Snak

Mere indhold efter annoncen
Hva satan endnu en misset chance for top 5 på hjemmebane. Hvem havde dog set den komme??

Dejligt endelig at se dem komme ud med den intensitet på hjemmebane vi så i starten af sæsonen. Det holdt så 30 min og så var tanken tømt må man sige og resten af kampen var ren Ten Hag bold uden nogen form for kontrol. Nok et godt bevis på hvorfor midtbanen kræver fornyelse og bekymringen ved både systemets manglende evne til at kontrollere kampe, men også Brunos.

En kamp hvor begge hold skiftedes til at have gode perioder men selvom United havde flest af de perioder og havde flest chancer var der jo klasseforskel på skarpheden. Men hey fra 2x 0-3 til 4-4 er da fremskridt offensivt i hvert fald :)

Cunha god og sikke en stamina. Amad god. Dalot god. Bruno sindssygt god og sindssygt dårlig i samme kamp aka en Bruno classic.

Mbeumo skylder da godt nok efterhånden, puha han har været dårlig længe. Martinez med et horribelt indhop der ikke gøres bedre af at Heaven pludselig skulle spille RCB i en 442. Havde De Ligt været klar til bare 20 min fra bænken havde man vundet den kamp for det var da godt nok ikke optimalt at ende med Heaven og Martinez som CB makkere..

Mærkelig situation ved deres frisparksmål som Lammens må tage skylden for, men hvad var meningen med at stille Bruno og Cunha med en meters afstand for yderligere at spærre udsynet og giv dem et oplagt hul at sparke i? Dog reddede han så også et point og den vilde hjemmebane rekord til allersidst så tak for det, Senne!

Med Casemiro i karantæne bliver det da interessant hvad man gør nu. Mainoo er en 8’er der skal spille 6’er og Bruno er en 10’er der skal spille 8’er. Det virkede lige akkurat mod Bournemouth i en kæmpe outlier kamp men det er godt nok en offensiv midtbaneduo der ikke komplimenter hinanden godt. Ugarte ind i en 433?

Og så en generel betragtning der kun er lidt dårlig taber over. Helt vildt hvor meget indflydelse en VAR dommer kan have på en kamp. Semenyos manglende røde kort bliver jo mega afgørende og han gad ikke en gang tjekke episoden virker det til. Synes også den hånd Alex Scott viftede med i feltet så ret kriminel ud, men der kan godt være en bedre vinkel. Igen virker det dog slet ikke til at den blev tjekket. Men det havde jo ikke noget med United at gøre at Semenyo var voldsparat og så havde vi nok heller ikke fået en så underholdende kamp.

Skønt at ham Tavernier eller Evanilson da i det mindste ikke blev matchvindere. Måske er jeg alene med det, men 5 forskellige jubelscener hvor man opfører sig som verdens bedste der lige har vundet VM finalen i sidste sekund når kampen ikke er i nærheden af at være slut er sgu arrogance på høj plan. Gjorde Cunha så det samme? Ingen ide for der jublede jeg selv så meget at jeg tror jeg skræmte hunden for livet :)

Nå det var vist en af de kampe hvor man trods resultatet sover godt når først adrenalinen har lagt sig. Man kunne jo skrive uendeligt om kampen og især defensiven der sejlede rundt, men må nok hellere stoppe nu.
Manchester United Brøndby IF
Fed kamp! ....Altså for nogen, 2 helt håbløse defensive og til tider ret godt angrebsspil.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Bournemouth havde tre gange i løbet af kampen hånd på bolden i feltet, og så var der Semenyos halsgreb. Det var en skidt dommer og VAR præstation.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Vi har vist fundet vores nye onde ånd..

xG at Old Trafford in the last three seasons:

Man Utd (7.93) 4-10 (5.00) Bournemouth
Manchester United Brøndby IF
Har i mange kampe siddet med fornemmelsen af, at vores spillere meget ofte får blokeret deres skud, når de er fri i feltet. Og så faldt jeg lige over antallet af blokerede skud i dag. United havde 18 skud indenfor rammen, og 10 blokerede skud. Bournemouth fik 0 skud blokeret.
Jeg ved ikke, om man kan lære så meget af det, men det giver et billede af, hvad der sker, når vi afslutter og forsvarer feltet.

@Deebo: Gik også helt amok over den muropstilling, som Bruno og Casemiro præsterede ved 2-3 målet. Man starter da ikke ud med en bevidst hullet mur!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er ikke helt sikker på hvorfor Shaw får skylden for 1-1 målet. Det er Mount der laver en håbløs aflevering til ham - så han er mindst lige så skyldig.
Han prøver at redde op på det, ved at løbe tilbage, og han råber også på Heaven for at komme ud.

Jeg tror 1. halveg var den bedste under Amorim, og alligevel skulle der et kæmpe målmandsdrop til, for at man vinder den 2-1. Men spillet på banen var godt i størstedelen af halvegen - effektiviteten var elendig.

2 mål til Bournemouth på 5 minutter af 2. halveg er håbløst.
Og at man i løbet af kampen smider 3 føringer er også håbløst.

Mount burde være blevet inde, og Mbeumo ud, men ift. et hårdt juleprogram, var udskiftningen af Mount nok det rette at gøre, når man alligevel ikke har Mbeumo til rådighed.

Sesko var god lige da han kom ind, men faldt lidt ud - 4-3 målet var hans, selvom hans aflevering var rettet mod Amad.

Det var tydeligt, at man manglede en angriber i 1. halveg. Håbløst at man spiller en hel sæson med 1 helt ny angriber, i stedet for at holde på Højlund som 2. angriber, når man alligevel får en latterlig sum for ham ift. hvad man betalte.

4-4, og man spillede en god første halveg. Og pulsen og stemningen var oppe i hele kampen.
Jeg tør godt kalde den nu - United ender ikke i top 4, men det bliver alligevel en klart bedre sæson end sidste.
Hvis man kan finde det spil fra 1. halveg i flere kampe, og måske endda finde ud af at stille forsvaret bedre ind, vil der begynde at komme større håb for Amorim.
Så skal han bare have en spindoktor til at fortælle ham hvad han skal sige i pressen, fremfor at sige ting der kan misforstås som kritik af egne spillere.
"Bruno sindssygt god og sindssygt dårlig i samme kamp aka en Bruno classic."

Præcis. Det afsløres ikke i statistikken, hvor elendig han også er.
Men jo heller ikke smart, han spiller 8´er, når han er 10´er
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Det var jo en rimelig vanvittig kamp, og selvom man smider føringen tre gange, så kan man jo alligevel sidde og være lettet over, at man ikke tabte kampen til slut, hvor Bournemouth havde de største chancer.

Super ærgerligt, at man ikke er foran med 3 ved pausen, for så havde kampen nok været afgjort.

Jeg synes, Heaven spiller en fornuftig nok kamp, men det er tydeligt, at hans manglende erfaring af svær for forsvaret, fordi der grundlæggende ikke er nogen, der holder styr på geledderne dernede. Lad os håbe, at Ligt snart er tilbage, for lige nu dirrer holdet lige rigeligt til, at man kan forvente flere sejre i træk. Heaven er et fint talent, men det er alt for tidligt at konkludere, om han kan være en mand til fremtidens start-11´er. Jeg er ret overbevist om, at man søger en erstatning for Maguire til sommer, og kommer der en etableret profil ind der - og med Lichas tilbagekomst - så ryger Heaven nok lidt ned på listen igen.

Jeg synes, Mainoo var god, da han kom ind. Super svære vilkår med den åbne kamp, men han bidrog med en masse på bolden og fik sat nogle gode angreb i gang. Og så kæmpede han virkelig godt også.

Mbeumo trænger helt tydeligt til luftforandring, så det er godt, at AFCON falder nu. Vi kan fint erstatte ham med Mount... Amads bidrag bliver sværere, tror jeg. Også fordi Cunha og Sesko er tilbage til angrebet til at tage over for Mbeumo, der har løftet meget alene (og sikkert deraf slider lidt mentalt lige nu).

Når jeg ser Seskos motorik og bevægelser, bliver jeg nervøs for, om han har det, der skal til. Han er i overkanten af stiv i sine retningsskift og driblinger. Og selvom det jo ikke skal være hans primære anvendelse, så synes jeg, han viser temmeligt markante begrænsninger i spillet med bolden, når han skal skabe noget. Hans styrke bliver de små berøringer omkring feltet, og så forhåbentlig hans tilstedeværelse og fysik inde i feltet som målscorer. Hans fart har holdet slet ikke fundet en måde at bruge på endnu.

Lammens spiller en god kamp igen, synes jeg, selvom frisparket selvfølgelig ikke må gå ind i hans side. De slags kommer med erfaringen, for han lader sig trække for langt mod midten pga. de to sparkere. Hold din egen side, og hvis der så kommer et spark, der sidder i krogen modsat, så kip med hatten over kvaliteten.

Og slutteligt, så vil jeg til enhver tid foretrække enn 4-4 end en 0-0 eller 1-1. Så har blodet da fået lov at koge undervejs. Aston Villa næste gang - det kunne jo ligne os at nappe tre point der.
Defensivt var det en forfærdelig kamp, og kun Lammens var ok. Shaw, Heaven, Yoro og Martinez er alle dumpet. Og ja Bruno med endnu et forfærdeligt boldtab hvor Case er nødt til at trække gult. Men igen det er bare tydeligt at han er bedst tæt på modstanderens mål. Ikke det bedste indhop af Mainoo heller, men han skal jo heller ikke spille sammen med Bruno centralt, det giver lige præcis 0 balance på holdet. Hvilket også kom til udtryk på 4-4 scoringen.
Jeg er stadig meget skuffet fordi vi jo egentlig leverer en god første halvleg, men anden halvleg var noget af det mest sløsede og useriøse jeg har set i lang tid.
Jeg håber også De Ligt snart er tilbage for der mangler i den grad en styrmand i det forsvar.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Nvm: Jeg vil give dig ret i at Mount havde den største del af skylden i det mål, men Shaw så heller ikke god ud. Han er for langsom til at opfatte situationen og skille sig af med bolden eller endda bare lave et professionelt frispark.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Annonce