@deebo - vi så det vel senest mod CP der havde spillet midtuge kamp, de skulle decimeres til 10 mand før vi kunne dominere, og vi har set det ofte i denne sæson. Om det er spillerne der ikke vil det nok, tænker jeg ikke generelt, men med de få kampe vi har spillet, sammenlignet med dem der spiller cups og europæisk, undrer det mig vi er så fysisk udfordrede…..og i dag kunne man vel godt sige Newcastle ville det mere end os…selvom vi nok har mere at spille forJeg har aldrig købt den der “ville det mere end os” som man undskylder taktiske udfordringer eller dårlige kampe med. Nogen gange er modstanderen bare bedre, skarpere og/eller har mere overskud fysisk/mentalt. I dag var det alle tingene præcis som frygtet. Ja og så er der bare nogle hold der spiller på en bestemt måde der passer et andet hold utrolig dårligt og Newcastles voldsomme atletiske power inde centralt er bare kryptonitten mod Uniteds mindre atletiske midtbane. Det er jo netop også derfor jeg personligt ønsker bedre atleter og løbestærke spillere.
En dygtigere træner havde nok forudset at midtbanen ikke ville kunne følge med i det tempo (specielt når de begge så trætte ud i søndags) og forsøgt sig med noget andet. Til Carricks forsvar er der dog ikke mange andre muligheder rent personelmæssigt med kun Ugarte derude, men der er andre måder at overbefolke midtbanen på og støtte de to derinde. Kort sagt så spillede man på Newcastles styrker og egne svagheder hvor ikke en gang en mand ekstra kunne give et overtag før de sidste 20 min hvor man fik noget kontrol.
De første 30 minutter mod Palace havde intet med friske ben at gøre imo. Man var taktisk udklasseret og bare utroligt dårligt forberedte taktisk lignede det hvor kæderne var alt for langt fra hinanden og presset elendigt udført. Det gav alt for store områder centralt og igen var der ingen støtte til de to centrale. Heldigvis blev der ændret et eller andet til sidst i første halvleg hvor det blev markant bedre. Jeg er dog ikke klog nok til at kunne sige hvad.
Jeg prøver ikke at virke klogere end andre og direkte afvise holdninger der ikke flugter med min egen, men når nu det gik præcis som jeg forudsagde inden kampen og igen efter både 10 min og 45 min så har jeg godt nok svært ved at afvige fra den holdning der imo kun blev forstærket undervejs. De var trætte og så har Hedengran ret i at de nok ikke burde være det.
Nu bliver Mainoo så skurken herinde, en spiller jeg indrømmet har meget kært, når han bare ikke fik en jordisk chance fra sin træner eller medspillere. Og ja han var dårlig, det vil han ofte være hvis han skal dække så store områder (det vil Wharton, Stiller, Ederson osv. også være imo) og derfor skulle han slet ikke have startet som jeg også skrev.
Lige nu får han Garnacho/Højlund behandlingen hvor han forventes at spille godt i samtlige kampe mod mange forskellige modstandere uden et alternativ der kan tage noget af den spilletid og holde ham friskere. Han er ung, har meget at lære endnu og igen er han pludselig fast mand når han slet ikke er god nok til at være det endnu. Hvorfor fanden går trænerne fra den ene ekstrem til den anden til den første igen? For stor rolle -> ingen spilletid -> for stor rolle…
Ved godt det er lidt kujonagtigt men jeg tror sgu jeg vil gøre som jeg gjorde med Onana. Jeg vil ikke associeres med en enkelt spiller igen som jeg blev med ham (der aldrig var mit ønske da jeg håbede på Costa), så nu har jeg skrevet hvad jeg mener om Mainoo og vil i fremtiden i de fleste tilfælde ignorere debatter/indlæg om ham selv hvis de skulle være henvendt til mig.
Sorry Marty. Hele denne roman var ikke kun henvendt til dig, så ikke føl dig forpligtet til at svare på det hele. Jeg havde vist bare noget jeg skulle ud med efter alle de kritiske indlæg under kampen. Måske skal jeg bare holde mig væk under kampe :)
@Heden
Helt kort så er jeg også af den opfattelse at Carrick bummede den ret gevaldigt i går. Alle de punkter jeg listede op efter Palace kampen om hvad jeg ville se fra ham dumpede han vel nærmest i samme kamp.
Omkring det med træthed så jeg faktisk lige en interessant teori om at Carrick med vilje havde gjort træningerne kortere osv. for at vinde goodwill hos spillerne. Teorien var så at spillerne simpelthen ikke blev holdt i god nok form når der ofte var så lang tid mellem kampene som der har været og nu kommer igen. Har det noget på sig er det bestemt ikke optimalt hvis man nu har en trup i for dårlig form og vil for mig igen forklare hvorfor de var så slidte efter Palace kampen og i går. For du har ret i at de ikke burde være det, men den video jeg så i søndags var det nærmest kun Bruno der ikke lignede en der havde løbet en beep test..
Manchester United
Brøndby IF