@Deebo: Vi har før haft fokus på Chidos reaktionsmønstre.
Lagde du mærke til ham efter JJ Gabriels mål? Allerførst virker han kortvarigt skuffet over, at han ikke fik afleveringen, men så er det som om, at han lidt forsinket kommer i tanke om, at han skal med ud og fejre den flotte scoring, og så løber han ud til klumpen.
Efter hans egen scoring løber han også efter lidt solofejring pludselig over mod ham, der lægger assisten (så ikke lige hvem det var). Det ligner klart noget, han, og måske teamet omkring ham, har opmærksomhed på og arbejder på.
Det er jo fint at arbejde med balancen, fordi en angriber skal have lidt ego-jeg -vil-score-attitude, men skal jo også indgå i et fællesskab, hvor de andre har lyst til, at han skal score nogle mål.
Det her er jo i mine øjne ikke tegn på, at der er noget galt, men bare, at det ikke kommer helt så naturligt til ham. På mig virker det som om, at han har sådan lidt en van Nistelrooy-agtig sult efter at score mål, hvilket man jo kun kan bifalde, hvis det balanceres med holdånd.