Tak @Bryan.
Den med kontrol har jeg luret lidt på på det sidste, for dels er det ikke kontrol jeg forbinder med United under Fergie eller i det hele taget forbinder United med, men derimod underholdende offensiv risikofuld angrebsbold og dels spørger jeg mig jo også selv hvilke hold der har kontrol i dagens Pr.L og hvor vigtigt det reelt er idag.
Kontrol i form af bold kontrol for bold kontrollens skyld er mere en City eller Barca ting imo og ikke specielt meget United.
Nu er det her med forbehold for, at Ferguson havde mange forskellige hold, da han jo sad i sædet meget længe. Jeg forbinder også Fergies hold med underholdende og risikovillig fodbold, og han gamblede jo gerne på sejren, når kampen var lige, også hvis det øgede risikoen for nederlag at have fire angribere på banen de sidste 10 minutter.
Og selvom det var modig angrebsfodbold, tror jeg heller ikke, at man skal undervurdere, at holdene generelt var gode til at kontrollere både med og uden bold. Jeg kan huske ikke så få 1-0-sejre, når sæsonen begyndte at blive slidsom efter juletid. Og så tog Fergie mange i mine øjne kalkulerede ricisi, hvor han tænkte, at sandsynligheden for benefits var højere ed sandsynligheden for costs.
Men det er altid svært, når vi taler hold så langt tilbage. Dels er det svært at huske i detaljer, og man husker jo lidt nemmere de der højdepunkter, hvor eksempelvis Owen prikker 4-3-målet ind mod City, 8-2 mod Arsenal eller 4-0 mod Chelsea i FA Cup-finalen. Og dels er det også bare et helt andet taktisk landskab nu, hvor for for meget risiko straffes benhårdt af de nu noget bedre hold uden for toppen. Se bare Fletcher-kampen mod Brighton, hvor det virkede til, at han slap håndbremsen, og vi bare sejlede OOP.
alligevel hører jeg om den samme "nisse" som vi havde under Amorim? Den ville jeg gerne om du kunne uddybe Pally?
Nissen er for mig, at holdet har haft svært ved konsistent at sætte sig på og dominere modstandere, som spiller for spiller er dårligere end os, men som spiller med et kompakt hold.
Pointen faldt i forhold til, at Fulham-kampen i mine øjne lignede noget, vi så en del gange under Amorim. Vi dominerer dele af kampen, men vi lader os også lidt for nemt presse ned, så vi indkasserer flere dødbold og lidt tilfældige situationer.
Som regel ikke sådan, at United bliver revet fra hinanden, men nok til, at man sidder med følelsen af at der må komme nogle tilfældigheder, der fører til mål på et tidspunkt, såsom Evertons scoring i 0-1-kampen på OT, Bournemouths mange udligninger på OT eller Fulhams udligning i søndags.
Det er svært at sætte fingeren på én årsag, men mit bud vil være, at vi mangler lidt kølighed og nok også evne til at trække tempoet lidt ud og holde lidt mere på bolden i de svære momenter, blandt andet fordi vi har to midtbanespillere, der godt kan lide at spille noget mere vertikalt - og jo ofte også med god effekt.
Jeg køber din pointe om ikke at have kontrol for kontrollens skyld, og jeg hverken ønsker eller tror, at vi kan adoptere Citys tidlige 20´er stil eller Barcas tidlige 10´er stil, hvor man spillede rundt i lange i lange passager, uden at modstanderen kunne presse boldtab ud af dem, men en middelvej kunne måske være hjælpsom.
Kees fra Devils in the Details havde en interessant observation i deres seneste episode, som jeg parafraserer efter hukommelsen. Jo mere man spiller op centralt i banen, jo større risiko løber man i forhold til kontraløb med problematisk restforsvar. Han sagde, at Guardiolas hold de senere år, har spillet langt mindre centralt end tidligere år på baggrund af en risikokalkule.
Og så pegede han på Arsenal som det ekstreme eksempel på nogen, der går rigtigt meget på kanterne og lægger et stort ansvar derud, fordi det kommer med den mindste risiko, og derved kan de have fuld kontrol OOP, fordi deres restforsvar næsten aldrig er i stor ubalance. Det kommer så også med mindre XG fra open play end mange tidligere tophold har haft. Med andre ord, Arteta er en kontrol-freak, blot på en anden måde end Guardiolas tiki-taka, men han har jo også stået i lære hos Pep.
Kees pegede på, at det er interessant i vores kontekst, fordi Carrick har en forkærlighed for centralt opbygningsspil (han har siddet og set en hel masse Middlesborough-kampe i stedet for at skrive sit speciale de seneste uger :-), og det kommer med risikoen for at blive fanget i situationer, der ligner den, som førte til straffesparket med Fulham.
Vi har jo slet ikke set nok i United i forhold til at sige noget fornuftigt om det endnu, for City- og Arsenal-kampene var jo helt anderledes, og de viste primært, at Carrick kan sætte holdet op både mentalt, taktisk kompakt, og så var der nogle fine momenter med at spille bolden rundt og tiltrække pres og så spille den ud af områderne (særligt mod City, men også mod Arsenal).
Så er det måske nu, at jeg skal lægge mig fladt ned i forhold til Bruno. Jeg var en af vaklerne, da der blev budt store penge, fordi jeg synes, at han bidrager med meget, men også tænkte, at hans high risk - high gain-stil nogle gange kunne hæmme andres udfoldelse.
Jeg har har i den grad ombestemt mig. Han leverer jo chanceskabelse G/A i stride strømme, og jeg er nu overbevist om, at gain er højere end risk, så jeg gruer for, når han skal erstattes, for det bliver svært. Se bare, hvor lang tid det har taget for Wirtz, som er en af de dygtigste i verden på den disciplin, men nu begynder det at komme. Og selvom jeg altid har sat Bruno højt, tror jeg faktisk, at jeg er skyldig i at undervurdere hans nettobidrag til united, fordi jeg har set ulemperne som større, end de nok reelt er.
Som du ved, synes jeg, at Amorim var på en bedre kurs og havde struktureret holdet langt bedre, end det var tilfældet sidste sæson, og særligt i den sidste tid under ten Hag, hvor balancen var fraværende.
Mange har været utilfredse med Amorim, og min pointe er bare, at bedømt ud fra Fulham-kampen, tror jeg, at vi også under Carrick kommer til at opleve nogle af de ærgerlige pointtab, som vi havde under Amorim, for jeg så nogle af de samme svagheder, og ærligt talt så kunne den jo både være endt med en sikker sejr, hvis Sesko havde scoret med hovedet i stedet for at ramme stolpen, men også med en uafgjort, hvis ikke Bruno havde fisket en genialitet op ad skattekisten til sidst.