En bruger sammenlignede i går den unge mand med sin træner, hvad for mig også gi´r mening. Ikke fordi han som Carrick er leveringsdygtig i penetrerende pasninger, men fordi han skaber ro omkring sig.
Jo, de pasninger ville da være fine at ha´ oveni, men essentielt finder jeg dem lidt uvæsentlige i det større billede,
Roen er det vigtige, for det giver struktur i holdet og tid til at finde bedre positioner.
En meget klog bruger ;)
Men ja jeg er jo nok den sidste der skal overbevises omkring Mainoos berettigelse i United. Han har nogle tydelige mangler for at blive en komplet midtbanespiller og før han eventuelt får lagt det på, så vil det være dumt at bygge midtbanen op om ham med de begrænsninger, men han har så også nogle kvaliteter som meget få andre midtbanespillere har, specielt i den alder.
Man kan jo ikke lade være med at tænke på hvor han ville være hvis han fik samme beskyttelse som f. eks en Foden fik både hvad angår spilletid, bedre holdkammerater osv. men i særdeleshed også hvad angår mediepres, abuse mm. Foden er meget beskyttet og det havde nok også gavnet Mainoo at være det.
@Tud
God pointe omkring det med at jagte mål. Han har jo sin vinder mod Wolves for et par år siden og det flotte 4-4 mål mod Lyon som modargument, men er enig i at det måske ikke er ham der skal være på banen i mere kaotiske kampbilleder når det går fra den ene ende til den anden.
Man mangler en bedre "passer" på 8´eren (mere dynamisk også) som konkurrence til ham og da Wharton nok er for dyr og har samme mobilitets mangler som Mainoo der gør at jeg ikke tror de vil kunne spille sammen, så er jeg blevet lidt mere lun på Alex Scott hos Bournemouth der kan mere offensivt.
@Niko
Jeg skrev en masse om Amad for et par dage siden og jeg orker ikke gentage alt det endnu en gang, så det er mit svar hvis du orker at lede efter det.
Kort sagt er jeg meget tilfreds med højrekanten som sagt og mener det nok er det sidste sted der er brug for udskiftning. Amad er en værdifuld trupspiller med en god alder på en lang kontrakt der er elsket i omklædningsrummet samt aldrig skaber problemer og jeg har meget svært ved at se hvem der skulle tilbyde en pris der er god nok til at United takker ja. Måske er snakken en anden næste sommer hvis han har endnu en sæson med for lidt slutprodukt, men jeg nægter simpelthen at snakke om hans fremtid denne sommer og det er jeg meget sikker på at klubben heller ikke gider.
Så dog lige at PSGs 18-årige komet Ibrahim Mbaye er røget lidt ud i kulden bag alle PSGs store stjerner. Afhængig af prisen kunne han da være interessant at holde øje med for United som supplement til kanten. Ser ud til at han kan spille i begge sider. Jeg har i hvert fald skrevet ham på min efterhånden meget lange liste af navne der er rygtet til United eller kunne være interessante.