Vil dog igen påpege at din "nisse" skal findes i spillermaterialet og ikke hos hverken ETH, Amorim eller nu hos Carrick.
Det er min pointe. At det ikke bare er Amorims "skyld", at vi har haft den slags problemer med kontrol mod de hold, der ikke tilhører den absolutte top, for Fulham-kampen indikerede jo den samme form for problemer, selvom udkommet var to point bedre end en del af de lignende kampe under Amorim.
Som skrevet, synes jeg faktisk, at presset var begyndt at sidde mere præcist hos Amorim, mens Carrick er gået mere til værks med en mid-block (også mod Fulham - med god grund, for de spillede ofte nemt gennem vores pres). Men det er vel også en slags mod at udvikle presspillet, samtidig med at man forsøger at fastholde et organiseret restforsvar, så vi ikke fik en ten Hag-motorvej ned gennem midten, når presset blev overspillet
Jeg kan godt følge din pointe om lidt mere frihed og ærgerrighed i spillet med bolden under Carrick (og stærke rotationer), men jeg synes også, at man må tilskrive Amorim noget af den offensive fremgang i denne sæson og ikke bare tilskrive den de nye spillere.
3 mand bagude og 2 centrale midtbanespillere, der stort set ikke måtte rokke sig ud af pletten.
Jeg kan ikke helt genkende det her. Bruno var som en af de to centrale midtbanespillere vores stærkeste chance-creator og rokkede sig vel pænt meget ud af pletten; nogle gange næsten for meget for sin position som CM. De tre centrale forsvarspillere havde også opgaver med at drive og spille bolden frem, selvom ikke alle var lige dygtige til det (straks Licha var tilbage lå han meget højt i progressive pasninger).
Igen, jeg synes, at det har været befriende at se holdet performe under Carrick med en begejstring, der også skaber begejstring hos fans osv. Men man kan bare også godt ane konturerne af den samme nisse, som du jo rigtigt påpeger, nok skal findes i truppens sammensætning.
Så mit ærinde er egentlig bare at prøve at fastholde, at Amorim havde skabt en del fremgang, både offensivt og defensivt, som jeg synes, at han skal have kredit for, selvom der de mest ekstreme steder kører et narrativ om den værste United-manager nogensinde blandt andet baseret på statistikker fra sidste sæson, hvor det svarer til, at man skulle karosseriet på en Formel 1-bil midt i et løb og tro at den samtidig kunne ende i pointrækken.
Det skal ikke tage noget væk fra Carrick, som er startet stærkt, men som jo heller ikke bare kan trylle nissen helt væk, hvilket Fulham-kampen tyder på.
Men jeg håber af hele mit hjerte, at Carrick viser sig at være den, der kan udvikle holdet og tage os tilbage til toppen. Der bare stadig et godt stykke vej, og nogle nisser, der skal sendes tilbage bagerst på loftet.