Snak

Mere indhold efter annoncen
Nu ved jeg godt jeg er den eneste i Dalot fanklubben sådan helt kontinuerligt men kan ikke helt genkende at han var dårlig defensivt i går? Har jeg glemt eller misset en situation?


Jeg skrev jo i sommers, jeg godt kunne tænke mig at der blev købt en ny starter på pladsen, han må gerne blive i klubben men acceptere at han er rotation. Fordi jeg simpelthen synes at han ikke er god nok.

Når det er sagt, synes jeg faktisk han i denne sæson og især i de senere kampe under Carrick har spillet sig op.

Jeg synes Summerville, som bestemt er hurtigt og god teknisk kom forbi Dalot for tit uden de store problemer. Samtidig synes jeg stadigvæk han har for mange hjerneblødninger med sine afleveringer. Pludselig skal den afleveres ind på midten, lige i fødderne på en modstander. Nytter intet på det her niveau, at vi har en HB, der ikke kan tænke en fodbold tanke, når han har bolden.

Jeg er ærligt ikke lige inde i HB markedet, da intet tyder på det er der vores fokus ligger og vil også stadig mene, at midten og en evt. venstrekant er langt mere vigtigt, end et skift på HB pladsen. Men vi vinder aldrig PL med Dalot på pladsen som starter, eller Maz for den sags skyld, ikke at det lige ligger i kortene at vi vinder PL lige foreløbig :)
Officiel vinder af United-trådens forudsigelser 24/25
Jeg skrev jo i sommers, jeg godt kunne tænke mig at der blev købt en ny starter på pladsen, han må gerne blive i klubben men acceptere at han er rotation. Fordi jeg simpelthen synes at han ikke er god nok.
Jeg kan da heller ikke se hvorfor han ikke skulle kunne være rotation. I så fald bør kritikken jo rettes mod Maz i stedet hvis man mener man har to fine højrebacks men savner verdensklasse højrebacken. Medmindre nogen da foretrækker at beholde den ældre, mere skadesplagede samt løntunge spiller fordi de bare vil af med Dalot? Maz skal tilmed spille AFCON i både 2027 og 2028 tror jeg.

Når det er sagt, synes jeg faktisk han i denne sæson og især i de senere kampe under Carrick har spillet sig op.
Så altså efter han er røget tilbage som back i en rolle der passer ham bedre så har han også spillet sig op? I så fald helt enig. Begrunder man sit ønske om at sælge Dalot fordi han var dårlig som wingback under Amorim så synes jeg man misser netop den kontekst at han bare ikke er WB. Jeg var i øvrigt selv fortaler for et Dalot salg til sommer hvis fremtiden var med Amorim da Dalot bare ikke passede ind her.

Jeg er ærligt ikke lige inde i HB markedet, da intet tyder på det er der vores fokus ligger og vil også stadig mene, at midten og en evt. venstrekant er langt mere vigtigt, end et skift på HB pladsen.
Som sagt tvivler jeg på nogen kan nævne en back der kan byttes stort set 1:1 for Dalot økonomisk da man som du siger jo har store dyre huller andre steder. Jeg vil til dels købe Kayode fordi han ligner et fysisk monster men jeg håber sgu ikke nogen kommer til mig med Dumfries eller lignende. Tager jeg Hakimi over Dalot? Ja da men gør jeg det for £70m plus en tredobbelt løn? Tvivler.

Men vi vinder aldrig PL med Dalot på pladsen som starter, eller Maz for den sags skyld, ikke at det lige ligger i kortene at vi vinder PL lige foreløbig :)
Forstår godt din pointe da Dalot måske ikke er en topklasse back, men går vi først den vej så tror jeg hurtigt vi finder mange spillere i nuværende trup vi kan pege på som ikke værende gode nok startere for et mesterskabshold :)
Var sidste sæsons version af Andy Robertson bedre end denne udgave af Dalot? Jeg vil ikke overraskende sige nej ;)
Manchester United Brøndby IF
@Deebo
Han har bestemt spillet sig op siden Carrick tog over, men i går så han altså ikke god ud. Hvis Summerville havde mere offensiv støtte, så kunne det have været farligt. Hver gang de stod overfor hinanden stod Dalot bare stille og lod ham løbe forbi. Han er lige lovligt afventende, når han skal forsvare 1 mod 1. Dalot er også lidt nemmere at hade på end andre, da han aldrig har en kampens spiller præstation, så han er sjældent undskyldt når han laver en fejl defensivt/offensivt.

Mht. hvem der kunne hentes i stedet for ham er der ikke mange om buddet. Jeg vil ikke nødvendigvis af med ham, men hvis man kunne bytte ham med F.eks. Livramento eller Kayode (som du fint selv nævner), så havde jeg alle dage takket ja.
En Alex Jimenez i Bournemouth ville heller ikke være et dårligt bud.
@Tud
Kun målt på i går kan jeg nævne en 10-12 spillere der er for dårlige :)

Jeg må have misset en situation eller noget for jeg synes han havde fint fat i ham udover da han fik det gule kort. Det var bestemt ikke ligesom dengang at Danjuma fra Villarreal kørte rundt med ham.

Livramento. Er han ikke kronisk skadet? Jeg synes sgu Dalots availability undervurderes hvis vi begynder at nævne bevares lovende backs der har været hårdt ramt af skader. Lewis Hall derimod ville jeg elske som Shaw erstatning, men at købe i Newcastle bliver enten umuligt eller meget dyrt.

Kayode er meget interessant og kaster jo også lange indkast som Rory Delap, men til hvad hans pris nok bliver så ville jeg stadig sige det er et meget risikabelt bytte. Tog ham dog gerne i stedet for Maz.

Ham Jimenez kender jeg ikke lige rigtigt og troede egentlig også han var kant må jeg indrømme. Er dog enig i at man indenfor et par år gerne må finde en lovende ung højreback såsom Livramento, Jimenez eller en anden, men igen igen ville jeg sige i stedet for Maz. Slår den unge så Dalot af holdet fordi han er bedre ville jeg være ellevild!
Manchester United Brøndby IF
At de så tilmed får scoret til 1-0 efter 50 min og den første reaktion fra Carrick først kommer i det 69. minut gør det da for mig utroligt sent når jeg selv både inden kampen og det meste af første halvleg havde sagt det var en kamp for Sesko. Hvis det ikke er stædighed fra Carrick på niveau med Amorim, så var det noget langt værre omkring taktisk forståelse frygter jeg.


At man som træner ikke kan se det fra sidelinjen ganske kort inde i kampen og 1. ikke reagere i pausen, som jeg synes han skulle have gjort, 2. får en scoring i mod sig, men fortsat venter 20(!!!) min. på at reagere, det simpelthen ikke dygtigt nok i en klub som vores.


@Deebo og Heden: Jeg har tidligere skrevet, at jeg også synes, at Sesko skulle have startet eller været på banen noget tidligere mod en low block, så den del er jeg enig i, og det er en hel legitim kritik.

Men at tro, at Carrick og hans team med blandt andre Holland ikke kan se det og ikke har overvejet implikationerne af sådan et skifte, er - og undskyld hvis jeg bruger et for hårdt ord - naivt.

Selvfølgelig kan de se, hvad vi tre sofakartofler kan se, så de har givetvis en sammenhængende argumentation for, hvorfor Sesko ikke starter, og hvorfor de venter så længe med at skifte.

Jeg er ikke sikker på, at vi nødvendigvis ville være enige i deres argumentation, men det er for mig helt utænkeligt, at et helt hold af analytikere og et trænerteam, der arbejder detaljeret med forskellige pressing schemes, opspilsmønstre, press baiting og alt muligt andet, ikke kan se, at Sesko bringer en anden trussel i feltet.

Og jeg håber, at I er med på, at det ikke betyder, at jeg ikke synes, at man skal have lov til kritisk at diskutere de her dispositioner, men at jeg synes, at man skal lade være med at undervurdere, at de - til trods for den volumen af overvejelser vi tilsammen kan frembringe herinde - helt sikkert har brugt noget mere tid til at tænke alle mulige scenarier igennem end os.

Det leder mig til, at jeg ofte ærgrer mig over, at managere ikke er mere åbne om, hvad deres overvejelser omkring forskellige dispositioner er, eksempelvis en så sen indskiftning af Sesko som i går.

Måske kunne man bedre forstå det, hvis man fik forklaringen, men jeg ved ikke, om de føler, at de ville afsløre for meget omkring taktiske overvejelser ved at gøre det. Samtidig spørger journalisterne næsten aldrig om den slags ting, men måske fordi de ved, at de ikke får et fornuftigt svar.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Men at tro, at Carrick og hans team med blandt andre Holland ikke kan se det og ikke har overvejet implikationerne af sådan et skifte, er - og undskyld hvis jeg bruger et for hårdt ord - naivt.
Jamen jeg kalder det jo netop også stædighed i det du citerer fordi jeg ikke vil sige han ikke kunne se det. Synes jeg da er ret tydeligt i det du citerer? Det var i hvert fald min pointe at det “langt værre” var så ulogisk at det måtte være stædighed.

Derudover skriver jeg længere nede i det samme indlæg (tror ved et edit) at jeg selvfølgelig ikke ved bedre end ham :)

Han har da sikkert en forklaring på hvorfor (jeg tror jo det er enten stædighed eller for stor tiltro til hans favoritter som er startet alle kampene) men jeg synes jeg har mit på det rene når jeg kritiserer den proces. Jeg skrev det inden kampen, jeg skrev det efter 20 min af kampen og jeg skrev det i pausen at det ikke var en kamp for hans foretrukne angribere.

At han så tilmed venter 20 min oveni efter man kommer bagud før han ændrer på det er sgu frustrerende når det netop er Sesko der scorer til sidst og inden da Zirkzee der er tæt på ved et indlæg. Det værste ved pointtab er for mig når det virker selvforskyldt og jeg føler ikke man gav sig selv de bedste betingelser for succes for sejr i den kamp.

Og ja mere åbenhed fra træneren i sådan en situation ville da være rart for os fans, men jeg synes dog ikke han skylder os et svar efter alle de honest svar vi fik fra Amorim. Han udtalte vel i øvrigt også noget i stil med at han var skuffet over manglen på indlæg kort efter kampen eller noget i den dur? Kan ikke lige huske det præcist. Meget overfladisk men for mig giver det da et håb om at han lærte af det uden at forære kommende modstandere hans gameplan.
Manchester United Brøndby IF
Deebo

Det var nemlig tæt på nederlag. Og var det måske endda også mod Fulham.

Angående Ancelotti ved jeg ikke om det er min foretrukne ligefrem…
Men lige nu er der bare ikke et sexet navn derude.
Der er ikke en åbenlys klopp. Xabi Alonso tager nok Liverpool og med netop den arv er han ikke relevant for os. Nagelsmann var meget hypet men har han ikke også vist det var svært for ham at regere mægtige Bayern? Og måske endda også det tyske landshold?
Glasner? Naaaah..
jeg synes i den grad der mangler profiler 🙂 en sebastian hoeness kunne være et bud men han er vel reelt kun spændende og ikke endnu på klopp stadiet.

Så jeg tror som sagt vi skal berede os på at skabe ændringerne i klubben. Brentford og delvist Brighton er så veldrevne klubber at man har troet det kun var trænerne der var spændende.
Men Frank er lige fyret, det samme med zerbi og Potter er i Sverige nu 😉 alt imens Brentford stadig bare imponerer…
Jeg tror som tidligere skrevet det sexede kommer, men med en træner, et hold og en klub der skal gøres sexede sammen.
"men bump på vejen var jo forventet før eller siden"

Præcis Deebo.
Man kan anskue et resultat og de taktiske bevæggrunde bag som et færdigt produkt.
Men man kan også betragte det som en læringsproces.
Synes den tvivl må komme også Carrick tilgode.
Lærer han IKKE af det, kan vi begynde at brokke os, men ikke rigtigt før, synes jeg.

Er Evertonkampen ikke også en midtugekamp?
Ikke at jeg tror de pakker sig, som West Ham gjorde i går, så kampbilledet vil givet være et andet.
Fynbo - kampen er mandag aften. Og Everton kan simpelthen ikke spille på hjemmebane! Den ligger lige til højrebenet for jer.
Jamen jeg kalder det jo netop også stædighed i det du citerer fordi jeg ikke vil sige han ikke kunne se det. Synes jeg da er ret tydeligt i det du citerer? Det var i hvert fald min pointe at det “langt værre” var så ulogisk at det måtte være stædighed.


Fair nok. Jeg læste det som om, at det kunne være enten det ene eller det andet, fordi du skrev "frygter jeg", og det opfattede jeg som en reel frygt.

Og så er spørgsmålet jo, hvad den stædighed består i, for både Amorim og Carrick må basere den stædighed på en tro på, at det valg, man tager, har det bedste outcome på enten den korte eller lange bane, men den forklaring mangler man jo så.

For igen må man jo anse det for utænkeligt, at han ikke vil skifte tidligere, hvis han mente, at det var den bedste mulighed for at vinde kampen. Og i dette tilfælde ville det jo ikke engang betyde ansigtstab, hvilket man kunne argumentere for, at det måske ville for Amorim, hvis han skiftede formation, men hvor jeg også tror, at han oprigtigt mente, at han gjorde det, der i hans optik langsigtet var bedst for holdet.

Annonce