 vigtige spillere snart til AFCON.
Det er den slags præstationer man ønsker at se ude fra bænken af der giver manageren positive grublerier over hvem der skal spille og forhåbninger til fremtiden.
Mbeumo er vores bedste højre 10´er by far, selvom han er dårligt kørende for tiden. Nr. 2 der hedder Amad. Jeg vil ikke være overrasket hvis Amorim vil teste Dorgu på højre 10´eren i løbet af AFCON tiden når begge er væk da Dorgu som bekendt har spillet på højre kanten før i Italien og også er blevet prøvet her i enkelte kampe under Amorim i sidste sæson, ligesom han vist har spillet der for DK for nyligt i en kamp eller to.
Vi har kun Cunha, Sesko, Mount og Zirkzee fremme når Mbeumo og Amad er væk. Zirkzee er bedst på venstre 10´eren - det samme er Cunha og Mount selvom de også kan spille på højre siden, men vores højre 10´er er bare langt ringere besat end venstre 10´eren og derfor vil jeg ikke være overrasket hvis Amorim prøver Dorgu her, også fordi Dorgu jo ikke rigtig er lykkedes som VWB. Så altså hvis vi har skader/træthed hos Zirkzee og Mount at vi i kampe kan ende op i:
Lammens
De Ligt/Yoro-Maguire-Heaven
Dalot-Case-Bruno-Shaw
Dorgu-Cunha
Sesko
Og så er det jo også man tænker om det er nu Leon får chancen i de kommende AFCON uger? Ovenstående manøvre vil i hvertfald kræve noget back up på WB´en mm. Amorim rent faktisk vil prøve Malacia igen, som trods alt har været på bænken på det seneste? ;-)