Den væsentligste faktor er dog nogen helt horrible transfervinduer:
En del af dét, har jo også været Glazers, der udadtil, og fra hvad vi hører af rygter, ikke har villet give et stort transferbudget til at bygge på et hold der jo havde vist de kunne kvalificere sig til CL, som var deres mål.
Carrick har været god til nogle ting. Han er god til at være rolig på sidelinjen under kampe, og i pressen efter kampe. Og ud fra det vi hørte i går, har han fokuseret meget på spillernes mentale del, og på at sikre sig, at de har haft en god selvtillid. Det er muligvis derfor vi nu ser stolpe/ind fremfor stolpe/ud ift. xG statistikkerne.
Spillet under Carrick har dog, fraset de første par kampe, og i momenter i nogle af kampene, ikke været godt nok til at kunne spille med om mesterskabet, og muligvis heller ikke godt nok til at ende i top 4 i en sæson, hvor de andre tophold ikke også halter.
Personligt mener jeg Carrick mangler meget, for at kunne være den toptræner, der kan føre United helt tilbage. Det kan være han bare mangler de helt rette spillere, og 1-2 assistenter der kan give ham det sidste. Ferguson var jo kendt for at have dygtige assistenter omkring sig, og uddelegere en del opgaver, så det bør andre vel også kunne gøre.
Hvis den helt rette træner ikke er tilgængelig lige nu, er jeg helt tryg ved, at Carrick bliver forlænget. Han kan jo også bygge på, og en mand som Nagelsmann, som er min favorit, kan jo blive for kompliceret i sin taktiske tilgang, til at de nuværende spillere kan følge hans taktik (han kan også have udviklet sig fra Bayern, hvor nogle af spillernes kritik af ham, var at hans taktiske ideer til tider var for komplicerede).
Personligt tror jeg lige nu det bliver Carrick.
De andre PL managers der tidligere har været nævnt, har IMO ikke bevist et niveau, som får mig til at tro at de kan præstere væsentligt bedre, end Carrick, og de andre emner lader til at være længere væk nu.
For mig ville kun Nagelsmann eller Enrique af potentielt mulige trænere være oplagte.