Snak

Mere indhold efter annoncen
"Du har tidligere nævnt at du anser Dorgu som en venstreback i fremtiden"

Tude, kan ikke helt genkende det her.
Tror du forveksler mig med en anden. Måske Deebo?

Jeg har faktisk været efter Dorgu, af flere grunde.
Hans tekniske niveau er for lavt efter min mening og som du skriver er han defensivt noget utilregnelig, bl.a. fordi han ikke placerer sig ret godt.
Ydermere synes jeg han smider sig for meget, selv om hans fysik burde tilsige at han kan blive på fødderne. Tænker det primært skyldes at overblikket er gået fløjten, bl.a. forårsaget af omtalte placeringsevne.
Al den negativitet til trods, har han helt sikkert noget at byde på offensivt, da han er vores bedste til at strække de andre og det er nok primært hvor relevansen skal findes.

Du skriver også om Dalot, at han burde overlappe noget mere.
Det var han ret god til indledningsvis og der kom såmænd også dengang ofte fine indlæg fra ham.
Nu er han i stedet blevet dygtig defensivt, men når han når sidste tredjedel, går klappen ned og der sker de underligste ting.
Til gengæld underlapper han (inverter) fint og har fine fremstød der.
Altså som nævnt indtil han når den sidste tredjedel.
For holdet slet ikke nogen dårlig ting, da vi jo godt kan bruge de progressive løb og den ekstra fod inde centralt, som du rigtigt nok skriver.

Vedr. Amad er jeg enig og han skuffer også mig.
Tror dog en hel del skyldes manglende forudsigelighed fra vores midtbane og derfor en vis forvirring omkring rollen.
Jeg ser klart Dorgu som venstre wing. I en opstilling med tre centrale stoppere kan han spille wingback, men med kun to bagved, synes jeg at han har for store udfordringer defensivt. Til gengæld er han en glimrende wing, hvor han er bedre defensivt end eksempelvis Cunha.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
@fynbo
Ja det jeg må have gjort, ups. Nu har jeg bare ikke rigtigt set Dorgu som en venstreback der overlapper, men som en wb der selv skal skabe chancerne. Jeg tror måske han vil få mere gavn af bare at være ham der løber i dybden og sjældent modtage bolden direkte i fødderne, men hvad ved jeg? Vi har jo ikke rigtig fået lov til at se ham spille positionen endnu. Du har forresten ret i at han smider sig meget, men det giver størstedelen af gangene frispark et udemærket sted, så det ser jeg ikke nødvendigvis som en dårlig egenskab altid. Vi har jo trods alt Bruno til at sparke dem ind til Casemiro på frispark;). Heldigvis så er faldene heller ikke teatralske som Cunha og Amad har til vane for, så enten er han god skuespiller eller så går modstanderen lidt hårdere til ham.
Nu er Carrick så også næsten tvunget til at have Dalot som den overlappende back, da Shaw simpelthen ikke har benene til det. Det giver bare meget mindre mening generelt, da Amad netop godt kan lide at stå bredt og Cunha derimod bedre kan lide en fri rolle mere centralt.
Det her tror jeg du rammer ret godt på hvorfor både Amad og Cunha (indtil seneste gode kamp) ikke har set så gode/komfortable ud siden trænerskiftet. Det bør nemlig være omvendt men det kræver så at en back holder bredden og for alt det positive omkring Shaws sæson, så har han bare ikke benene længere til en offensiv back. Det påvirker også Dalots spil som er bedst når han kan gå ind centralt og ikke skal være ham der holder bredden som jo tydeligt kom til udtryk på wingbacken.

Vi så jo hvor giftig Amad kan være når han får bolden 1v1 bredt mod en back dengang han var wingback og vi har ikke rigtig set det siden. Det bedste mest velspillede angreb mod Villa var jo Dalots store chance på Brunos flotte bold og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan det var endt hvis det var Dalot der havde lavet det centrale løb der trak backen med ham ind centralt og Amad med sit venstreben var blevet spillet fri i stedet.

Og ja det er vist primært mig der argumenterer for Dorgu som back, i hvert fald hvis Carrick bliver permanent (no comment på om han bør blive det), da man har brug for en løbestærk vb der kan holde bredden. Jeg mener dog hans bedste rolle er en hybrid rolle og ikke fordi han skal være fast back i fremtiden. Derfor er jeg blevet ret lun på Raum i Leipzig såfremt Carrick får jobbet da han ligner den perfekte vb til systemet med det forbehold at jeg ikke kender hans defensive evner. Så Stuttgart vs Leipzig highlights på YT i weekenden og han havde igen flere giftige indlæg.
Manchester United Brøndby IF
Helt OK Tude, mon ikke vi alle falder i den gryde fra tid til anden?

"Jeg tror måske han vil få mere gavn af bare at være ham der løber i dybden og sjældent modtage bolden direkte i fødderne, men hvad ved jeg?"

Helt enig her, selv om man vel godt kan karakterisere de løb som overlaps.
Især hvis spiller med Cunha, som jo godt kan lide at trække ind.
.
Du har såmænd også ret i, at han ofte får frispark, når han smider sig.
Og i at f.eks. Bruno godt kan bruge de dødbolde til noget fornuftigt.
Synes bare at han også ret ofte ikke får de frispark, når han er tilbage i banen og så kan faldene ha´ negativt udfald.

Men altså, udover at strække de andre, er det da også positivt at han er begyndt at smide fornuftige indlæg.
Hvad tidligere var en absolut mangelvare.
Og så brager han da også fornuftigt til kuglen ind imellem.
Hvad ikke mindst jeg finder positivt, da jeg elsker langpiv, som jeg synes bruges for lidt nu om dage.
Givet pga. det dersens forbandede xG halløj.
Som jo helt synes at overse, at de langskud ofte skaber mere plads i senere situationer. Fordi en forsvarer, eller måske endda to, løsriver sig fra organisationen.

"Heldigvis så er faldene heller ikke teatralske som Cunha og Amad har til vane for, så enten er han god skuespiller eller så går modstanderen lidt hårdere til ham."
Tror som nævnt at det mere skyldes fravær af overblik, end egentlige forsøg på snyd.

For lige at fortsætte i det regi, så bliver jeg SÅ træt af at se en spiller som Reals Vinicious smide sig for et godt ord og appellere for det ene eller det andet konstant.
Er man så dygtig som ham, kan man forvente mere, synes jeg.
Som det er han bare pinlig og fremstår som en snydepels, hvad jo ikke er usædvanligt for sydamerikanere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Klubbens bedste ITK melder i øvrigt at ledelsen stadig er store fans af Baleba uagtet Amorims afgang og at man har haft samtaler med ham og hans folk i denne måned omkring personlige betingelser der ikke forventes at blive et problem. Det afhænger dog selvfølgelig af hvem der er næste træner, men selvsamme ITK skrev noget lignende omkring Mbeumo for et års tid siden.

Det kommer på bagkant af rygter om at Brighton har erkendt at de ikke længere kan få £100m for ham og at de måske vil acceptere omkring £70m.

Det er stadig et stykke over hvad jeg personligt ville være komfortabel med at betale for ham ovenpå denne sæson, men hvis Anderson er væk og Tonalis rygtede prisskilt er £100m så kan Baleba jo pludselig blive det måske bedste alternativ. Man kunne måske prøve at forhandle prisen ned da der nok ikke vil være stor konkurrence om ham, men Brighton kan jo bare holde på ham en sæson endnu hvis de tror de kan få mere for ham i sommeren 2027.

Jeg tror godt vi kan begynde at indstille os på at det ene køb til midtbanen bliver Baleba og så krydse alt for at han ikke er så påvirkelig mentalt som det har virket denne sæson. Heldigvis er han jo stadig ung og har vist højt niveau samt dominerende fysik i ligaen allerede så vi ved han kan gøre det, men et sats bliver det. Omkring det mentale kunne man jo i øvrigt sige det samme om Watkins der vel også har lignet en skygge af sig selv denne sæson selvom det hans alder måske bare også kan være fysikken.
Manchester United Brøndby IF
"(no comment på om han bør blive det)"

Ja, Deebo. Det har du jo lovet/truet med, alt efter øjnene der ser.
Men kommer det alligevel ikke ud mellem sidebenene? :)
Jeg må indrømme at lige så stor fan jeg var af Baleba for et år siden, lige så stor modstander er jeg af at hente ham nu. Altså når man har en 40-årig James Milner der er begyndt at starte foran ham, så må niveauet været faldet drastisk. Det er super synd, da potentialet er så enormt og den fysiske pakke findes ikke meget bedre andre steder, men hvis han ikke har hovedet det rette sted, så er det bare ikke pengene værd.
Ja, Deebo. Det har du jo lovet/truet med, alt efter øjnene der ser.
Men kommer det alligevel ikke ud mellem sidebenene? :)
Tja det er jo ikke Voldemort trods alt så det er svært at være så aktiv som jeg uden at nævne du-ved-hvem :)

Især fordi jeg uanset hvad jeg selv mener jo også har en fornemmelse af at det bliver ham man går med. Når det peger i den retning kan jeg jo ikke lade vær med at tænke hypotetisk på hvordan det så kan se ud.

Det jeg ikke orker mere lige nu er at skulle sige hvad jeg mener om det, i hvert fald ikke før det bliver mere konkret. Jeg er skeptisk, men det vil jeg være med samtlige trænere tilgængelige som jeg har skrevet tidligere og det føler jeg folk glemmer når de læser hvad der åbenbart anses som kritik af Carrick. Jeg kan jo ikke “kritisere” Enrique, Iraola, Nagelsmann for deres dispositioner når de ikke står i spidsen for holdet, men tro mig når jeg siger at jeg også har forbehold ved de andre kandidater og at jeg sagtens i sidste ende kan ende på team Carrick. Ikke nødvendigvis fordi jeg tror han er manden, men fordi jeg nok ikke tror de andre er det og så vil jeg langt hellere foretrække kontinuiteten mm.

Jeg lader den blive ved det :)
Manchester United Brøndby IF
Det er en skandale, hvis Baleba bliver det eneste køb til den centrale midt.
Jeg vil ikke afvise, at Baleba kan blive god over tid, men det eneste, han er god til lige nu, er de fysiske parametre i mand-mod-mand-dueller offensivt og defensivt. Hans afleveringsspil og evne til at kontrollere det kollektive spil er markant dårligere end konkurrenternes.

Baleba og Mainoo som par vil slet ikke kunne få flyttet spillet hurtigt nok og finde de pasningslinjer op i banen, som er så afgørende for at kunne skabe chancer. De er har begge en tendens til at drive med bolden i stedet for blot at flytte den hurtigt. Og så ender vi med, at Bruno trækker alt for langt ned i banen for at kunne accellerere spillet.

Og så er vi slet ikke begyndt at tale om, at vi stadig kommer til at mangle 2 ekstra midtbanespillere, som er dygtige nok til at starte i både CL og PL.
Annonce