@Goddag
Jeg synes den er voldsomt svær, da kommende træner og spillestil er afgørende for, hvem der hentes. Er Mac Allister og Gravenbergh virkelig definitionen på en sekser i manges øjne? og er det ikke lidt det de spiller i Liverpool eller hvad?
Jeg synes derfor vi skal GO big denne sommer og virkelig vise ambition.
Jeg har skrevet det et par gange, men jeg håber målet for midtbanen er at man går efter de bedst mulige spillere fremfor det bedste taktiske fit. Er der noget vi har lært de seneste år, så er det jo at taktisk fit er midlertidigt med alle de trænerskifter, men kvalitet forbliver. Bruno et godt eksempel på det når selv han som 10´er er den bedste midtbanespiller tilgængelig for Amorim selvom man havde brugt mange penge på Mount og Ugarte kort inden Amorim kom til.
Selvfølgelig skal man se på hvad træneren ønsker i en midtbanespiller i stedet for bare at købe spillere han ikke vil have som Ugarte, men det er jo så ledelsens ansvar at købe den kvalitet som træneren kan bruge. Lammens og Sesko bliver forhåbentligt gode eksempler på det selvom træneren ønskede andre.
Anderson er for mig den bedste spiller og det lader også til at være konsensus i United og City, så gå 100% efter ham og så må man tage den hvis han kommer om han reelt er 6´er, 8´er eller en hybrid. Uden at kloge mig for meget på Arsenal, så virker det til at det var sådan det gik med Rice for dem, som virker til at være mere en 6´er/8´er hybrid end rent 6´er som han måske blev købt til.
Alt det sagt og så vil jeg jo alligevel sige at Wharton bare ikke er spilleren for mig medmindre han parres med en regulær 6´er ved siden af. Jeg kan simpelthen ikke se ham fungere sammen med Mainoo og Bruno, så et køb af ham vil for mig betyde at han købes til Mainoos plads. Det er der bestemt ikke noget galt i da Mainoo bestemt ikke bør være selvskrevet, men jeg ved ikke om det er den bedste brug af ressourcerne for et hold med flere store huller der ikke har en bundløs tank, at købe en spiller der ligesom Mainoo ikke er sindssygt fleksibel i hvor han kan spille. Jeg ville foretrække Baleba alene af den grund selvom jeg jo egentlig også synes at man netop mangler pasningsspilleren hvor Wharton bestemt er langt bedre end Mainoo. Det kunne så være den billigere Angelo Stiller der minder en del om Wharton.
Omkring midtbanespillere og Casemiro erstatninger, så var man jo faktisk linket en del med ham Anton Stach der lige nu virker som en rigtig god signing for Leeds. Ham og Sander Berge som man også var linket til er måske lige for gamle og uprøvede nok til at vi kan sige det var en decideret fejl ikke at gå efter dem, men til de priser de er blevet handlet for til sammenligning med Ugarte er det sgu ærgerligt. Især Stach har jo netop også vist den målfarlighed som man mister i Casemiro.
Ellers har jeg egentlig ikke så meget at sige til de mange andre spillere du nævner, som jeg ikke allerede har skrevet tidligere.
-
Tonali er imo en oplagt spiller at kigge på, men jeg kan ikke lide prisen han nok vil koste. Ender man med ham fordi Anderson vælger City, så ville jeg dog ikke være ked af det.
-
Diomande bliver der hård konkurrence om, men jeg ville blive overrasket hvis han vælger Bayern hvis kanter godt nok ikke er helt unge, men han slår ikke lige Luis Diaz af vil jeg tro. Tror desværre Pool er en oplagt destination og at de laver en Ekitike med ham.
-
Mane hos Wolves ligner en dygtig ung spiller, men er han fornuftig så tager han turen med ned i Championship med fast spilletid og udvikler sig yderligere især på slutproduktet.
-
Gordon er da primært venstrekant? Og nej jeg håber sgu ikke Mbeumo skal spille en del minutter til venstre fremover.
-
Woltemade er han ikke bare en bedre men langsommere udgave af Zirkzee? Ikke noget for mig, i hvert fald ikke til den pris han vil koste efter hvad Newcastle selv gav for ham.
-
Mykolenko falder i for dårlig kategorien for mig. Han ville aldrig være et emne hvis han ikke var gratis. Måske er det nok fordi man i så fald har en ny Malacia på bænken bag Shaw mens forhåbentlig bare en af de 3 unge udvikler sig, men virker godt nok som et fald i kvalitet at kigge mod ham.