Snak

Mere indhold efter annoncen
Det var fandeme også ufint at skifte træner lige inden kampen! Alle Peps geniale analyser baseret på Amorims eskapader indtil da var lige til at skylle ud. Og pludseligt spillede I med gejst og livslyst!?! Hvad pokker var nu det for noget..?? 😆
Hov hov jeg mindes da også at i tabte i hvert fald en kamp til Amorim som jo i øvrigt generelt havde ret godt styr på de større kampe, så det er sgu en værre undskyldning ;)
Manchester United Brøndby IF
"Alle Peps geniale analyser baseret på Amorims eskapader indtil da var lige til at skylle ud"

Hehe JGGJ
Hvor genialt er det nu lige at gennemskue Amorims koncept?
Jeg mener, luk ned for pasninger fra de to yderste CBs og der sker ca. ingenting.
Nu skulle han i stedet forholde sig til at midtbanen havde fået tilført en spiller med licens til at kombinere centralt og puha, situationen var langt mere kompliceret.
Derudover var rækkens velsagtens bedste oplægger tilbage i rollen han kender bedst.

Vi var nok heldige at møde jer på det rigtige tidspunkt.
I er bedre nu. Selv om det blev exit fra CL.
Til gengæld vinder I sgu nok PL, da Arsenal synes at mistet gnisten.

I United tror jeg mange respekterer Amorim for især én ting.
Han lykkedes med at tætne forsvaret, sådan da.
Sjovt nok er det forsvar bedre nu. Med en mand mindre!
Og alligevel scorer vi flere kasser.
Ork, Pep kan tabe til enhver træner, der kan gennemskue hans taktik på 20 minutter. Hvilket vil sige de fleste. Heldigvis er spillerne ved at have opdaget at foråret har indfundet sig, så nu betyder det ikke så meget om taktikken er afsløret, når bare vi spiller hurtigt og præcist nok.

Jeg tror nu ikke meget på den matematiske mulighed for at hente Arsenal, og min primære fokus går faktisk på at holde vores kære naboer (altså jer) bag os i tabellen, hvilket kan blive udfordrende nok. Ellers bliver I bare så pokkers larmende! Men hvis det går galt, skal jeg nok komme tilbage gennem hullet i hækken med en kasse bajere når sæsonen slutter. Det kan vel for pokker lægge en dæmper på jer en halv times tid... 😜🍺
"Ellers bliver I bare så pokkers larmende!"

Hehe, ja det er der sikkert nogle der bliver, også mere end en halv times tid tænker jeg :)
Hvad jeg finder mest interessant i dit skriv, er nok den bemærkning om at holde os bag jer.
Hvad meget vel kan ske, men bare tanken fortæller at noget af det vi gør giver mening for andre end os..
Ganske betryggende, synes jeg.

Men lad os nu liiiige vinde over Leeds først :)
Kan blive svært nok.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
JGGJ

Hvad tænker du?
Er Rodri og Silva i City efter sommerferien?
Tænker selv nej og at det kommer til at gøre ondt at undvære især Silva.
Han er meget tit kittet, der får jeres spil til at hænge sammen.
Uanset om han spiller på kanten eller ej.
Umulig næsten at pille kuglen fra og med en masse kloge beslutninger.
Sådan en kan alle hold bruge, så betyder det mindre han ikke løber fra ret mange.
@Fynbo
Rodri er uvis. Rygtet siger at Real Madrid stadig bejler til ham og at han ikke er afvisende. Men det er bestemt heller ikke utænkeligt at han bliver, og ifølge Romano har City netop forelagt ham et tilbud om forlængelse. Han har længe lignet et ringvrag, men begynder efterhånden endelig at nærme sig sit gamle niveau, om end der stadig er et stykke vej helt derop. Det hjælper ham at vi endelig har fået en brugbar backup ind (i Nico Gonzalez).

Bernardo Silva er så godt som officielt færdig i City. Pep Lijnders udtalte efter Liverpool-kampen, at han er i gang med sine sidste uger i klubben. Han har været fantastisk, ja, og laver også stadig nogle fine ting indimellem, men i en del af de seneste sæsoners kampe gør han næsten mere skade end gavn, hvor han dels misser rigtig mange pasninger og tacklinger, og med sin flyvske positionering vanskeliggør en solid organisation på midtbanen. Så i mine øjne er det rettidig omhu at han får lov at smutte nu, mens det stadig ser nogenlunde fornuftigt ud. Unge Nico O´Reilly er en oplagt afløser, ligesom Elliot Anderson er meget kraftigt på tale. Jeg ved godt at I også har et særdeles godt øje til ham, men på denne side af hegnet regner vi det nærmest for en "done deal". Men der kan jo være de første 115 grunde til at tingene pludselig ændrer sig... ;)
JGGJ: Det er også mit indtryk af Silva. Jeg tror i høj grad at det skyldes at han er blevet markant langsommere. Der bliver kamp om Anderson til sommer ☺️

Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Jeg har lidt oplevelsen af Silva om, at han inde i sit hoved stadig lynhurtigt kan se alle mulighederne på banen (ligesom KDB kunne) og kan se alle de lækre og smarte driblinger og pasninger han kan lave. Men når han så sætter i gang, følger virkeligheden bare ikke trop. Det sidste kender jeg egentlig også godt fra mig selv. Men man må også give ham, at han stadig ofte er den City-spiller der løber mest i en kamp, han slår aldrig op i banen (men gerne ud med armene) og så har han altså en utrolig evne til at stå på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt inde foran mål sidst i kampen, når det ellers ser sortest ud. Så Bernardo Silva vil bestemt blive savnet. Men hans tid er omme.
"og med sin flyvske positionering vanskeliggør en solid organisation på midtbanen"

Kan fint se hvor du vil hen med det her JGGJ.
Mange af os har det på samme måde omkring Bruno Fernandes.
Men han er hos os det kit jeg taler om og det glemmer man tit, når han øder en situation bort.
Tænker selv, at overordnet må en klub, der ønsker at vinde noget, også satse.
Altså løbe risici.
Der er det en god idé at lade de bedste spillere være dem, der løber de risici og acceptere, når der går kuk i timeplanen.

Som sagt jeg tror I kommer til at savne ham.

Håber i skriver med Rodri og holder nallerne fra Elliot Anderson :)
Ham vil vi sgu ha´.
Annonce