Nu får jeg Tintin på nakken, for det er vel nærmest kun som wingback at Semenyo vil give mening? Altså vi har jo Cunha, Mbeumo og Sesko til de tre forreste positioner. Hvis vi henter Semenyo er det vel med tanke på at få en mere offensiv venstre wingback, eller er der noget jeg overser?
Tja nu må vi jo se hvad Amorim har tænkt sig med formationen. Måske er jeg den eneste, men jeg så ret tydelige tegn på at man spillede anderledes end man hidtil har gjort. Inden det endte i ren kaos hvor Amorim bare smed de spillere ind der var til rådighed og spillede en 433/442, så kunne man faktisk godt se allerede i første halvleg at det ikke var helt samme system.
Det var bestemt ikke en 433 som Whitwell indikerede, men der var som sagt noget der var ændret uden at kunne sige præcis hvad det var. Mbeumo virkede langt mere central, Amad så ud til at stå noget højere på banen og Yoro lignede ofte en højreback. Jeg synes det lignede en hybrid mellem 442/3421 som variede ret meget hele første halvleg.
442Yoro - Heaven - Shaw - Dalot
Amad - Case - Bruno - Mount
Mbeumo - Cunha
3421Yoro - Heaven - Shaw
Amad - Case - Bruno - Dalot
Mbeumo - Mount
Cunha
Hvis jeg har ret i det, så ville Semenyo i princippet jo kunne bruges på enten Amad, Mounts eller Mbeumos positioner (så ikke kun WB) hvilket ville være en gigantisk luksus at have når Mbeumo er i formkrise som nu eller helt specifikt i denne AFCON periode (som hans Ghana jo burde have været med i umiddelbart). Han ville derfor være et drømmekøb den 1/1-26, men derefter er det rigtigt at det ikke virker som den bedste prioritering.
I princippet ville han jo være sådan en fremragende spiller der bare åbner så mange forskellige taktiske muligheder, især undervejs i kampe, men for mig ville et Semenyo køb kun give rigtig god mening hvis der blev ændret til en 433 fordi man lige nu ikke har en eneste venstrekant. Måske er det stadig planen som Whitwell var inde på, men som sagt lignede det mere at der blev bygget på 3421 formationen med noget 442 varians der jo stadig er med kun 2 centrale midtbanespillere og ikke den store revolution som en 433 ville være hvor man fjerner en CB for en CM.
Helt kort er det dog 3 positioner han kan spille i en 442 (begge kanter og den frie angriber) som ikke vil være wingback hvis man gik den vej. Fortsætter man det system man har spillet det meste af sæsonen ville han give mest mening på en wingback, men igen vil han kunne spille begge 10´ere, den offensive WB og måske endda 9´er af nød. Konkurrence er sundt, og er man tilbage i europæisk så vil man skulle bruge en ekstra offensiv spiller anyway (2 hvis Zirk sælges).
Aaalt det sagt og der er jo lang vej fra at United overvejer at gå ind i kampen om ham fordi vi snakker en klassespiller der pludselig er tilgængelig og så til at man beslutter sig for at gå ind i kampen og specielt vinder den kamp. Liverpool og City virker jo stadig som langt mere oplagte destinationer, men passer det at man var enig med ham om et skifte i sommers inden Bournemouth satte prisen for højt, så har man måske en fordel her.
Personligt hælder jeg til at afvente. Er han tilgængelig til sommer (hvor klausulen skulle falde en smule) så ville jeg være meget interesseret efter man har fået hentet midtbanespillere. Her til januar virker det som en forkert prioritering der kan koste på midtbanebudgettet til sommer hvor jeg langt hellere ser man køber sine største prioriteter, der nok er noget dyrere, end at man går et stykke ned af listen fordi pengene ikke længere er der.