Wait a minute. Jeg skrev altså også at der var fremgang, at omstændighederne nok fremtvang de mærkelige beslutninger og der ikke burde være tale om fyring af Amorim midt i sæsonen. Til sommer må man så se hvor man står henne.
Det er jeg med på. Min pointe var, at jeg synes, at der i forbindelse med den kamp bliver overreageret på et par ting, som muligvis, men ikke med stor sikkerhed havde ændret en kamp, hvor de mange manglende spillere gjorde det svært at få kontrol og bryde Wolves ned.
Måske havde et Dorgu-Dalot sidebytte og lidt mere tålmodighed med Zirkzee, når Fletcher var alternativet, hjulpet, men helt ærligt, så virker det ikke som potentielt kæmpe-gamechangere, og måske var hans tålmodighed med Zirkzee bare opbrugt. Nogle gange gad man virkelig gerne have hele den ærlige forklaring på beslutningerne, og jeg synes selvfølgelig også, at det er ok at være frustreret over det.
Når jeg synes, at det er en overreaktion, så skyldes det selvfølgelig, at vi har så mange spillere ude, men også fordi jeg ser den primære opgave for Amorim at udvikle en meget mere bæredygtig spillestil på den lange bane.
Nu blev jeg lidt nysgerrig på Arteta, som jo netop er en af de managere, som kunne være blevet fyret, men forblev i jobbet, som de fleste omkring Arsenal nok er glade for.
Han kom til i december 2019 og havde 21 PL-kampe i de sæson.
2019/20: XG-diff per 90 = -0,31 (faktisk dårligere end første del af sæsonen) og 8. plads
2020/21: XG-diff per 90 = 0,23 og 8. plads
2021/22: XG-diff per 90 = 0,39 og 5. plads
2022/23: XG-diff per 90 = 0,78 og 2. plads
2023/24: XG-diff per 90 = 1,27 og 2. plads
2024/25: XG-diff per 90 = 0,67 og 2. plads
2025/26: XG-diff per 90 = 1,11 og foreløbig 1. plads
Amorim:
2024/25: XG-diff per 90 = 0,07 og 15. plads
2025/26 XG-diff per 90 = 0,44 og foreløbig 6.plads
Der er jo på ingen måde nogen garanti for, at det udvikler sig som Artetas Arsenal, men jeg tænker, at det er sådan en genopbygningsfase med en suboptimal trup nogenlunde ser ud. Det er grimt i enkelte kampe, men man skal se på den mere langsigtede udvikling.
Ferguson sluttede 11, 2, 11, 13, 6 i ligaen de fem første sæsoner. Og Amorim bliver ikke Ferguson, men det siger måske noget om, hvad man kan forvente i en oprydningsfase (og ja, der var givetvis mere, der skulle ryddes op i Fergusons tid med gal alkoholkultur osv.).
Det betyder ikke, at jeg freder Amorim til evig tid, men hvis man har været enig i præmissen om, at det her United er et udviklingsprojekt, og Amorim blev hentet ind på den præmis, så kan jeg simpelthen ikke finde noget godt argument for at tale om fyring nu, hvor tallene ligger på niveau med flere af sæsonerne med CL-kval.
Og Artetas resultater herover skriger heller ikke, at hvis Amorim ikke er lykkedes med sin filosofi (hvad så end der er målestokken for det) i denne sæson, så lykkes det heller aldrig.
Jeg tror, at ledelsen er med på samme vogn. Jeg synes, at signalerne er et fokus på en lang opbygning, og med der skal en større implosion til, før jeg tror, at det kommer på tale.
Men som du og flere skriver, så er det jo helt naturligt og due diligence at evaluere alt, også Amorim efter denne sæson.